Det Norske Akademis Ordbok

tunge

Likt stavede oppslagsord
tunge 
verb
BØYNINGtunget, tunget, tunging
UTTALE[to`ŋ:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til tunge (substantiv)
BETYDNING OG BRUK
1 
refleksivt
 
tunge seg
 mest litterært
 danne form som minner om en tunge
; dele seg i, løpe ut i tunger
; danne tunger
SITATER
  • hendes læber tunged sig og rørte sig
     (Hans E. Kinck Trækfugle og andre 162 1899)
  • [ilden] tunger sig, spiller, bølger og hopper
     (Per Sivle Skaldemaal 79 1896)
     | jf. tunge
  • [nes og odder] tungede sig udover i det blaa smaakrusede hav
     (Alexander L. Kielland Fortuna 94 1884)
  • fjorden, Brigt! som nes bak nes sig tunger ind under styggeveirets aller sidste bris
     (Hans E. Kinck Driftekaren 43 1908)
2 
UTTRYKK
tunge ut
1 
klippe, sy, brodere tunger (på kant, bord av drakt, kjole e.l.)
  • overført
     
    mossens elsgraa hud har guddomshænder tunget i skjønhedslinjer ud
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 150)
2 
dele, kløyve opp (i tungeformede buktninger, formasjoner)
  • fjorder og kiler, som tunger [kysten] ut i odder og nes
     (Norge vårt land II 6 1937)