Det Norske Akademis Ordbok

vær

Likt stavede oppslagsord
vær 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; været, vær
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
været
ubestemt form flertall
vær
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[væ:r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt veðr; jf. tilsvarende dansk form vejr, av gammeldansk wæthær, veyer
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
tilstand i atmosfæren nærmest jordoverflaten med hensyn til nedbør, sol, vind, temperatur o.l.
1.1 
i bestemt form entall
 muntlig
 TV- eller radioprogram med værvarsel
2 
til dels som noaord
 (voldsomt, heftig) vær med vind (og nedbør)
; uvær
2.1 
heftig, forfriskende vær
2.2 
litterært, overført
 (sterk) vind
2.3 
overført, om en persons væremåte, nå sjelden
2.4 
overført, om en persons væremåte
 sinne
; vrede
3 
; fritt luftrom
3.1 
luft til å puste inn
5 
(sansning av) lukt fra dyr eller menneske
; teft
tilstand i atmosfæren nærmest jordoverflaten med hensyn til nedbør, sol, vind, temperatur o.l.
EKSEMPLER
  • godt, deilig, sommerlig, tørt vær
  • dårlig, stormfullt, ruskete, kjølig, surt vær
  • hun trives ute i all slags vær
  • det finnes ikke dårlig vær, bare dårlige klær
SITATER
  • da [Peter] så det hårde vær, blev han redd og begynte å synke
     (Matt 14,30; 2011: så hvor hardt det blåste)
  • stundom gnistred hans øjne stygt, – helst mod uroligt vejr
     (Henrik Ibsen Digte 84 1875)
     | fra Terje Vigen
  • man maa paaskjønne, at du tager hid i saadant vejr
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 59 1862)
  • et vakkert ve’r at gaa i
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 322)
  • varmen kom i veiret
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 103)
  • der [var] et veir, som ikke kunde være skjønnere
     (Alexander L. Kielland Fortuna 94 1884)
  • der var som et veir av sundhed og freidighed over hende
     (Bernt Lie Mot Overmagt 19 1907)
  • det blev mildere i veiret
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 129 1903)
  • det er da fælt til veir ogsaa
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker IV 3)
  • [han] tar varsler av veir og vind
     (Gabriel Scott Kilden 138 1918)
  • de hadde rastet paa veikanten om dagene, naar det var vakkert veir
     (Sigrid Undset Kransen 29 1920)
  • hun hadde … set aarstiderne og følt skjønheten i alle de vekslende veir
     (Sigrid Undset Vaaren 191 1914)
  • blankt veir
     (Nicolai Ramm Østgaard En Fjeldbygd 98 1852)
  • dialektalt, med han
     
    han er fine været idag
     (Magnhild Haalke Allis sønn 190 1935)
     | jf. han
  • jeg merket fremdeles denne ankelen mot annet vær
     (Sigurd Hoel Jeg er blitt glad i en annen 244 1951)
  • likegyldige ord om været
     (Aksel Sandemose Alice Atkinson og hennes elskere 5 1949)
  • været holdt seg tørt og varmt
     (Mikkjel Fønhus Tømmerfløterne 186 1952)
  • jeg har hørt det skal bli stygt vær
     (Ketil Bjørnstad Historien om Edvard Munch LBK 1996)
  • det var fremdeles et herlig vær på alle kanter. – Slå ned kalesjen, sa jeg
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
UTTRYKK
be om godt/pent vær
be om nåde, om lempelig behandling
; gi seg
  • det var jeg som maatte be om godt veir
     (Sigurd Hoel Syndere i sommersol 292 1927)
  • [å gi henne en flatskjerm-TV] var også en måte å be om pent vær på
     (Herman Willis St. Olav LBK 2004)
hardt vær
1 
svært dårlig vær
; uvær
2 
overført
 stridighet
; kontroverser
; angrep
; vanskeligheter
  • Bjørnson hadde vært ute i hardt vær før
  • [skeptikerne] mener at Folkeforbundet denne gang vil komme ut i hårdere vær enn dets noe medtatte skrog vil tåle
     (Tidens Tegn 1935/168/2/6)
  • jeg hadde vært ute i hardt vær selv denne høsten
     (Sigurd Hoel Møte ved milepelen 118 1947)
  • sirkusjenta hadde saktens vært ute i hardt vær før
     (Atle Næss Opp fra det absolutte nullpunkt LBK 1985)
et hardt vær
person som er ivrig, kraftig, hensynsløs (i en bestemt hensikt, virksomhet)
  • han var et hårdt veir til at passe på og sætte fart i folk
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 47 1923)
  • takke mig til et fredeligt hjem … hvor én kan … ta’ det med ro og være som et haardt veir, alteftersom humøret er til!
     (Amalie Pettersen Pettersens 17 1911)
1.1 
i bestemt form entall
 
været
 muntlig
 TV- eller radioprogram med værvarsel
EKSEMPLER
  • nyhetene og været
  • etter sporten setter vi over til været
til dels som noaord
 (voldsomt, heftig) vær med vind (og nedbør)
; uvær
EKSEMPLER
  • det verste vær i manns minne
  • det dro opp til et voldsomt vær
  • et ansikt preget av vær og vind
  • arkene ble spredt for vær og vind
SITATER
  • hvor lenge vil du [Job] tale så? Hvor lenge skal din munns ord være som et veldig vær?
     (Job 8,2; 2011: med ord som en mektig vind)
  • hvo mindes ikke et vejr, han tror ej himlen meer kan skikke
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 318)
  • da blev der et veir mellem jord og himmel
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 322)
  • veiret er nær med mulm og med gny
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 55)
     | tordenværet
  • hvor underlig pent gjennem veir og larm gaar frem den tryllende melodi
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 244)
  • et overhændigt vejr
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 45 1888)
  • det var over mig som et vejr ved havet
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 175 1886)
  • viddens vejr og vintrens vind skar iskoldt gennem sjæl og skind
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 89)
  • tempelspirets gyldenglands spredtes vildt for vejr og vinde
     (Henrik Ibsen Samlede verker XIV 287)
  • risiko af vind og vejr
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 126)
  • fæet står for vejr og væde
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 13)
  • i vejr og væde over viddens hvide bølge!
     (Henrik Ibsen Digte 121 1875)
  • nyt veir brøt løs
     (Bernt Lie Mot Overmagt 176 1907)
  • ogsaa for ham selv kom en saadan [skyssdram] vel med i kulde og veir
     (Bernt Lie Mot Overmagt 212 1907)
  • der var brug for den femte [kloen] med, thi vejret voxede
     (Jonas Lie Den Fremsynte 71 1873)
  • fra lien dybe røster sukke og varsle om det nære veir
     (Andreas Munch Samlede Skrifter I 213)
  • [hun] hadde ikke helse til at være ute i veir og vind
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 183 1917)
  • veiret drev paa
     (O. Lie Singdahlsen Hallinger 71 1915)
  • hen imot kvelden vokste veiret
     (Gabriel Scott Alkejægeren 149 1933)
  • et plutselig himlens vær
     (Herman Wildenvey Filomele 15 1946)
  • holmer og berg fløi forbi i det tunge veir
     (Johan Bojer Samlede verker IV 46)
     | det tette snødrevet
  • der brast et veir, da brodde graa tilsammen fór ved Frekasten
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 152 1899)
  • stuen var stængt med ljore og slaa mot natten og veiret ute
     (Sigrid Undset Kransen 19 1920)
  • de [sjøfarende] drev omkring fullstendig prisgitt vær og vind
     (Tor Åge Bringsværd Slipp håndtaket når du vrir LBK 2011)
UTTRYKK
vær og vind
 | vind og vær
1 
overført
  • snakke om vær og vind
  • [de] smaapratet om veir og vind
     (Johan Bojer Samlede verker IV 25)
  • Kjell stanset alltid opp og diskuterte vær og vind med alle som ville snakke
     (Line Baugstø Kvinnen i den lille gondolen LBK 2002)
2 
overført
 noe som er meningsløst, tilfeldig
vær i vika
muntlig
 hardt, stritt, heftig vær
  • det er lørdag og vær i vika i Nevlunghavn. Sola og regnværet blir ikke enige. Vinden krangler med fiskebåtene som ligger utålmodig og venter langs brygga
     (op.no (Østlands-Posten) 09.10.2006)
2.1 
heftig, forfriskende vær
SITATER
  • det fosset over ham som et vær av farver og lyd
     (Magnhild Haalke Allis sønn 64 1935)
  • et veir av brusende balstof og flagrende baand
     (Bernt Lie Mot Overmagt 14 1907)
UTTRYKK
det friske vær
overført
 person som bringer fornyelse, som rusker opp i det gamle
  • [Ole Hallesby] var i sin tid det friske vær over mangen småby
     (Dagbladet 1934/47/7/3)
2.2 
litterært, overført
 (sterk) vind
EKSEMPEL
  • seilbåten arbeidet seg oppover mot været
SITATER
  • et vær løftet mig [Esekiel] op og førte mig i synet ved Guds Ånd til Kaldea
     (Esek 11,24; 2011: ånden)
  • efter himmelens fire veir har jeg spredt eder, siger Herren
     (Sak 2,10 eldre oversettelse; 2011: for himmelens fire vinder)
  • med ett kom det en lyd fra himmelen som av et fremfarende veldig vær og fylte hele huset der de satt
     (Apg 2,2; 2011: som når en kraftig vind blåser)
  • [båten] brød sig en vei mod veiret!
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 189)
  • berg hans sjæl trods vejr og sjø!
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 46)
  • [Svåva] var valkyrie og red veir og vove
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 138 1899)
  • der stod ind et veir saa lampen sluknet
     (Johan Bojer Samlede verker IV 104)
  • et overhændig veir av nordvest
     (Gabriel Scott Alkejægeren 147 1933)
  • med møie skraadde Marthina avsted mot veiret
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 14 1923)
  • [vi] fortsatte seilasen undav været … Det blåste en storstorm
     (Tidens Tegn 1935/139/1/3)
  • rokk og veir stod i et eneste ul ind gjennem taarngluggen
     (Johan Falkberget Fimbulvinter 5 1919)
  • [Endre] løftet hele ansiktet mot været og lo mens dråpene sprutet og skvatt mot håret og pannen hans
     (Torill Thorstad Hauger Rødhudenes land LBK 1988)
UTTRYKK
ligge på været
1 
ligge omtrent stille (med fartøy) på grunn av uvær, bare med tilstrekkelig seilføring eller maskinkraft til å holde baugen mot vinden
  • i fem dager lå vi på været
     (Norges Handels- og Sjøfartstidende 1932/57/6/2)
2 
overført
 forholde seg passivt i påvente av gunstigere forhold
  • Trygve Lie som nå snart har ligget på været så lenge at han kan slå et slag
     (Norges Handels- og Sjøfartstidende 1954/113/3/4)
  • [Aksel] var ikke riktig navla til å ligge på været og tulle ti tommelfingrer, sa han
     (Hans Herbjørnsrud Vi vet så mye LBK 2001)
legge/kaste/dreie på været
manøvrere fartøy slik at det blir liggende på været
 | jf. kaste
2.3 
overført, om en persons væremåte, nå sjelden
EKSEMPEL
  • det fulgte et friskt vær med ham
     | liv og røre
SITATER
  • der [stod] et vejr af ham, som om han blaaste alting afvejen
     (Jonas Lie Trold. Ny Samling 56 1892)
  • [det] stod et svært veir om hende
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 23 1916)
  • de kom med slikt veir i land, som de skulde været i byen og giftet sig!
     (Hans E. Kinck Fra Hav til Hei 69 1897)
  • hun kom i et veir ind i stuen
     (Hans E. Kinck Doktor Gabriel Jahr 147 1902)
  • [han kom] masende indover med et veir som av sjø om sig
     (Herman Colditz Kjærka 90 1888)
  • for et veir der står av [Bjørnsons språk]!
     | fra Moltke Moes fortale
  • det veir av humør, som fulgte ham
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 73 1923)
  • det er friskt vær i disse beretninger
     (Aftenposten 1931/580/4/4 Kristian Elster d.y.)
2.4 
overført, om en persons væremåte
 sinne
; vrede
SITATER
  • «Aa tag dig endelig ikke saa nær af det, det vejr er snart over,» trøstede Karsten
     (Jonas Lie Kommandørens døttre 14 1886)
  • Vraal, som før, men i stigende veir, peker henrevet vestover
     (Hans E. Kinck Driftekaren 44 1908)
; fritt luftrom
SITATER
  • jeg [Paulus] løper da ikke som på det uvisse; jeg fekter ikke som en som slår i været
     (1 Kor 9,26; 2011: en nevekjemper som slår i løse luften)
  • langsmed eggen han [bukken] og jeg skar os gennem vejret vej
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 8)
  • ha, det går som sang i vejret
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 257)
  • folk hørte paa ham og sa ut i veiret
     (Peter Egge Inde i Fjordene 13 1920)
  • jeg har ikke stormens lunger og himmelens salte veir
     (Arnulf Øverland Brød og vin 18 1924)
  • på en benk ligger en mann og ser ut i været
     (Ketil Bjørnstad Historien om Edvard Munch LBK 1996)
UTTRYKK
(opp/oppe) i været
1 
oppover
; opp(e) i luften
  • strekke armene i været
  • ligge med bena i været
  • sette nesen i været
  • ungen har skutt i været i det siste
  • hist fyger de første gnister ivejret
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 454 1873)
  • jeg rakte mine tre fingre i vejret
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 65 1899)
     | se også finger
  • fjernt mod syd ragede nogle mørke bakker ivejret
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 297)
  • fra skydsskiftet Reed gaar postveien nordover over et høifjeld omkring 2000 fod iveiret
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 324)
  • [han] trækker skjortekraven iveiret
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 388)
  • en stor flaskekurv med bunden ivejret
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 294)
  • vende næsen iveiret
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 511)
  • bilen gikk to ganger rundt og blev liggende med hjulene i været
     (Tidens Tegn 1933/151/1/5)
  • [han] kaster hatten opp i været og hyler: Hurra! Hurra!
     (Agnar Mykle Morgen i appelsingult 45 1951)
  • Alma strakte begge hendene i været slik predikanter gjør på TV
     (Hilde Hagerup Lysthuset LBK 2005)
2 
overført
 oppover sosialt, økonomisk e.l.
  • som bygmester kom jeg ivejret på den branden
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 115 1892)
  • kan De fortænke et sligt menneske i, at han vil arbejde sig ivejret?
     (Henrik Ibsen De unges forbund 118 1874)
  • hvis du vilde la’ alt sligt noget fare, så kunde jeg endnu hjælpe dig på fode, – hjælpe dig i vejret
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 109 1896)
til værs
 (med gammel genitiv etter til)
1 
opp, oppe i luften, høyden
; oppover
  • idag skal jeg ikke tilvejrs og brække halsen
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 172 1892)
  • længere bag stak det nøgne fjeld ende tilveirs
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 106)
  • jeg [går] ikke og ser tilveirs og sier: Luftbane! Sydamerika
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 224 1917)
  • [vi] strævede os alligevel tilveirs paa vestre side af fjorden
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 294 1903)
  • lengst uti staar Bukøllen tilveirs
     (Mikkjel Fønhus Der vildmarken suser 76 1919)
  • små askepartikler er steget til værs
     (Agnar Mykle Morgen i appelsingult 10 1951)
  • han [tok] et jernhårdt tak rundt meg, og tilværs fór jeg
     (Eva Ramm Med støv på hjernen 49 1958)
  • kurven over [politi]anmeldelser over tid går rett til værs
     (Cecilie Høigård Gategallerier LBK 2002)
  • det opplyste fartøyet stiger tusenvis av meter til værs
     (Fredrik Skagen En by som ingen ainnen LBK 2004)
2 
sjøfart, på seilfartøy
 opp, oppe i riggen
  • gå, entre til værs
  • ha arbeid til værs
  • mannskapet lå til værs for å berge seil
  • det skulde ikke forbause mig, om de hadde en mand tilveirs
     (Christian Sparre «Alabama» 207 1911)
     | i riggen for å holde utkikk
3 
oppover sosialt, økonomisk e.l.
  • ordet, jeg lærte dig, har sat dig istand til at svinge dig tilvejrs som en holden mand
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 242)
  • jeg vil påfode, frue; jeg vil tilvejrs
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 113 1879)
bort/hen i været
1 
forgjeves
; til ingen nytte
  • aldeles som [en sønn] kom, skal han gå bort; hvad vinning har han da av at han gjør sig møie bort i været?
     (Fork 5,15; 2011: han har arbeidet for vind)
2 
uforståelig
; meningsløst
; uten sammenheng med saken
  • snakke, tale bort, hen i været
  • I [dere korintere] vil jo da tale bort i været
     (1 Kor 14,9; 2011: ut i luften)
  • snakke hen i vejret
     (Jonas Lie Kommandørens døttre 220 1886)
i hytt og vær
se hytt
3.1 
luft til å puste inn
EKSEMPEL
  • gispe, snappe etter været
SITATER
  • [Åse] gisper efter vejret
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 9)
  • [Kaja] hikster efter vejret
     (Henrik Ibsen Samlede verker XII 155)
  • han stanset og snappet efter veiret
     (Kristian Elster d.y. Bonde Veirskjæg 26 1930)
  • [hun] ligesom gisped efter veir
     (Hans E. Kinck Naar Kærlighed dør 144 1903)
  • Siri maatte tie mens hun tok langt efter veiret
     (Peter Egge Inde i Fjordene 304 1920)
  • han var så forelsket at han snappet etter været
     (Knut Faldbakken Ormens år LBK 1993)
  • jeg ble stående inne ved bredden og hive etter været
     (Karin Fossum Jeg kan se i mørket LBK 2011)
EKSEMPLER
  • dra, trekke været
  • ta været fra en
SITATER
  • [Gina] svælger vejret
     (Henrik Ibsen Vildanden 140 1884)
  • vejret var ved at gå fra ham; han var forfærdelig blek
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker V 201)
  • de andre vovede ikke trække vejret
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 151)
  • han havde draget vejret tungt og ofte stønnet
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 198)
  • den vise tok næsten vejret fra henne
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 403)
  • pigen svared: «Pine død!» og tabte så sit vær
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 107)
  • hun løb ikke langt, hun havde ikke mere vejr
  • præsten drog vejret dybt
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 236)
  • [han] trak veiret dypt
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 39 1919)
  • jeg er ude og render veiret af mig for den mærras skyld
     (Carl Theodor Caspari Vildren 11 1905)
     | så jeg mister pusten
  • det middelalderlige Leipzig, hvis mørke, skumle, høje huse og trange gader rent holdt på at tage vejret fra mig
     (Edvard Grieg Artikler og taler 19)
  • [han] kyssede hende, nogle lange kys, der tog vejret fra dem begge
     (Thomas Krag Ada Wilde 85 1896)
  • [han] pustede møisomt med smaa grynt, som om veiret sad fast i struben
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 211)
  • veiret pep i lungene
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 338)
  • stanken rev i nesen og stakk i lungene så han knapt orket å trekke været
     (Erling Pedersen Kongens kvinner LBK 2008)
  • hun er kortpustet og trang i brystet, må trekke været i lange hiv
     (Kjersti Scheen Vårmåne LBK 1986)
UTTRYKK
munnens vær
(sansning av) lukt fra dyr eller menneske
; teft
EKSEMPEL
  • hjorten fikk været av jegerne
SITATER
  • begge [hvalrossene] fik veir af [jegerne] og gik ned
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 31 1903)
  • [hunden] drog veir af den skudte hare
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder II 56 1904)
  • hestene slaar hodet op, stanser og tar veir og skydskaren peger udover myren, hvor en elgokse staar
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder II 67 1904)
  • [felefransen fikk] med én gang vær av kjøttbeten
     (Mikkjel Fønhus Reinsbukken på Jotunfjell 114 1926)
  • dyrene havde nu engang veiret af manden
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 106 1858)
UTTRYKK
åpent vær
jakt
 lukt, vær tatt direkte gjennom luften (når jakthunden har nesen i været, og ikke på sporet på bakken)
  • jeg haabede, at hundene snart vilde faa aabent veir af dyrene og gaa lige paa
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 333 1903)
  • [hunden] sporer renen med aabent veir paa meget langt hold
     (Illustreret Nyhedsblad 1851–52/241 P.Chr. Asbjørnsen)
komme under vær med
1 
komme på sporet av
2 
få vite om, rede på (noe som søkes holdt skjult)
  • [sorenskriveren] kom undervejr med, at styrmand Kristensen var en i sin grund sjelden solid mand
     (Jonas Lie Rutland 12 1880)
  • jeg kom undervejr med det umådelige svineri, som de ledende mænd havde gjort sig skyldige i
     (Henrik Ibsen En folkefiende 152 1882)
  • på toppen av dette er man nu kommet undervær med at han har drevet tysk-farvet katolsk propaganda
     (Aftenposten 1933/366/1/4)
  • byrådet kom under vær med kritikkverdige forhold hos [det kommunale foretak]
     (nrk.no 25.10.2017)