sinne
substantiv
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[si`n:ə]
ETYMOLOGI
av norrønt sinni (nøytrum) 'gang, reise', jf. også norrønt sinn (nøytrum) 'gang, tid'; i denne betydningen jf. norrønt þessu sinni 'denne gangen' (jf. dennesinne), mǫrgu sinni 'mange ganger', med dativ av sinn (nøytrum); i denne betydningen jf. norrønt þrim sinnum tíu 'tre ganger ti' og dansk halvfirsindstyve, firsindstyve, halvtresindstyve, tresindstyve, halvfemsindstyve (med tyvetallssystem)
BETYDNING OG BRUK
1
foreldet eller arkaiserende, unntatt som sisteledd i sammensetninger
; anledning
SITAT
-
han skjønte, at der ingen handel blev af denne sinde(Amalie Skram Samlede Værker II 64)| jf. dennesinne
2
foreldet eller arkaiserende
SITAT
-
det undtes mig at se [hans åsyn i himmelen], ti sinde fagrere end det var her paa jorden