Det Norske Akademis Ordbok

sparsom

sparsom 
adjektiv
BØYNINGsparsomt, sparsomme
UTTALE[spa:`rsåm]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av spare med suffikset -som
BETYDNING OG BRUK
1 
om person
 som er forsiktig med å bruke av noe
; som økonomiserer med noe
 | jf. sparsommelig
SITATER
  • jeg maatte … leve sparsomt
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 291)
  • det er det rigtigste at omgås sparsomt med sin lykkes skat
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 70 1873)
  • [hans] paa ros … sparsomme læber
     (Jonas Lie Rutland 112 1880)
  • i dårlige tider da man bli sparsom i alt hvad man gjør. Har du fått fatt i en slant, så hold på den med nebb og klør
     (Finn Bø Jeg tar mig den frihet 35 1946)
     | i revyvise fra 1928
2 
som finnes, forekommer i liten mengde, sterkt begrenset, tynt og spredt
; knapt tilmålt
; snau
SITATER
  • [rypeflokkene] hakkede i den sparsomme plantevekst
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 291 1903)
  • [Aanruds] forholdsvis sparsomme produktion
     (Samtiden 1905/554 Carl Nærup)
  • i sparsom mængde
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 226)
  • reent historiske personer og begivenheder behandledes langt sparsommere
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 143)
     | på en mindre inngående måte
  • fra Hans Nilsen Fennefos kom der i et par aar kun sparsomme efterretninger
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 186 1882)
  • en bok i en så vidt antydende og sparsom stil
     (Jens Bjørneboe Brev i utvalg 30)
  • sparsomt har jeg spurt fra Gunnar
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 12)
  • sort fjeld, sparsomt bevokset med ener, lyng og nyper
     (Thomas Krag Ada Wilde 135 1896)
  • [gjennom gluggen] sivede dagslyset sparsomt ind
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 83)
  • det sparsomme, gule lyset fra lampetten
     (Lars Saabye Christensen Magnet 653 2015)