Det Norske Akademis Ordbok

god

god 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLgodt; bedre, best
nøytrum
godt
komparativ
bedre
superlativ
best
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[go:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt góðr; se også bedre (komparativ), best (superlativ)
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
skikket for sitt formål
; tjenlig for sitt bruk
; bra
1.1 
virkningsfull
1.2 
om mat, nytelsesmiddel
 som man liker
; som er av høy kvalitet
; velsmakende
1.3 
om noe man lager, skaper
 som holder (kunstnerisk) mål
; som er tilfredsstillende utført
1.4 
om tidligere forhold, brukt som karakterbetegnelse
1.5 
morsom
; poengtert
1.6 
om sinnstilstand eller stemning
 som er som den skal være
; som er som man ønsker
1.7 
om fysisk tilstand
 som den skal være
; sunn og frisk
1.8 
brukt sidestilt med et annet adjektiv for å fremheve betydningen av velvære, behag eller noe annet ønskelig som ligger i det andre adjektivet
1.9 
muntlig, brukt sidestilt med et annet adjektiv for å forsterke graden av det som ligger i det andre adjektivet
2 
nyttig
; gagnlig
; gunstig
; behagelig
2.1 
med ubestemt det som objekt
2.2 
med eldre genitiv av god, som utfylling til preposisjonen til
2.3 
brukt i hilsener
2.4 
brukt i ønske
2.5 
brukt for å fremheve noe ubestemt
3 
særlig dyktig eller skikket (til noe)
; som vitner om dyktighet
; dyktig
4 
særlig med nektelse
 lett
; grei
4.1 
i nøytrum eller som adverb
 uten vanskelighet
; lett
4.2 
brukt for å understreke det sannsynlige i en uttalt mulighet
4.3 
gjerne
4.4 
tydelig
5 
som er av rett sort
; fullverdig
; fullgyldig
; ekte
5.1 
brukt med den opprinnelige betydningen sterkt avbleket for å fremheve substantivet
5.2 
kortspill, om kort
 som ikke lenger kan tas av et annet kort
; som står
5.3 
med for
 av samme verdi som
; likeverdig med
5.4 
med svekket betydning
6 
muntlig, ofte som adverb
 som utføres eller foregår på en riktig, passende, heldig måte
; som gjøres til fulle, i fullt omfang
; ordentlig
7 
mer enn (strengt tatt) tilstrekkelig (i omfang, utstrekning, mengde e.l.)
; rikelig
; rundelig
7.1 
særlig bestemmende kvantitetsuttrykk
 temmelig stor
; forholdsvis stor
; betydelig
7.2 
brukt ved angivelse av tid, mengde e.l.
 drøy
8 
om person
 som hører til de aktede i samfunnet
; aktverdig
; lojal
; bra
8.1 
sosialt høytstående
; som hører til de høyere klasser
; fin
; fornem
8.2 
nå sjelden, i tiltale til (eller i omtale av) person man respekterer, synes godt om
8.3 
spøkefullt eller ironisk, i omtale av noen man ergrer seg over
8.3.1 
i absolutt superlativ
8.4 
i tiltale med forutgående possessiv i første person
8.4.1 
i absolutt superlativ
9 
med etisk grunnbetydning
 som handler etter, stemmer med de (gjeldende) etiske idealer
; som vil det rette
; edel
; høysinnet
; menneskekjærlig
9.1 
brukt om Gud med sterkt svekket betydning i utrop av forferdelse eller forbauselse
9.1.1 
i absolutt superlativ
10 
som vil andre vel
; hjelpsom
; vennlig
; elskverdig
; snill
10.1 
især om lite barn
 ualminnelig vakker og snill
; søt
skikket for sitt formål
; tjenlig for sitt bruk
; bra
EKSEMPLER
  • gården har god jord
  • ha god virkning
  • en god saks
SITATER
UTTRYKK
gå ut av sitt gode skinn
se skinn
for mye av det gode
se for
ta det onde med det gode
se ond
1.1 
virkningsfull
EKSEMPLER
  • gode medisiner
  • finnes det en god kur mot kjærlighetssorg?
SITATER
  • [likøren] er god imod fugtigheden
     (Henrik Ibsen Gengangere 100 1881)
  • et ord av ham nu vilde være godt som tusen sværd
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 128 1917)
1.2 
om mat, nytelsesmiddel
 som man liker
; som er av høy kvalitet
; velsmakende
 | motsatt vond
EKSEMPLER
  • gode viner og gode sigarer
  • gode oster
  • denne kaken var veldig god
SITATER
  • god og kraftig mad
     (Alexander L. Kielland Fortuna 216 1884)
  • [la dem] gøre nytte for al den gode mad, de får
     (Henrik Ibsen Vildanden 56 1884)
  • substantivert i nøytrum
     
    så tænker jeg kærringen henter lidt godt for en gangs skyld
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 194)
  • vi [satt] i spisestuen og nøt en god middag – biff, bakte poteter og asparges
     (Peter Serck Natten LBK 2010)
1.3 
om noe man lager, skaper
 som holder (kunstnerisk) mål
; som er tilfredsstillende utført
EKSEMPLER
  • et godt portrett
  • en god besvarelse
  • et godt teaterstykke
  • god litteratur
SITATER
  • en bok er ikke «god» i den forstand at den er «bedre» enn en annen bok
     (Jan Erik Vold Entusiastiske essays 661 (1974))
  • mens han talte videre, hørte han, at han talte godt
     (Alexander L. Kielland Sankt Hans Fest 74 1887)
1.4 
om tidligere forhold, brukt som karakterbetegnelse
SITATER
1.5 
morsom
; poengtert
EKSEMPEL
  • en god historie
UTTRYKK
den var god!
om bemerkning, vits e.l.
 den var treffende, skarp e.l.
  • – Jeg bare spøkte, Alfred. – Javel. – For Guds skyld, kan du ikke ta en spøk for en gangs skyld. Alfred rettet seg opp. – Den var god, sa han
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
1.6 
om sinnstilstand eller stemning
 som er som den skal være
; som er som man ønsker
EKSEMPEL
  • være i godt humør
SITATER
  • saa kjæglede de, og saa vare de uvenner … og saa blev det godt igjen, indtil det blev galt igjen
     (Alexander L. Kielland Fortuna 93 1884)
  • vi er alle på jakt etter den gode følelsen
     (Apollon 2010/nr. 1/26/3)
UTTRYKK
ikke være (helt) god
muntlig
 ikke være vel bevart
; være uforutsigbar
  • en hest er et beist som biter med den ene enden og sparker med den andre. … Jeg lover deg, Svein, de dyra der er ikke gode
     (Marit Nicolaysen Svein og rotta på hesteryggen 19–20 2004)
  • han der er bare ikke helt god
     (Jonas Lambertz-Nilssen Schpaaa 191 1998)
gjøre en urett god igjen
rette opp følgene av en begått urett
gjøre det godt igjen
utslette virkningen, inntrykket av noe ondt e.l.
; skape forsoning
  • «Å stakkars deg, Alida,» sa jeg, «kan du tilgi meg? Kan jeg gjøre det godt igjen på noe vis? Unnskyld, Alida, unnskyld!»
     (Mari Osmundsen Sju sannferdige fortellinger LBK 1995)
1.7 
om fysisk tilstand
 som den skal være
; sunn og frisk
SITATER
UTTRYKK
bli god
om sår, skade
 leges
  • denne bylden bak øret som aldrig vilde bli god igjen
     (Johan Bojer Samlede verker IV 115)
se godt ut
ha et sunt, vakkert utseende
  • det var mærkelig, hvor disse officerer saa lidet godt ud
     (Thomas Krag Ada Wilde 215 1896)
  • frk. Berner har ligget paa Hankø i sommer; ser godt ud
     (Arne Garborg Trætte Mænd 227 1891)
  • muttern hadde farge i kinnene, hun så godt ut
     (Nikolaj Frobenius Andre steder LBK 2001)
ta seg godt ut
ta seg ut til sin fordel
; se bra, fin ut
  • du tar dig godt ud i kjole, far!
     (Henrik Ibsen Vildanden 58 1884)
  • det er viktig at forloverne tar seg godt ut, … men ikke bedre enn selve brudeparet
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
1.8 
brukt sidestilt med et annet adjektiv for å fremheve betydningen av velvære, behag eller noe annet ønskelig som ligger i det andre adjektivet
EKSEMPLER
  • være god og mett
  • ha det varmt og godt
  • ta seg en god og kald øl i sommervarmen
  • godt og mørt kjøtt
SITATER
  • præstefruen sad god og rund bag pianoet
     (Hans E. Kinck Livsaanderne 101 1906)
  • jeg er god og sliten
     (Erlend Loe Naiv. Super. (1999) 173)
  • sentralfyringen sørget for at det alltid var godt og varmt i leiligheten
     (Kjell Ola Dahl Mannen i vinduet LBK 2001)
  • jeg lukket øynene og kjente at jeg var god og trøtt
     (Kristian S. Hæggernes Kassadamer jeg har elsket LBK 2010)
  • kvinnen jeg var forlovet med sov … trygt og godt ved siden av meg
     (Hans Olav Lahlum Kameleonmenneskene LBK 2013)
1.9 
muntlig, brukt sidestilt med et annet adjektiv for å forsterke graden av det som ligger i det andre adjektivet
SITATER
  • han begyndte at bli god og svett, gampen
     (Hans E. Kinck Fra Fonneland til Svabergssveen 180 1922)
  • [han] skjænkede ham god og fuld atpaa
     (P.Chr. Asbjørnsen og Jørgen Moe Norske Folkeeventyr (1852) 363)
  • handelsmannen var god og feit
     (Christopher Friis-Baastad Grøndahl og Arne Svingen Ayatollah highway LBK 2002)
nyttig
; gagnlig
; gunstig
; behagelig
EKSEMPLER
  • en god begynnelse
  • et godt forhold
  • den syke har hatt en god natt
  • gi noen et godt råd
  • det var godt å høre
  • gjøre en god handel, et godt bytte
SITATER
  • I tenkte ondt mot mig; men Gud tenkte det til det gode
     (1 Mos 50,20)
  • det var da gode aaringer og fred
     (Gustav Storm (oversetter) Kongesagaer (1900) 19)
  • vinden er god
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 141 1877)
  • i godt veir som ondt veir laa han i skogene
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder I 399 1904)
  • hun fandt en god plass til ham ute paa en bergknaus
     (Johan Bojer Samlede verker IV 228)
  • vort øje seer, hvor godt og vakkert Norge er
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 174)
  • en stor nyhet og en god nyhet
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 173 1917)
  • hvad skal dette være godt for?
     (Bjørnstjerne Bjørnson Over Ævne II 151 1895)
  • der er intet så slemt, … at det jo er godt for noget
     | jf. gal
  • lykken var mig god
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 15)
  • det er jo gode tegn?
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 28 1873)
  • det gjør godt at høre Dem tale saa tillidsfuldt
     (Alexander L. Kielland Fortuna 124 1884)
  • [skipet] vilde varpe udover i natten for at få godt af den første morgenbris
     | dra nytte av
  • drage ud fra godt selskab i et gjestfrit, hyggeligt hus
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 61 1858)
  • det har altid bare været godt mellem prest og skriver
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 34 1919)
  • så er jo alting godt og vel
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 104 1890)
  • det havde nok ikke set godt ud for mig mangengang, om jeg ikke havde havt pastor Manders
     (Henrik Ibsen Gengangere 90 1881)
  • saa kom de gode dage
     (Alexander L. Kielland Fortuna 55 1884)
  • har havt god jagt idag
     (Henrik Ibsen Vildanden 134 1884)
  • det beløp, som i sin tid gjorde løjtnant Alving til et godt parti
     (Henrik Ibsen Gengangere 66 1881)
  • en god kunde og hyggelig ven
     (Jonas Lie Gaa paa! 257 1882)
  • få hende forsørget. Jeg mener – sådan godt gift
     (Henrik Ibsen Gengangere 85 1881)
  • den gode dag onsdagen den 16. april kom jeg til handelsstedet Sirilund
     (Knut Hamsun Rosa 5 1908)
  • det er ikke sånn at man har gode samtaler over rødvin hver fredag
     (Jon Niklas Rønning Generasjon Facebook 163 2009)
UTTRYKK
hva skal det være godt for?
hva er hensikten med det?
  • dra sengen inn i stuen, hva skulle det være godt for?
     (Kari Bøge Komponisten LBK 2008)
gjøre godt
gi velvære, nytelse
  • det gjør godt at høre Dem tale saa tillidsfuldt
     (Alexander L. Kielland Fortuna 124 1884)
  • aah, naa begynner det aa gjøre gott, hvorfor er det ikke dei som gjør det gott for mei!
     (Hans Jæger Fængsel og Fortvilelse 63 1903)
     | under samleie
  • en god røik efter maten gjør godt
     (Hadeland 03.05.1919/1/4)
  • en liten lur gjør godt i en gammel skrott
     (Romerikes Blad 23.11.2011/14)
ha godt av
1 
ha nytte av
  • De har havt godt af fjeldluften!
     (Arne Garborg Trætte Mænd 227 1891)
  • hun kan ha godt av å lære å kjede seg
     (Finn Skårderud Uro LBK 1998)
  • det er ikke sikkert at vi har godt av å få alle våre ønsker innfridd
     (Knut Nærum En himmel full av stjerner LBK 2004)
  • suppen har godt av å stå noen timer
     (Astrid Nordang Eva Dunkel LBK 2012)
2 
med formeldt subjekt det
 få som fortjent på grunn av
  • han kunne få være redd, det hadde han godt av
     (Tormod Haugen Øglene kommer LBK 1991)
sitte godt i det
ha god økonomi
  • min veslesøster som … eide flere bygårder og etter alt å dømme satt godt i det
     (Ragnhild Nilstun Min lange reise ender her LBK 2007)
komme godt med
være nyttig å ha å ty til
; komme til nytte
  • erfaringene, kunnskapen kom godt med
  • lærdom har du fåt herude, og det kan komme godt med nu
     (Henrik Ibsen Gengangere 13 1881)
  • de femti francene hun sparte [ville] sikkert komme godt med
     (Knut Faldbakken Alt hva hjertet begjærer LBK 1999)
finne for godt
se finne
stå på (en) god fot med (noen)
se fot
2.1 
med ubestemt det som objekt
EKSEMPEL
  • ha det godt
SITATER
  • du skal få det godt så længe du lever
     (Henrik Ibsen Vildanden 137 1884)
  • de to [dvs. mann og kone] hadde det godt sammen
     (Social-Demokraten 12.01.1900/1/3 Oscar Nissen (i nekrolog))
  • i det hele havde hundene ikke havt det godt
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 163 1903)
UTTRYKK
gjøre det godt
lykkes
  • gjøre det godt på børsen
  • hun skrøt aldri av at hun gjorde det godt på prøver
     (Tormod Haugen Luftvandreren LBK 1999)
  • for å gjøre det godt som skrankeadvokat, handlet det fremfor noe annet om forstand
     (Annæus Schjødt Mange liv LBK 2004)
ha det så godt
ironisk
 få som fortjent
  • så kan de ha det så godt
     (Henrik Ibsen En folkefiende 186 1882)
  • hadde hun valgt å bli bondekjerring, så fikk hun vel ha det så godt!
     (Per Qvale Tante Amerika 55 2016)
2.2 
med eldre genitiv av god, som utfylling til preposisjonen til
UTTRYKK
til gode for noen
til gagn for noen
komme noen til gode
bli til gagn for noen
; bli regnet til fordel for noen
  • tvilen skal komme den tiltalte til gode
  • kjøp lokale produkter. Det kommer lokalsamfunnet til gode
     (Adelheid Seyfarth Misjonærene LBK 2008)
gjøre seg til gode (med noe)
nyte (særlig mat og drikke)
; sette (noe) til livs med nytelse
holde til gode (med)
1 
om noe negativt
 nøye seg med
  • jeg er ikke saa dum at jeg klager, om jeg nu maa holde tilgode med saup og sur melk, fordi jeg har drukket op vinen min og øllet
     (Sigrid Undset Kransen 59 1920)
     | jf. saup
2 
især om servering av mat og drikke
 takknemlig eller gjerne) ta i mot (noe)
; forsyne seg
  • en pike kom med klær til skift; handelsmann Lorck bad ham holde til gode
     (Kirsten Bergh Lorck sine 224 1945)
ha noe til gode
ha noe utestående (især pengebeløp e.l. som man har rett til, krav på)
 | jf. til overs
  • ha penger til gode hos noen
  • jeg har noen feriedager til gode
     (Jan Mehlum En rettferdig dom LBK 2000)
  • du har ikke lyst på lunsj? – Å, gjerne, men jeg har ikke tid! Får ha det til gode
     (Kjersti Scheen Teppefall 44 1994)
holde/regne noen noe til gode
regne noen noe til fortjeneste
; ta hensyn til noe under oppgjøret med noen
2.3 
brukt i hilsener
UTTRYKK
god aften/kveld
møte- og avskjedshilsen om kvelden
  • god aften, herr pastor!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 248)
  • – God kveld, hilste han
     (Atle Næss Kraften som beveger 236 1990)
  • Gregers Gram gikk rolig bort til en av dem, løftet hatten og sa: – God aften, god aften!
     (Bernt Rougthvedt Dødsspillet LBK 2012)
god dag
brukt ved møte om dagen eller ved møte med en som man ikke har sett på lengre tid
  • – God dag, hilste han med en finger til lua
     (Kjersti Scheen Vårmåne LBK 1986)
god middag
1 
avskjedshilsen like før middag
2 
ønske sagt før noen skal spise middag
god morgen
hilsen når man møtes tidlig på dagen
  • Nej, se, svigerfar, godmorgen, godmorgen!
     (Henrik Ibsen En folkefiende 42 1882)
  • Synne feide inn døren med et muntert «god morgen»
     (Chris Tvedt Dødens sirkel LBK 2010)
god natt
avskjedshilsen før man legger seg eller går hjem for natten
  • overført
     
    1ste akt var ganske morsom men da man saa mærkede hvad det blev til – saa god nat!
     | så var det slutt
  • god nat, kære ven! Og sov vel!
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 55 1886)
  • godnat da, du fuglen hvide
     (Knut Hamsun Det vilde Kor 3 1904)
  • klokken 9.35 reiste han seg og sa godnatt
     (Aksel Sandemose Alice Atkinson og hennes elskere 138 1949)
  • jeg pusset tennene, ropte god natt til mamma og pappa og la meg i sengen
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 3 142 2009)
  • han sa han kyssa kona si god natt hver eneste kveld
     (Kyrre Andreassen For øvrig mener jeg at Karthago bør ødelegges 329 2016)
godt mot
se mot
godt møte
se møte
gi en god dag (i)
 (opprinnelig hilsenen gi noen en god dag 'ta avskjed med')
ikke bry seg det minste om
  • tomme seremonier gir han en god dag i
  • jeg gir en god dag i hva du mener om dette
  • det gier jeg en god dag!
     (Henrik Ibsen De unges forbund 138 1874)
  • jeg gav mine vaner, mine venner og mine udsigter en god dag
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 254)
  • jf.
     
    de give Marthe en lang goddag
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 218)
     | bryr seg slett ikke om Marthe
2.4 
brukt i ønske
EKSEMPLER
  • god reise, tur!
  • god appetitt!
  • god fornøyelse!
  • ha en god dag!
UTTRYKK
god jul
se jul
2.5 
brukt for å fremheve noe ubestemt
SITATER
  • [han] spurgte, hvad godt
     (Amalie Skram Samlede Værker II 67)
  • hvad djævelen! Smeden! Hvad godt vil du
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 29)
UTTRYKK
si noe til/for godt
muntlig, bare i spørsmål
 si noe (generelt)
; fortelle noe (generelt)
  • hva sier du for godt?
  • han spurte meg ut om forskjellige ting. Hva frøken hadde sagt til godt, hva vi hadde lært i engelsktimen
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 1 270 2009)
særlig dyktig eller skikket (til noe)
; som vitner om dyktighet
; dyktig
EKSEMPLER
  • en god snekker
  • en god skuespiller
  • hun er god i fransk
  • han er god til å stå på ski
SITATER
  • du gode og tro tjener!
     (Matt 25,21)
  • han slipper ikke i medbejlers haand sin gode krigshær
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 19 1862)
  • svært go’ i kjæften
  • han var en staselig mand, og et godt hode
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 73 1919)
  • du synes da vel ikke, at det var godt gjort?
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 122 1882)
  • alt det, som mor havde sådant et godt greb på
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 103 1888)
  • jo, De er god, De
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 75 1892)
     | De kan få sagt det
  • nej; nu er du god, Hedda!
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 21 1890)
UTTRYKK
en god kar
dialektalt
 en sterk, kraftig kar
; en kraftkar
si seg god for
 | være god for
muntlig
 si seg, være i stand til
; klare
  • han sagde sig god for at skaffe troldets sengetæppe
     (P.Chr. Asbjørnsen og Jørgen Moe Norske Folkeeventyr I (1843) 3)
  • hvorledes han vendte paa [skrinet], var han ikke god for at faa det op
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 229 1879)
  • dialektalt med til
     
    [hun] satte sig i gressbakken, var ikke god til at staa
     (Hans E. Kinck Flaggermus-vinger 35 1895)
  • [hundene åt] saalænge de var god for at svelge
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 13 1903)
  • Markus flyttet til havnen det aaret, som «Fiskeren» støtte paa Tronderøholmen, om nogen er god for at huske det
     (Gabriel Scott Kilden 1 1918)
  • hun lydde, men var ikke god for at høre hvad de sa
     (Peter Egge Hansine Solstad 11 1925)
særlig med nektelse
 lett
; grei
EKSEMPEL
  • han er ikke god å lure
SITAT
  • [sjakk]automaten flyttet brikkene resolutt etter at motstanderen hadde foretatt sitt trekk, og var ikke god å slå
     (Karsten Alnæs Historien om Europa 2 LBK 2004)
4.1 
i nøytrum eller som adverb
 uten vanskelighet
; lett
SITATER
  • det er vel ikke så godt for et ensligt fruentimmer at stå imod
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 167 1886)
  • det kunde du så godt, hvis du bare vilde
     (Henrik Ibsen Vildanden 224 1884)
  • den, som ikke har prøvet det, har saa godt ved at tale
     (Bjørnstjerne Bjørnson Leonarda 9 1879)
  • vi kan ikke godt undgå det
     (Henrik Ibsen Vildanden 97 1884)
UTTRYKK
ha godt for noe
sjelden
 ha lett for å lære noe
4.2 
brukt for å understreke det sannsynlige i en uttalt mulighet
EKSEMPEL
  • det kunne godt ligne ham å gjøre noe slikt
SITATER
  • der var godt spørgsmaal baade om liv og penge dengang!
     (Jonas Lie Gaa paa! 300 1882)
     | det kunne lett komme til å gjelde
  • [vi kan] jo ikke vide, om det er grossereren selv; det kan jo godt være Gråberg
     (Henrik Ibsen Vildanden 158 1884)
  • javist, jeg husker ham saavidt … ja sandelig, slig kan han godt se ud
     (Thomas Krag Ada Wilde 206 1896)
  • det er godt mulig at … pressen ute i verden har fått en teft av sammenhengen
     (Nationen 1932/169/3/1)
  • han [sendte] faren en melding, men det kan godt hende han er et sted uten dekning
     (Ingeborg Arvola Grisehjerter LBK 2011)
4.3 
gjerne
EKSEMPEL
  • det kan du godt gjøre, hvis du har lyst til det
SITATER
  • jeg kan jo så godt spise det tørre brød
     (Henrik Ibsen Vildanden 224 1884)
  • tak; jeg står så godt
     (Henrik Ibsen Gengangere 135 1881)
  • – Kjeder du deg? sier Fredrik. – Vi kan godt skifte samtaleemne
     (Anne Oterholm Tilfeldigvis begjær LBK 2001)
4.4 
tydelig
SITATER
  • jeg mærkede jo godt paa Bergan, at han ikke troede [det]
     (Jonas Lie Rutland 92 1880)
  • jeg kender dig godt igen
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 49 1899)
UTTRYKK
det vet du godt
det kjenner du til
; det må du innrømme du vet når du skal være ærlig
  • De ved godt, hvad slags liv Alving førte
     (Henrik Ibsen Gengangere 55 1881)
som er av rett sort
; fullverdig
; fullgyldig
; ekte
EKSEMPLER
  • betale med god mynt
  • på godt norsk
  • en god venn
  • ha gode grunner
  • hate noen av et godt hjerte
SITATER
  • kender De den vexel der? Se på den. Er den god?
     (Henrik Ibsen De unges forbund 151 1874)
  • jeg var i min gode ret, da jeg tog mine ejendomme igen på odel
     (Henrik Ibsen De unges forbund 119 1874)
  • brug ikke det udenlandske ord: idealer. Vi har jo det gode norske ord: løgne
     (Henrik Ibsen Vildanden 211 1884)
  • min bror Peder er såmænd så god en almuesmand, som nogen, der går i to sko
     (Henrik Ibsen En folkefiende 164 1882)
  • dette krigstog havde gode og gyldige grunde for sig
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 507 1873)
  • et [bevis] af de ægte, gode, nationale
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 103 1873)
  • muntlig
     
    hun: «Er ikke det en god en?» Jeg: «Hvordan god?» Hun: «Saadan en … Don Juan?»
     (Arne Garborg Trætte Mænd 75 1891)
  • saa hadde han snart krambod-kar god nok
     (Hans E. Kinck Emigranter 93 1904)
  • han har god tro paa det selv
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 173 1917)
  • der var han en god tosk at han ikke tok hende
     (Knut Hamsun Samlede romaner IX 34)
  • han spillet de gode dalere bort i korte nattetimer
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 75 1923)
UTTRYKK
med god vilje
med vilje
; med overlegg
  • [han stakk meg med en kniv] og han gjorde det nok med god vilje
     (H. Meltzer Politinotitser (1874) 19)
ha godt håp om noe
ha et velbegrunnet, fast håp om noe
i god behold
se behold
5.1 
brukt med den opprinnelige betydningen sterkt avbleket for å fremheve substantivet
UTTRYKK
mang en god dag
lenge
mang en god gang
mange ganger
; ofte
  • jeg har mangen god gang savnet en tredjemand
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 89 1890)
5.2 
kortspill, om kort
 som ikke lenger kan tas av et annet kort
; som står
EKSEMPEL
  • damen er god
5.3 
med for
 av samme verdi som
; likeverdig med
SITATER
  • [rettferdighetens] dyder er gode for myntet guld
     (Arnulf Øverland Brød og vin 158 1924)
  • en mand som professor Løvdahl er saa god som et reservefond
     (Alexander L. Kielland Fortuna 61 1884)
UTTRYKK
gå god for
 | si seg god for
 (etter tysk für einen gut sagen, stehen)
innestå for
; kausjonere
  • [han spurte dem] om de vilde si sig god for ham paa krambua
     (Johan Bojer Samlede verker IV 140)
gå god for
med sin autoritet hevde (noe)
; garantere for
  • den ansette og innflytelsesrike bankmann går god for en prisstigning
     (Morgenbladet 1932/235/8/1)
være god for
1 
være i besittelse av (særlig penger)
; eie
  • [han trodde ikke] at vi var gode for pengene
     (Jonas Lie Rutland 92 1880)
  • Silvio Berlusconi var god for 12 milliarder dollar, ifølge amerikanske analytikere
     (Simen Ekern Berlusconis Italia LBK 2006)
2 
være i stand til å levere eller prestere
  • kjøre av sted det bilen er god for
  • han svømte det han var god for, la meter etter meter bak seg
     (Karl Ove Knausgård En tid for alt LBK 2004)
5.4 
med svekket betydning
UTTRYKK
like (så) godt
  • vi kan lige så godt først som sidst sige Dem rene sandheden
     (Henrik Ibsen En folkefiende 122 1882)
  • det gik baade smaat og traat og saa tog vi ligesaa godt hundene til hjælp
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 85 1903)
  • saa? De ved hvormeget? … Ja lige godt! De indser nu vel, at det var ikke det, som satte skillemuren?
     (Jonas Lie Rutland 204 1880)
  • en pens kradsen gaar mig paa nerverne. Hvorfor ikke likesaa godt gaa tilbake til gaasefjæren
     (Øvre Richter Frich Journalisten og filmstjernen 92 1929)
  • hun la fra seg boka og så på klokka. Halv åtte. Like godt å stå opp
     (Kjersti Scheen Ingen applaus for morderen LBK 1996)
det er like(så) godt å hoppe i det (som å krype i det)
se hoppe
(det er) godt
brukt for å uttrykke at man tar det som er nevnt, til etterretning, lar det gjelde, tar konsekvensen av det
 | jf. all right, vel
  • «[Du kan] få stå bagenom haven, du». – «Godt». –
  • Ingrid: «Står du fast ved dit?» – Peer Gynt: «Som sten.» – Ingrid: «Godt; så se da hvem som vinder!»
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 56)
  • du vil være røsten, siger du. Godt! Men hvor vil du være røsten?
     (Henrik Ibsen De unges forbund 37 1874)
så godt som
 | dialektalt godt som
på det nærmeste
; praktisk talt
  • dressen var så godt som ny
  • så godt som hele Stortinget er for forslaget
  • så godt som hele bygden var venstre
     (Johan Bojer Samlede verker I 6)
  • uten briller er han så godt som blind
     (Vigdis Hjorth Fordeler og ulemper ved å være til 124 2005)
  • fjærdrakten [til uglen] er så ekstremt myk at flukten deres er så godt som lydløs
     (Karl Ove Knausgård Om vinteren 31 2015)
ikke så godt som
mest dialektalt
 ikke så meget som
  • [formannen i kontrollnemnden] gjorde ingenting, ikke så godt som sammenkalte møter
     (Dagbladet 1949/59/3/1)
for godt
 (etter engelsk for good)
1 
slik at det blir med det
; for alvor
; til gagns
2 
for bestandig
  • [han] har satt korken i flasken for godt
     (Britt Karin Larsen Før snøen kommer LBK 2012)
kort og godt
1 
greit og uten omsvøp
  • sig mig kort og godt en ting
     (Henrik Ibsen Vildanden 39 1884)
  • jeg sendte [ekspeditørene] et blikk … som kort og godt uttalte at hvis de ikke tok seg i akt ville [de] miste en villig kunde
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
2 
rett og slett
muntlig, ofte som adverb
 som utføres eller foregår på en riktig, passende, heldig måte
; som gjøres til fulle, i fullt omfang
; ordentlig
EKSEMPLER
  • han kunne sine saker godt
  • han fikk seg en god rangel
  • le godt
  • more seg godt
SITATER
  • [salgjorden] sidder nokså godt
  • jeg får da værge mig så godt jeg kan
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 32)
  • herregud, hvor godt hun sover
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 117)
  • se efter, at de skruer kistelåget godt fast
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 177 1874)
  • undersøge vandet, så godt det lod sig gøre
     (Henrik Ibsen En folkefiende 34 1882)
  • idag er far godt oplagt
     (Henrik Ibsen Vildanden 49 1884)
  • [røren] steges … i godt varm ovn
     (Henriette Schønberg Erken Levningers Anvendelse 5 1905)
  • klærne sat godt paa ham
     (Peter Egge Inde i Fjordene 332 1920)
  • i grunden noe godt tøv hele sentensen
     (Ronald Fangen Nogen unge mennesker 101 1929)
  • han var godt fuld og stiv i øinene
     (Knut Hamsun Samlede romaner III 227)
  • [de tørre furukonglene] brenner godt
     (Vigdis Hjorth Fordeler og ulemper ved å være til 88 2005)
  • [jeg] studerte nesen hans på nært hold og sa at den så ut som et jordbær. Han lo så godt av det
     (Steffen Kverneland En frivillig død 37 2018)
UTTRYKK
like godt
med samme styrke (som før)
; upåvirket
  • han driver på like godt tross advarselen
  • musikken holder paa ligegodt
     (Bjørnstjerne Bjørnson Over Ævne II 147 1895)
være godt skåret for tungebåndet
mer enn (strengt tatt) tilstrekkelig (i omfang, utstrekning, mengde e.l.)
; rikelig
; rundelig
 | motsatt sparsom, utilstrekkelig
EKSEMPLER
  • det var god plass i teatret
  • ha god inntekt
  • ha god tid
SITATER
  • jeg handled mod dem som en faer, – hvad sine gode renter bar
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 126)
  • [jeg har] havt god anledning til at gruble over mangt og meget
     (Henrik Ibsen Vildanden 9 1884)
  • lad endelig middagsmaden være færdig i god betids
     (Henrik Ibsen Vildanden 147 1884)
  • han hadde tjent rigtig gode penger
     (Hans E. Kinck Foraaret i Mikropolis 20 1926)
UTTRYKK
gi/ta seg god tid
ikke forhaste seg
  • kvinnen bak disken tok seg god tid med å legge bort et gammelt ukeblad før hun spurte hva han ville ha
     (Finn Carling En annen vei LBK 1996)
  • Dyveke sprang gjerne ærend, men hun ga seg god tid på sine løpeturer
     (Bergljot Hobæk Haff Sigbrits bålferd LBK 1999)
godt med
rikelig med
; mye
  • saa kaster jeg godt med tørfuru paa ilden
     (Knut Hamsun Rosa 175 1908)
  • penge hadde han godt med
     (Carl Schøyen Tre stammers møte 102 1919)
  • dryss godt med kanel [på grøten]
     (Gunn Helene Arsky Spis deg ung LBK 2010)
godt om
rikelig med
; nok av
  • ha godt om plass
  • paa Melvillebugten bruger det at være godt om bjørn
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 25 1903)
  • det var ikke godt om en mand nu midt i sildvirkingens tid
     (Knut Hamsun August I 26 1930)
     | ikke lett å få tak i folk
7.1 
særlig bestemmende kvantitetsuttrykk
 temmelig stor
; forholdsvis stor
; betydelig
SITATER
  • en god del af adelen [er] for de danske
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 35 1874)
  • [han hadde] en god klat [penger] ved haanden
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 79 1882)
  • det vil visst vare en god stund endnu
     (Henrik Ibsen En folkefiende 120 1882)
  • det store stipendium hjalp da et godt stykke på vejen
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 14 1890)
  • det led nu godt mod kvæld
     (Knut Hamsun Rosa 278 1908)
  • hummeren er i god pris
     (Gabriel Scott Kilden 168 1918)
UTTRYKK
være på god vei
se vei
7.2 
brukt ved angivelse av tid, mengde e.l.
 drøy
 | til forskjell fra knapp, snau
SITATER
  • Kristensen kom med Rutland endnu gode otte dage før sønnen
     (Jonas Lie Rutland 267 1880)
  • [det var] en god dagsmarsch til det fjerneste kap, jeg saa
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 278 1903)
  • en bro, bare en god meter bred
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 439 1903)
  • det var en god mil i motstrøm
     (Johan Bojer Samlede verker IV 86)
  • [de var] en god time forsinket
     (Jan Mehlum En rettferdig dom LBK 2000)
  • det [ble] snakket frem og tilbake i et godt kvarter
     (Matias Faldbakken The Hills 198 2017)
UTTRYKK
godt og vel
ved tallangivelse
 noe mer enn
; litt over
  • det var godt og vel 100 mennesker til stede
  • det varte en maaned godt og vel, inden de giftet sig
     (Peter Egge Inde i Fjordene 325 1920)
  • [dette] bløtningsmiddel gjør godt og vel halve vasken
     (Dagsposten 1936/78/7/1–3)
  • [de er] godt og vel midtveis i livet
     (Terje Stigen Ved foten av kunnskapens tre LBK 1986)
  • det var godt og vel en halv meter mellom toppen av hyllene og taket
     (Atle Sperre Hermansen Vikariatet LBK 2008)
godt voksen
se voksen
om person
 som hører til de aktede i samfunnet
; aktverdig
; lojal
; bra
EKSEMPEL
  • gode borgere
SITATER
  • her træffer en jo godt folk
     (Henrik Ibsen De unges forbund 150 1874)
  • i et godt hus og hos en rigtig reel herre
     (Henrik Ibsen Gengangere 24 1881)
  • [De] går hen og sætter Deres gode navn og rygte på spil
     (Henrik Ibsen Gengangere 56 1881)
8.1 
sosialt høytstående
; som hører til de høyere klasser
; fin
; fornem
 | jf. bedre
EKSEMPEL
  • være av god ætt, av god familie
SITATER
  • vi sagde, vi vare godt folks sønner
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 9)
  • jeg har holdt Dem ude fra det gode selskab
     (Henrik Ibsen De unges forbund 124 1874)
     | jf. selskap
  • [hans praksis som lege] indskrænkede sig efterhaanden til nogle gode gamle huse
     (Alexander L. Kielland Fortuna 29 1884)
  • naar jeg var god nok til madam Hoppe, saa kunde vel du være god nok til madam Salvesen, den gamle røien!
     (Vilhelm Krag Baldevin 35 1925)
UTTRYKK
holde seg for god til
anse (noe) for å være under ens verdighet
  • de holdt seg for god(e) til å være sammen med ham
  • selv skægløs karl er for god til at mundhugges med kvinder
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 61)
  • han holdt sig ikke for god til at drikke et glas øl med folkene
     (Alexander L. Kielland Fortuna 103 1884)
  • hun syntes han burde holde seg for god til å nære sladderen i området
     (Kari Bøge Komponisten LBK 2008)
8.2 
nå sjelden, i tiltale til (eller i omtale av) person man respekterer, synes godt om
SITATER
  • hestene venter, I gode bønder
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 144 1874)
  • «Gode frue! Hvis De er i live …»
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 1 1923)
     | begynnelse på et rimbrev
8.3 
spøkefullt eller ironisk, i omtale av noen man ergrer seg over
SITATER
  • nogen bachfisch er hun i ethvert fald ikke, den gode dame
     (Arne Garborg Trætte Mænd 15 1891)
  • al den snak om de gode herrers fristelser og plager
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 134 1923)
8.3.1 
i absolutt superlativ
 
godeste
SITAT
  • under almindelige omstændigheder vilde den godeste Bay saa gladelig have skudt bom
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 169 1903)
8.4 
i tiltale med forutgående possessiv i første person
 | jf. min
SITATER
  • du skal vel betænke et, min gode
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 26 1873)
  • jeg skulde tjene Dem og skandalen? Nej, mange tak, min gode mand
     (Henrik Ibsen De unges forbund 78 1874)
  • nu, min gode Regine, hvorledes går det så Deres far herude?
     (Henrik Ibsen Gengangere 22 1881)
  • den lille fede værtshusmester, han, som fordum altid kaldte mig: Min Herre – han sa igaar til mig: Min gode mand
     (Olaf Bull Ild og skygger 74)
8.4.1 
i absolutt superlativ
 
godeste
SITAT
  • nej, nu gaar det dyre død for vidt, min godeste madame Foksen
     (Bernt Lie Mot Overmagt 222 1907)
med etisk grunnbetydning
 som handler etter, stemmer med de (gjeldende) etiske idealer
; som vil det rette
; edel
; høysinnet
; menneskekjærlig
 | jf. bedre, best
; motsatt ond
EKSEMPLER
  • Gud er god
  • være et godt menneske
  • gjøre gode gjerninger
  • ikke kjenne forskjell på godt og ondt
SITATER
  • [den som vil elske livet og se gode dager] han vende seg bort fra det onde og gjøre det gode
     (1 Pet 3,11)
  • o, han er god og kærlig dog, Vorherre?
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 37 1873)
  • hun er min gode ånd
     (Henrik Ibsen Catilina 56 1875)
  • du har altid været god imod mig, og du er god i dig selv
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 250 1882)
  • hun er et sjelden godt menneske
     (Arne Garborg Trætte Mænd 285 1891)
  • man skulde og maatte være begeistret for [Myllarguten], ellers var man ingen god nordmand
     (Lorentz Dietrichson Svundne Tider I 154 1896)
  • hendes gode jeg hadde seiret over hendes daarlige
     (Bernt Lie Mot Overmagt 196 1907)
  • det var nogen særdeles gode børn
     (Knut Hamsun Rosa 105 1908)
  • Arnt var en god gut
     (Peter Egge Inde i Fjordene 331 1920)
  • for sine egne sønner hadde hun præket gode sæder
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 134 1923)
  • de onde barn hadde såd med splid og reiste en stor og forfærdelig strid: men seiren gav du de gode
     (Arnulf Øverland Brød og vin 149 1924)
  • fang sjæle for den gode sag
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 120)
  • hun kunde saa mange salmer, skriftsteder og stykker af de gode bøger udenad
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 59 1882)
     | de religiøse, de hellige bøker
  • se heltenes kampe for stort og godt
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 167)
  • [han] som aldrig gjorde hende noget rigtig godt
  • gården vil jeg vinde med ondt eller godt
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 198)
  • muntlig, med avvikende komparativform
     
    ingen kunne gjøre meg en godere gjerning enn å sende meg blomster
     (Stella Danner Jeg var sinnssyk 59 1955)
UTTRYKK
tro godt om noen
tro om noen at de har gode, edle hensikter
  • ingen syntes de kunde tro andet end godt om ham
     (Henrik Ibsen Gengangere 62 1881)
  • [jeg] vil helst tro godt om folk
     (Marit Opeide Øyeblikk av øst LBK 2008)
i god tro
 (etter latin bona fide)
uten baktanker
; ærlig og rettskaffent
  • være, handle i god tro
  • da jeg var liten, lærte jeg at den som handler i god tro, vanskelig kan lastes for noe
     (Tor Åge Bringsværd Ikke fordi den har et svar, men fordi den har en sang LBK 2013)
9.1 
brukt om Gud med sterkt svekket betydning i utrop av forferdelse eller forbauselse
EKSEMPEL
  • du gode min!
SITAT
  • nej, du gode Gud, det vilde jo være forfærdeligt!
     (Henrik Ibsen Gengangere 79 1881)
9.1.1 
i absolutt superlativ
 
godeste
EKSEMPEL
  • du godeste min!
SITATER
  • sejrer! Du godeste! Hvor der ingen kamp er, kan der hæller ingen sejer komme
     (Bjørnstjerne Bjørnson Det ny system 12 1879)
  • «Men du godeste», udbrød consulen
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 22 1900)
10 
som vil andre vel
; hjelpsom
; vennlig
; elskverdig
; snill
EKSEMPLER
  • være god mot noen
  • ha gode tanker om noen
  • gode øyne
  • takk for dine gode ord
  • være en god mor for sine barn
SITATER
UTTRYKK
med det gode
uten bruk av vold
; med lempe
ta noen med det gode
behandle noen med ro og vennlighet, uten bruk av tvang
  • han maa tages med det gode
     (Jonas Lie Rutland 230 1880)
  • har man litt overskudd og tar [barna] med det gode, glemmer de sitt trass eller raseri i løpet av noen minutter
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 1 37 2009)
med ens gode vilje
med ens frivillige tilslutning
  • til ham skal hun aldrig komme med min gode vilje
     (Henrik Ibsen Gengangere 41 1881)
være/bli noen god
foreldet
 være, bli vennlig stemt mot noen
; ha, få til overs for noen
vær så god
se være
være så god
 | være god
brukt sammen med infinitiv i høflige anmodninger, tilbud e.l.
 være så vennlig
  • du maa være saa god at see til at faae [sendt] til mig [Goethes] Vilhelm Meister og Tiecks Phantasus
  • er Sannæs derude, så bed ham være så god at komme herin et øjeblik
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 131 1874)
  • enhver, som skal kjøbe kage, vær god og prøv [min honningkake]
     (Christiania Nyheds- og avertissementsblad 30.01.1886/4/1)
  • hun maatte være saa god at føre min sag
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 201)
  • med infinitiv, ansett som mindre korrekt
     
    vær god å møte i god tid
     (Gudbrandsdølen Dagningen 14.07.2007/58)
du/De er så god
brukt som (til dels truende) befaling
  • «Du er saa god du blir her», sa Lars
     (Johan Bojer Samlede verker IV 12)
  • vil du nu ikke være saa god at sætte dig og bare gjøre som jeg sier
     (Vilhelm Krag Baldevin 92 1925)
10.1 
især om lite barn
 ualminnelig vakker og snill
; søt
 | jf. godgutt, godjente
EKSEMPEL
  • det er sånn en god liten gutt