Det Norske Akademis Ordbok

hva

hva 
pronomen
Informasjon
MODERAT BOKMÅLubøyelig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[va:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt hvat, med mulig påvirkning fra tilsvarende dansk form hvad, av gammeldansk hwā, jf. også nynorsk kva og dialektale former som ka og å; i denne betydningen jf. også tysk was med samme betydning; i denne betydningen trolig til dels falt sammen med norrønt pronomen hvárt 'hvilket av to'
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
brukt som spørrepronomen (om ting)
1.1 
i direkte spørsmål (i hovedsetning) eller i elliptiske uttrykk som er utviklet av spørsmål
1.1.1 
om mengde, verdi
1.1.2 
brukt i elliptiske, ofte faste, uttrykk
1.1.3 
oftest fulgt av et forsterkende ord eller ledd, brukt i (affektbetonte) spørsmål som kan utvikle seg til følelsesutbrudd
1.1.4 
knyttet til et substantiv (eller substantivisk ledd) i spørsmål og utbrudd
1.1.5 
som omfangsobjekt, omfangsbestemmelse (med overgang til adverbial bestemmelse)
 i hvilken utstrekning
; i hvilken grad
; hvor mye
1.1.6 
foreldet
 hvorfor
1.2 
i indirekte spørresetning
1.2.1 
med underforstått hovedsetning, når et direkte spørsmål gjentas i indirekte form av den som spørres
1.2.2 
elliptisk, som eneste ord i ufullstendig leddsetning
1.3 
i utbrudd
1.3.1 
med ordstilling som i leddsetning eller (bare med ikke) som i spørrende hovedsetning
1.3.2 
foreldet, i utbrudd, knyttet til et substantiv eller substantivisk ledd
2 
brukt som relativpronomen
2.1 
litterært, især i innskutt relativsetning, viser til innholdet i et uttrykk eller en hel setning
 hvilket
; noe som
2.2 
som innledende pronomen i fri relativsetning
 (det) som
2.2.1 
i foranstilt relativsetning, ofte gjentatt med et trykksterkt det i ettersetningen
2.2.2 
i innskutt relativsetning
2.3 
brukt om noe ubestemt, ofte sammen med adverb som enn, , eller til substantiv, konjunksjon eller adverb, som (alminneliggjort) innrømmelse
brukt som spørrepronomen (om ting)
1.1 
i direkte spørsmål (i hovedsetning) eller i elliptiske uttrykk som er utviklet av spørsmål
 | jf. det i fortellende hovedsetning
EKSEMPLER
  • hva er det egentlig du vil?
  • hva mener du?
  • især med trykksterkt jeg, for å uttrykke beskjedenhet eller usikkerhet
     
    hva vet jeg?
SITATER
  • hvad vælter de bølger i stille vejr?
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 88)
  • hvad er forskellen mellem trold og mand?
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 72)
  • hvad skal der bli’ af ham, stakker?
     (Henrik Ibsen Vildanden 218 1884)
  • hvad vil De sé på ham for da?
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 213 1892)
  • hvad skal det være godt for!
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 107 1892)
  • hvad er saa Deres planer for fremtiden?
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 399)
  • hvad skal jeg holde mig til?
     (Jonas Lie Gaa paa! 301 1882)
  • med dialektal ordstilling
     
    hvad det var jeg skulde sagt: Bygge sier du?
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 249 1917)
  • «ka e dette for anstalter?»
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 200 1916)
  • hva nytter det å søke det gode … når du har en åndelig sperre?
  • broren til Lydia kom styrtende inn, halvvåken og urven. Hva skjer?
     (Kim Småge Koksbiter og trollsplint LBK 1999)
  • hva ventet hun av ham, da hun betraktet ham der ved vinduet?
     (Anne B. Ragde Dr. Zellwegers gave LBK 2002)
  • hva skyldes den eiendommelige oppførselen [til englene]?
     (Karl Ove Knausgård En tid for alt LBK 2004)
  • hva tjener denne fordektheten til?
     (Karl Ove Knausgård En tid for alt LBK 2004)
  • hva skyldtes den prekenaktige gløden jeg hadde hørt i stemmene deres?
     (Jan Kjærstad Jeg er brødrene Walker LBK 2008)
  • hva følte han egentlig?
     (Tom Kristensen Dragen LBK 2008)
  • hva tenker du om å bli mor igjen, du er tross alt førtiseks år?
     (Mette Anthun og Kari Birkeland Emmas avec LBK 2012)
1.1.1 
om mengde, verdi
EKSEMPLER
  • hva tjener han i året?
     | hvor mye
  • hva er klokken?
     | hvor mye
SITATER
1.1.2 
brukt i elliptiske, ofte faste, uttrykk
EKSEMPLER
  • hva?
  • det blir bra, hva?
  • – Han er fattig. – Ja, hva så?
     | hva gjør det, hva har det med saken å gjøre?
SITATER
  • brukt for å gjøre en henvendelse mer inntrengende, for å oppnå samtykke
     
    hvad, Sigurd, skal vi to narre dem derinde?
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 91 1872)
     | hør her
  • hun var vel strålende? Hvad?
     (Bjørnstjerne Bjørnson En hanske 3 1883)
     | ikke sant?
  • løjtnant Ekdal? Hvad han?
     (Henrik Ibsen Vildanden 210 1884)
     | hva gjør han, hva er det med ham?
  • Kroll: «Tilgiv mig.» – Rosmer: «Hvad? Hvilket?»
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 54 1886)
  • hvis De ikke tier, – hvad så?
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 230 1890)
     | hva skjer videre?
  • en aftale? Om hvad?
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 36 1892)
  • Rubek: «Det var nu ikke egentlig det, jeg nærmest mente.» – Fru Maja: «Hvad da?»
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 107 1899)
     | jf. da
  • ironisk
     
    hul samfundsstøtte? Som gjør nar av de unge, varme, ædle fremskridtsmænd, hva’?
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker I 16)
  • dialektalt
     
    ka!! Korlessen det?
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast II 184 1919)
  • og hvad med telefon, kunde de sitte her i stuen og snakke med indrebygden?
     (Knut Hamsun August I 28 1930)
  • er du gått fra vettet eller hva!
     (Mari Osmundsen Sju sannferdige fortellinger LBK 1995)
  • han må jo snart lære, og hvis ingen retter på ham så … – så hva?
     (Susanne Agerholm Liv laga LBK 2004)
  • han vil gi henne noe fordi, fordi hva?
     (Kristine Næss Stridig LBK 2004)
UTTRYKK
hva behager?
se behage
hva nå?
hva skal vi nå gjøre?
  • Eline: «Hys, vær stille!» – Bjørn: «Hvad nu?»
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 18 1874)
  • Gunnhild [reagerer] på at en skikkelse er på vei mot dem. – Hva nå, sier hun bekymret
     (Adelheid Seyfarth Misjonærene LBK 2008)
hva om
 | hva hvis
tenk om
; sett at
  • hvad om Deres højhed hang Dem?
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 185)
  • hvad om maskinen var galt sammensat og … sprang istykker med et smæld!
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 273 1917)
  • Hva om hun har rett og han tar feil?
     (Kari Bøge Komponisten LBK 2008)
  • hva hvis du selv ble syk eller fikk en funksjonshemming …?
     (Karin Fossum Jeg kan se i mørket LBK 2011)
hva med ___?
1 
brukt for å foreslå noe(n)
  • hva med henne?
  • hva med å prøve å ta over styringen?
     (Elisabeth Eide Utviklingens hjul LBK 1997)
2 
hvordan skal det gå med ___?
  • tredve kroner kiloen for ribbe, hva med klimaet, det henger ikke på greip
     (Nina Lykke Full spredning 227 2019)
1.1.3 
oftest fulgt av et forsterkende ord eller ledd, brukt i (affektbetonte) spørsmål som kan utvikle seg til følelsesutbrudd
EKSEMPEL
  • hva søren er det for noe?
SITATER
  • hvad djævelen! Smeden!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 29)
  • Gud, hvad skal det sige!
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 50 1877)
  • hvad pokker kommer det mig ved?
     (Henrik Ibsen En folkefiende 17 1882)
  • hva fan’ vil det sige at være dæmonisk?
     (Henrik Ibsen Vildanden 210 1884)
  • jøss’, hvad er det!
     (Henrik Ibsen Vildanden 237 1884)
  • [opprørsånden er trengt inn] i min egen skole. Hvad synes du!
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 19 1886)
  • hvad er det, du siger!
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 76 1888)
  • men hvad i al verden –!
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 165 1888)
  • digteren! Hvad? Er han ogsaa digter?
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 381)
  • hva pokker er det du er ute etter?
     (May B. Lund … ikke stykkevis og delt LBK 1998)
  • hva faen er det du innbiller deg?
     (Vibecke Groth Arvesynden LBK 2009)
UTTRYKK
å hva
 | a hva | ah hva | ei hva
 (jf. tysk ach was, ei was)
foreldet, brukt for å avvise, slå bort noe
  • ah hvad!
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 79 1873)
  • Kejser Julian: «Varslerne – varslerne?» – Mystikeren Maximos: «Ej, hvad – varslerne! Spørg ikke om varslerne!»
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 476 1873)
  • Asta: «Intet offer har været dig for tungt –» – Allmers (afbrydende): «Å hvad – offer! Kom ikke med sligt noget!»
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 102 1895)
1.1.4 
knyttet til et substantiv (eller substantivisk ledd) i spørsmål og utbrudd
 | jf. hvilken
EKSEMPEL
  • hva annet kunne jeg vel gjøre?
SITATER
  • hvad ret har du til at bryde ind i min lykke?
     (Henrik Ibsen De unges forbund 42 1874)
     | hvilken rett
  • på hvad måde?
     (Henrik Ibsen Vildanden 35 1884)
     | på hvilken måte
  • med hva skilt fra det substantiviske ordet det hører til
     
    hvad skulde jeg vel andet gøre?
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 208 1890)
  • hvad indtryk har jeg gjort paa Dem?
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 396)
  • hva fordel har mennesket da av sin møye?
     (Herman Wildenvey Samlede Dikt I (1957) 284)
  • jeg [går] ned og spør fuglene hva galt jeg har gjort siden Eva er blitt syk
     (Terje Stigen Fyrholmen LBK 1991)
UTTRYKK
hva godt
se god
hva tid
1 
i direkte spørsmål
 når
 | jf. hvortid
  • hvad tid blir det slutt på lockouten?
     (Fremtiden 1931/177/4/1)
2 
i indirekte spørresetning
 når
  • Døden kunne dukke opp hva tid som helst
     (Terje Stigen Krigen LBK 1989)
hva for
i spørsmål og utbrudd
 | jf. hvilken og for
  • hva for et hus er det?
  • hva for noe?
  • hva er du for en?
  • hva for noen bøker leser du for tiden?
  • hvad er dette for mur i hav-brynet?
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 45)
  • å onkel Nordan, hvad dette har været for dager!
     (Bjørnstjerne Bjørnson En hanske 57 1883)
  • hvad er det for sigtelser!
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 45 1873)
  • hvad er det også for manér at slænge sin hat fra sig her inde i salonen!
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 30 1890)
  • hvadforslag? – skal vi æde græs?
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 208 1882)
  • hvad for en Markus var det?
     (Gabriel Scott Kilden 1 1918)
hva slags
1 
i direkte spørsmål
 hvilken type
 | jf. slags
  • hvad slags leg, mener De?
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 33 1895)
  • Tante Ester har vært med på å stelle bestemoren sin da hun lå stiv og vokshvit på likstrå. Hva slags strå er det?
     (Tove Nilsen Skyskrapersommer LBK 1996)
2 
i indirekte spørresetning
  • [hun bader] hvad slags vejr det så er
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 22 1888)
  • folk forsvant for hverandre i de fire ulike lokalene, alt etter hva slags miljø de følte seg hjemme i
     (Marita Liabø Han liker meg LBK 2001)
1.1.5 
som omfangsobjekt, omfangsbestemmelse (med overgang til adverbial bestemmelse)
 i hvilken utstrekning
; i hvilken grad
; hvor mye
EKSEMPEL
  • hva kan det nytte?
SITATER
  • hvad hjælper det mig?
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 58 1874)
  • hvad rager det mig
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 86 1877)
  • hvad bryr jeg mig om det kedelige samfund?
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 44 1879)
  • sjelden
     
    om jeg [elsker ham]? Å, hvad véd jeg det!
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 174 1888)
     | hvordan skal jeg vite det
1.1.6 
foreldet
 hvorfor
SITAT
  • hvad vil du om frugten spørge midt i træets blomstringstid?
     (Henrik Ibsen Digte 23 1875)
1.2 
i indirekte spørresetning
EKSEMPLER
  • jeg spurte hva han het
  • hun er en som vet hva hun vil
  • skjønner du hva dette er?
  • en liste over hvem som eier hva
  • ikke vite hva som er hva
     | ikke kunne holde forskjellige deler e.l. ut fra hverandre
SITATER
  • jeg ved, hvad jeg gør
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 45 1883)
  • hvad elskov er, ved ingen at forklare
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 141 1873)
  • ved du, hvad onkel Johan spurgte mig om?
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 79 1877)
  • sa’ han ikke, hvad han heder?
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 29 1886)
  • [du vet] ikke engang hvem han er – eller hvad han er
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 170 1888)
  • véd De, hvad De ligner for noget
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 169 1899)
  • det var da let at skjønne, hvad sygdom presten laa tilsengs for
     (Bernt Lie Mot Overmagt 259 1907)
     | hvilken
  • vi filosoferte over hva grunnen kunne være til den overdrevne gatefeiingen
     (Annæus Schjødt Mange liv LBK 2004)
  • ingen utenfra visste nøyaktig hva som skulle foregå, bare at dagen ville bli historisk
     (Tor Bomann-Larsen Folket. Haakon & Maud II LBK 2004)
  • – Gjett hva jeg har her, sa Isak
     (Linn Ullmann Et velsignet barn LBK 2005)
  • han fryser nå, fryser så han rister og hakker tenner samme hva han gjør med munnen
     (Kari Bøge Komponisten LBK 2008)
     | uansett hva
UTTRYKK
hva for
hvilken
; hva slags
  • vogt dig, hvad for ord du sier om hende!
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 314 1925)
  • han visste neppe selv, hvadfor ord hans læber formet
     (Sigrid Undset Vaaren 24 1914)
1.2.1 
med underforstått hovedsetning, når et direkte spørsmål gjentas i indirekte form av den som spørres
SITAT
1.2.2 
elliptisk, som eneste ord i ufullstendig leddsetning
EKSEMPEL
  • han synger som – jeg vet ikke hva
     | hva jeg skal si
SITATER
  • var ikke dette en mirakelbjørn, saa ved jeg ikke hvad
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 250 1903)
     | så vet jeg ikke hva som skal kalles en mirakelbjørn
  • vor gamle doktor blev så glad, at selv han ikke vidste hvad
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 18)
     | at han ikke visste hva han skulle gjøre
  • en hjort … har fått ferten av noe, uvisst hva
     (Gunstein Bakke Kontoret LBK 2000)
UTTRYKK
vet du/dere/De hva
brukt for å påkalle noens oppmerksomhet eller (irettesettende, bebreidende, avvisende) for å be noen ta til fornuft når han eller hun har sagt eller gjort noe som oppfattes som uheldig eller dumt
 hør her
 | jf. høre
  • ved De hvad, – jeg må næsten le af Dem
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 13 1886)
  • men, véd De hvad, det skulde De dog virkelig gøre
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 101 1888)
  • nej, – véd du hvad, det kan jeg virkelig ikke blande mig op i
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 16 1895)
  • – Vet du hva? Nå skal du få høre noe utrolig
     (Tove Nilsen Skyskrapersommer LBK 1996)
1.3 
i utbrudd
1.3.1 
med ordstilling som i leddsetning eller (bare med ikke) som i spørrende hovedsetning
EKSEMPEL
  • hvad må du ikke ha betalt for dette!
SITATER
1.3.2 
foreldet, i utbrudd, knyttet til et substantiv eller substantivisk ledd
SITATER
UTTRYKK
hva for
hvilken
 | jf. for
  • hvad for en dejlig nat!
     (Henrik Ibsen De unges forbund 35 1874)
  • hvad for noget! Vover De endnu at komme her ind til mig?
     (Henrik Ibsen En folkefiende 203 1882)
brukt som relativpronomen
2.1 
litterært, især i innskutt relativsetning, viser til innholdet i et uttrykk eller en hel setning
 hvilket
; noe som
EKSEMPEL
  • han avslo, hva man godt kan forstå
SITATER
  • der må – hvad vi har antydet før – treffes radikale restriksjoner
     (Fremtiden 1931/177/4/1)
  • [forfatteren har] et uuttømmelig kunnskapsforråd, hvad der alltid meddeler hans fremstillinger et sjeldent preg av allsidig fullstendighet
     (Morgenbladet 1934/119/4/5)
2.2 
som innledende pronomen i fri relativsetning
 (det) som
EKSEMPEL
  • det er utrolig hva de har utrettet
SITATER
  • [han vil] betale, hvad der står til rest
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 58 1879)
  • jeg ved jo ikke andet, end hvad presten Hansen sagde
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 172 1879)
  • det er svært, hvad her bruges af smør her i huset
     (Henrik Ibsen Vildanden 45 1884)
  • [du] har brudt med, hvad jeg vil kalde den rosmerske familjetanke
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 79 1886)
  • folk kan få lov til at tro, hvad de vil
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 134 1890)
  • der skal komme svært mange mennesker, efter hvad fru Wilton siger
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 81 1896)
  • [slekten vil forstå] at det i første række ikke kommer an paa hvad vi tror
     (Vor Verden I/4 Christian Michelsen)
  • dertil kommer hvad man taper i skatter
     (Fremtiden 1931/177/4/1)
UTTRYKK
alt hva
1 
alt det (som)
  • alt, hvad dit mod har bestraalet, alt, hvad dit mismod har dugget, nu har det vækst
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 165)
  • med subjektfunksjon, etterfulgt av som
     
    frihed for alt, hvad som stammer af ånd
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 82)
  • når du er kommet klar av trafikkøya, kjører du alt hva remmer og tøy kan holde bortover Ringveien
     (Finn Carling Gjensyn fra en fremtid LBK 1988)
2 
i innrømmelse
gi keiseren hva keiserens er og Gud hva Guds er
 (etter Matt 22,21: gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er! (1930–oversettelsen, 2011: så gi keiseren det som tilhører keiseren, og Gud det som tilhører Gud)
gi hver det som tilkommer ham (eller henne)
  • giv kejseren, hvad kejserens er
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 56 1873)
  • gi da keisere hva keiserens er og Gud hva Guds er
     (Jan Jakob Tønseth Prosten LBK 2013)
2.2.1 
i foranstilt relativsetning, ofte gjentatt med et trykksterkt det i ettersetningen
EKSEMPEL
  • av hva vi hørte, fremgår det at det er slik som det har stått i avisen
SITATER
  • hvad som interesserte … var vesentlig teatrets opsetning av stykket
     (Arbeiderbladet 1933/66/7/2)
  • hvad du evner, kast af i det nærmeste krav
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 156)
  • hvad jeg frygter for, det er gammelmandsfornuftigheden
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 324)
2.2.2 
i innskutt relativsetning
EKSEMPEL
  • han er doven, og hva verre er – han er dum
UTTRYKK
hva jeg ville si
foreldet, brukt ved tilføyelse eller rettelse
 det jeg ville si
  • o, Kristus – hvad jeg vilde sige – o, I himmelske guddomme!
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 289 1873)
hva (noen/noe) angår
se angå
hva gjelder
se gjelde
2.3 
brukt om noe ubestemt, ofte sammen med adverb som enn, , eller til substantiv, konjunksjon eller adverb, som (alminneliggjort) innrømmelse
EKSEMPLER
  • jeg betaler hva det skal være
  • han er ikke kommet, hva grunnen nå kan være
SITATER
  • lad times hvad der vil
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 23)
  • han må reddes – hvad det end skal koste
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 167 1874)
  • kræv hvad du vil
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 58)
  • lad det være, hvad det være vil
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 131 1886)
  • hvad der så end sker, så er der sørget for dig
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 192 1886)
  • han byder, hvad det skal være
     (Jonas Lie Gaa paa! 143 1882)
  • [hundene] var færdig til at ødelægge hverandre, hvad øieblik det skulde være
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 468 1903)
  • da gik sandelig ogsaa fuldmægtig Andresen ut i myren og grøftet – hvad han nu gjorde det for
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 149 1917)
  • folk er vennlige, uansett hva de måtte mene om henne
     (Britt Karin Larsen Før snøen kommer LBK 2012)
  • moren … sprøytet border på karamellpuddingen, sitronfromasjen, de tilslørte bondepikene, hva det nå var
     (Vigdis Hjorth Femten år 13 2022)
UTTRYKK
hva eller
foreldet
 eller (snarere)
 | jf. eller
  • [tyren] fløj, hvad-eller tog saa til at fly
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 379)
  • gaar du i skogen med det rette sind saa savner du ei selskab … hvad eller tykkes dig at det er énsomt
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 347)
hva heller
foreldet
 eller kanskje snarere
  • er det verandastilens brede buer, som du med slig dybsindighed beskuer? Hvad heller dørens kunstigt skårne hængsler, og vindueslugerne med ditto stængsler?
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 16 1873)
  • er det stygt, hvad heller stort, det, som her skal vorde gjort?
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 227)
koste hva det koste vil
se koste
hva (som) helst
se helst
hva enten
se enten