Det Norske Akademis Ordbok

fanden

fanden 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fa`nd(ə)n], [fa:`an], [fa:`(ə)n]Uttale-veiledning
VARIANTERfaen (skjult faan, fan)
ETYMOLOGI
av norrønt fendinn, trolig fra middelnedertysk eller frisisk fannjen, fannen, fännen, av presens partisipp fandiand 'fristende'; i denne betydningen jf. lignende bruk i svensk og djevel; jf. også fandens
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
djevelen
1.1 
djevel
1.2 
i eder og kraftuttrykk, til dels som interjeksjon
1.2.1 
i eder med følgende verb i (optativ) konjunktiv, idet man ønsker at fanden skal utføre vedkommende handling
1.2.2 
brukt i vendinger som gir uttrykk for at man mer eller mindre tar avstand fra det som nevnes (idet man overlater til fanden å ta ansvaret og unndrar seg selv)
1.2.3 
brukt i nektende uttrykk
1.2.4 
underfundigheter
; fandenskap
1.3 
i eder eller forsterkende, forsikrende uttrykk, for å gi uttrykk for ergrelse, uvilje eller for overraskelse, beundring, glede
2 
ond, ondskapsfull, vrang person
2.1 
muntlig
 person
1 
djevelen
 | jf. haltefanden
SITATER
  • jeg kan mane fanden
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 41)
  • man [vil ikke] underskrive digterens ord, at «en dag, da fanden vilde, at intet skulde ske, da satte han i verden ind den første komite»
     (Bergens Tidende 17.12.1874/2)
  • med det samme mødte han fanden
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 44 1879)
  • den kontrakt havde baade [smeden] og fanden skrevet navnet sit under
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 141 1879)
  • når jeg ser på Dem, så er det, som jeg så fanden selv
     (Henrik Ibsen En folkefiende 203 1882)
UTTRYKK
stygg som (selve) fanden
 | stygg som fanden selv
når fanden blir gammel, går han i kloster
ordtak
 store syndere blir ofte fromme på sine gamle dager
  • – Naar fanden blir gammel, gaar han i kloster. Fælt rimeligt; hvad skulde stymperen ellers ta sig til?
     (Arne Garborg Trætte Mænd 234 1891)
dyden i midten, sa fanden, han satt mellom to prester
 | dyden i midten, sa fanden, han satt mellom presten og skriveren
ordtak
 | se dyd
løpe som om fanden var i hælene på en
løpe av alle krefter
gir man fanden lillefingeren, tar han snart hele hånden
ordtak
 gir man først litt etter, må man snart gjøre flere innrømmelser
  • jf.
     
    kravet var en lillefinger for at fange helt min hånd
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 265)
har man tatt fanden på ryggen/nakken, må/får man bære ham frem
ordtak
 har man påtatt seg en tung og vanskelig oppgave, må man fullføre den
fanden er løs
 (etter Åp 20,7)
nå går det riktig galt
  • «Det er kun det paafærde, at fanden er løs, kamerat»
     (Vilhelm Krag Krøniken om Hr. Villum 160 1913)
  • imorgen gjør Karel det samme – med hans [båt], og saa er fanden løs paa ny
     (Gabriel Scott Kilden 65 1918)
fanden rir/plager ham
 (grunnbetydning 'djevelen, en ond ånd har besatt ham')
han har en skrue løs
  • «Hvad fanden plager kaptejnen om dagene?» spurgte anden styrmand
     (Amalie Skram Forraadt 276 1892)
(være oppe) før fanden får sko på
 | (være oppe) før fanden har fått sko på
svært tidlig om morgenen
  • kan du staa op før fanden faar sko paa om morgen
     (Peter Egge Inde i Fjordene 18 1920)
  • han tar en hvil, før fan fik traadt sine sko
     (Nils Collett Vogt Ned fra bjerget 14 1924)
  • broren vekte ham før fanden fikk skor på
     (Johan Bojer Vår egen stamme (1960) 155)
være fandens overmann
se overmann
lese noe som fanden leser Bibelen
med helt negativ innstilling, med bevisst misforståelse
  • filisteren faar læse vore bøker som han altid har gjort, – som fanden læser bibelen
     (Hans E. Kinck Steder og folk 149 1924)
male fanden på veggen
 (grunnbetydning 'utfordre, fremprovosere ulykken ved å tale om den')
gi en (altfor) dyster skildring av fremtiden
; gjøre tingene verre enn de er
  • Anders hisset seg svært opp over det han kalte Georgs fantasier, og Erik ble like rasende. Georg malte fanden på veggen, sa de
     (Nils Johan Ringdal Lystens død 152 1991)
flagge for fanden
la flagget være oppe etter mørkets frembrudd, om natten
fandens fødselsdag
 | fandens gebursdag
11. juni eller 11. desember (de eldre terminene for betaling av obligasjonsrenter)
  • jf. boktittelen
     
    Natten til fandens geburtsdag
     (Max Mauser 1934)
fanden og hans oldemor
 (grunnbetydning 'alle onde makter')
alt mulig ondt
  • om jeg så havde selve fanden og hans oldemor på nakken
     (Henrik Ibsen En folkefiende 192 1882)
  • nye formodninger, nye spor, ny panik og fanden og hans oldemor
     (Øvre Richter Frich De knyttede næver 34 1911)
  • [han] fløi som om baade fanden og hans oldemor var i hælene paa ham
     (Rocambole Pedersen Den forsvundne pølsemaker 79 1919)
  • ofte som siste ledd i en oppregning av irriterende, ubehagelige ting
     
    [elevene med sine] laptoper der hundrevis av faner med Facebook, Instagram, Twitter og faen og hans oldemor alltid sto åpne
     (Nina Lykke Nei og atter nei 28 2016)
gi noe(n) fanden
 | gi fanden i
 (omtyding av gi fanden noe, hvor fanden er gammel dativ)
ikke bry seg det minste om
; blåse i noe(n)
  • jeg giver Jer fanden
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 142)
  • jeg giver baade kongen, Sigurd og hans sager fanden
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 186 1862)
  • nu gir jeg fanden i hele bogen! Nu er jeg så pisselej den, at jeg vilde ønske, den aldrig kom ud!
     (Bjørnstjerne Bjørnson Kamp-liv II 69)
  • jeg giver dem forresten den argeste fan allesammen
     (Knut Hamsuns brev I 189)
  • nu faar jeg altsaa give det fan; der er ingen raad med det
     (Knut Hamsuns brev I 169)
  • forresten gav jeg den lysegule fan altsammen!
     (Knut Hamsun Sult 323 1890)
  • [folk] gir fan i Fransen
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 115)
  • jeg elsker henne virkelig, & jeg gir en god faen i at jeg er bløt nå & nok en gang velter meg i klisjeer
     (Gaute Bie Pure Popmusicbaby! 203 2003)
  • jf.
     
    det gir vel jeg jamt faen i!
     (Tove Nilsen Skyskrapersommer 246 1996)
  • kan ikke du gi faen i hva som er rett og galt, og bare gjøre det du har lyst til?
     (Skam Sesong 2, episode 12)
gi faen
1 
la være
; holde opp
2 
ikke bry seg det minste om
gi faen med fett på
ikke bry seg det minste om
fanden i vold
langt bort(e) (fra der hvor skikkelige folk bor)
gå/fare/reise fanden i vold
(forsvinne og) bli spolert
  • i det begende mørke løb en lige i maven paa ham, og nøgleknippet fanden ivold bort i sølen
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 100 1882)
  • kaffen [gikk] fanden ivold
     (Alexander L. Kielland Fortuna 240 1884)
  • det er slumpen; – resten fór fanden i vold
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 192)
  • den store fremtiden vår, den går faen i vold, den
     (Sigurd Hoel Møte ved milepelen 101 1947)
  • gå fanden i vellt
     (Sigurd Sivertsen Kasper Rise og hans hus 9 1925)
gid fanden hadde ham
sagt om noe(n) man er rasende sint på (for)
  • gid fanden hadde ‘n [futen] lys levende, den bondeflåeren!
     (P.Chr. Asbjørnsen og Jørgen Moe Samlede eventyr I 272)
fanden ta ham
sagt om noe(n) man er svært ergerlig på (for)
  • – Faen ta deg. Hvorfor må du gjøre alt så vanskelig
     (Levi Henriksen Snø vil falle over snø som har falt 172 2004)
  • faen ta USA! Slik kunne Harold resonnere mer og mer høylytt
     (Lotta Elstad Et eget rom 151 2014)
snakke fanden et øre av
foreldet, muntlig
 snakke svært mye
; snakke som bare det
  • under [eksaminator] Hjelm snakkede du fanden et øre af
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 220)
1.1 
djevel
EKSEMPEL
  • det bor en liten faen i ham
SITATER
  • en djævel har de ogsaa nok, men ingen ægte fan
     (Knut Hamsun Det vilde Kor 66 1904)
  • [han] kjente det gikk en faen i ham
     (Ulrik Høisæther Pokerfjes 125 2011)
1.2 
i eder og kraftuttrykk, til dels som interjeksjon
SITATER
UTTRYKK
faen (i) meg
 | også i kortformen faenmeg
  • det har du faen i meg rett i!
     (May B. Lund … ikke stykkevis og delt LBK 1998)
  • de sto faenmeg der og lo!
     (Ingvar Ambjørnsen Storbyens stemme 156 1995)
  • jeg snakker faen meg så høyt jeg vil!
     (Bjørg Vik Snart er det høst 120 1982)
bry seg fanden om noe
slett ikke bry seg om
 | jf. gi fanden i
fy faen
 | fy fanden
som uttrykk for sinne, indignasjon
  • en venn av familien [til Dagblad-medarbeideren Johan Borgen] hadde en gammel papegøye som kunne si en eneste setning, som til gjengjeld ble hyppig gjentatt: «Leser De Dagbladet, fy faen! Leser De Dagbladet, fy faen!»
     (Aftenposten 28.04.2002/Kultur/11)
  • jf.
     
    fy for fan’ da!
     (Henrik Ibsen En folkefiende 142 1882)
fy faens skinn
jf. pokkers skinn og ben
  • fy fan’s skind
     (Hans Aanrud Fortællinger I 72 1923)
  • gudbevare mei hvor sjofelt! og hvor domt! – ossaa saa ynkeli smaatt da! fy fanskin
     (Hans Jæger Fængsel og Fortvilelse 301 1903)
  • fy fans skind for et nederdrægtig svin
     (Nils Collett Vogt Familiens sorg (1914) 137)
  • faen! sier han. Ærsj, fy faens skinn!
     (Oskar Braaten Opover 97 1924)
fakta faen
forsterkende når man bedyrer sannheten av noe
 | jf. faktum
  • jeg har lest alle bøkene dine. Fakta faen. Alle sammen
     (Sverre Henmo Dager uten sko 164 2000)
(det) samme faen
 | samma faen
1 
det samme
2 
uansett
  • han va’kke te å rikke når det gjaldt sånt. Garnet skulle opp på da’n, samma faen
     (Jan Mehlum En rettferdig dom LBK 2000)
om så fanden/faen sprakk/sprekker
koste hva det koste vil
; uansett
  • han ville gå til Maja midt på natta og ta seg inn til henne om så faen sprakk
     (Kåre Holt Det store veiskillet 38 1949)
  • blir ikke jeg student, så kan de kalle meg en krakk. Det blir jeg om så fanden sprakk
     (Herman Wildenvey Soluret 18 1956)
     | jf. hvis ___, (så) kan du kalle meg en krakk
  • vi har behandlet Kielland med Aftenpostens sedvanlige respekt. Som et råttent egg … Men nå akter jeg å klemme til om så faen sprekker
     (Jon Michelet Den drukner ei som henges skal 105 1975)
som (bare) fanden
 (grunnbetydning 'som om det var djevelen selv, som om djevelen skulle gjort det, som djevelen kan gjøre det')
særlig sagt når noe ondt eller godt overrasker, forbløffer en
 | jf. som bare fy, som bare f
  • «Det var som fa’en», sagde Sæmund og spiste
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 151)
  • jeg drikker som bare fan
     (Knut Hamsun Det vilde Kor 77 1904)
  • – Dem er her! skrek han. – Løp som faen!
     (Jens Bjørneboe Den onde hyrde 224 1960)
  • folk [kan] jobbe hardt som faen uten å kreve dirrektørlønn og silkeputer å sette rævva på
     (Tor Ulven Avløsning 66 1993)
  • dama ble indignert som bare faen
     (Brynjulf Raaen Den som brenner får svi LBK 2001)
1.2.1 
i eder med følgende verb i (optativ) konjunktiv, idet man ønsker at fanden skal utføre vedkommende handling
EKSEMPEL
  • fanden (faen) brenne, røske, skjære, ta (meg) o.l.
SITATER
  • jeg sagde først nei f- slaae mig
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 76)
  • fa’n han fløtte, om atte je da skriver mere
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 120 Theodor Kjerulf)
  • fanden hakke mig gutten min – og hold kjæften din!
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 127)
  • fa’en salte mig
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn (1870) 202)
  • Borka … drog sine tre tylfter og vel det kanske … Men fa’en plukke mig, gik ‘a inte som ei brur for plankelasset endda
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn (1870) 203)
  • fan’ æte mig
     (Henrik Ibsen Gengangere 14 1881)
  • dette her er, fan’ flytte mig, det bedste jeg har hørt af Dem endnu
     (Henrik Ibsen En folkefiende 45 1882)
  • nej så fan’ hente mig –
     (Henrik Ibsen En folkefiende 153 1882)
  • fa’en han innerlig illumunere hejle tarm-gangen i’n med brænnendes postiller!
     (Bjørnstjerne Bjørnson Det flager i byen og paa havnen 50 1884)
  • nej, fanden nappe mig!
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 11)
  • det var, fanden fløjte mig, tilpass for hende!
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 179 1899)
  • han hadde fan loppe sig ikke været med paa det stivere!
     (Hans E. Kinck Vaarnætter 220 1901)
  • fan skærra mig!
     (Hans E. Kinck Naar Kærlighed dør 331 1903)
  • jeg [skal] se til at det fa’n hakke mig blir en anden dans!
     (Hans Aanrud Fortællinger for barn I 232 1917)
  • hvis han vil finde paa slige narrestreger overfor mig, saa tager jeg ham fan knage mig i struben den første gang, jeg træffer ham
     (Knut Hamsuns brev I 166)
  • det er fan smælte mig uraad, ser du!
     (Knut Hamsuns brev I 163)
  • jeg skal fan tørke mig skrive en kærlighedens lovsang
     (Knut Hamsuns brev I 186)
  • har han været ude her, saa fan fortære mig, skal jeg ikke svi hans herlighed et mærke i planeten!
     (Knut Hamsuns brev I 200)
  • fan sværte mig skal den ikke til
     (Knut Hamsuns brev I 239)
  • fan søkke mig har jeg ikke plaget – dere
     (Knut Hamsuns brev I 373)
  • fan og hans engle tage Dem
     (Knut Hamsuns brev I 172)
  • sig til Hans, at jeg skal fan piske mig sende ham en epistel
     (Knut Hamsuns brev. Supplementsbind 43)
  • fan steike mig
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker IV 138)
  • faen skjære mig! Faen han inderlig skjære mig!
     (Sigurd Hoel Veien til verdens ende 150 1933)
  • «fy da, ikke bruk slike ord; du hører da aldri hverken mig eller pappa si slikt.» «Nei, men pappa sier «faen steike», han, og det får jeg jo heller ikke lov til»
     (Lillemor von Hanno Dumme menner og troll til kjerringer 28 1937)
  • faen hale og hente og steke og begrave hele Norge
     (Jens Bjørneboe Brev i utvalg 115)
  • man skal fanden snurre meg ha en ganske spesiell sans for humor hvis man synes …
     (Niels Chr. Geelmuyden En prest og en plage 10 1988)
  • faen skjære, har du drept en fyr asså?
     (Kjell Ola Dahl Seksognitti 58 1994)
  • det var ment som en hjelp fra min side, og så tar han det faen skjæra meg som en fornærmelse!
     (Klaus Hagerup Seniorhumoristen 18 1994)
  • [han] tror visst at hun er inne og tjener. Men fanden danse meg og klore meg om hun vil tjene
     (Ketil Bjørnstad Historien om Edvard Munch 68 1996)
  • nå får du faen tute meg ta deg sammen
     (Helene Uri Den rettferdige 65 2009)
1.2.2 
brukt i vendinger som gir uttrykk for at man mer eller mindre tar avstand fra det som nevnes (idet man overlater til fanden å ta ansvaret og unndrar seg selv)
EKSEMPEL
  • det vet da faen
SITATER
UTTRYKK
fanden vet
det vet ingen (andre enn fanden)
; det er ikke godt å vite
  • fan’ véd
     (Henrik Ibsen Vildanden 2 1884)
  • det skulde vel aldrig være Fagforeningernes sangforening som … reiser ut for at synge kristelige sange i kirkerne. – Fanden vet
     (Alarm 10.07.1920/3/2)
  • full? Javel, det blir jeg nok. Høyst sannsynlig. Skjønt faen veit, jeg skulle vel tåle atskillig nå etter en ukes rangel
     (1ste Mai 07.06.1939/6/5 Olav Simonnæs)
fanden spare!
sagt av en som er raus eller som setter sine (ofte siste) midler over styr
  • en hest og et slot til hver naturligvis. Naar en har penger nok, saa skulde fanden spare
     (Johan Bojer Den store hunger 237 1917)
  • et barn er blitt til mot min vilje, da kan jeg vel, fanden spare, hjelpe en idealistisk sjel hvis jeg makter
     (Finn Alnæs Restdjevelens karneval 61 1992)
takke fanden/faen
 (etter svensk tacka honom fan för det)
1 
sagt om noe man mener ikke å ha noen grunn til å være takknemlig for
2 
takk og pris
  • «Takke faen for at dette hendte i rom sjø og stille vær,» sier Halvor. «Ja, det var flaks i uflaks.»
     (Jon Michelet Skytteren 379 2013)
ta (seg) faen på
være sikker på
  • ta faen på at [vi] var klar over tingenes uryddige tilstand
     (Gaute Bie Pure Popmusicbaby! 184 2003)
  • det kan du ta deg faen på!
     (Ingvar Ambjørnsen Hevnen fra himmelen 122 1994)
  • «Bi sjur,» sa Anders, «det er engelsk og betyr: det kan du ta dig faen på»
     (Lillemor von Hanno Dumme menner og troll til kjerringer 56 1937)
gi seg faen på
være sikker på
; banne på
  • han gav seg faen på at han skulle være med
  • det kan du gi deg faen på!
1.2.3 
brukt i nektende uttrykk
 | jf. heller
SITAT
UTTRYKK
du skal faen heller
det skal du absolutt ikke
ikke faen
1.2.4 
underfundigheter
; fandenskap
UTTRYKK
være full av fanden/faen
  • hun skulde ha vært i fengsel, og … hun var full av fa’en
     (Dagbladet 1927/219/3/4)
  • – Han var full av faen, og det var godt å bli kvitt ham, skål for det
     (Bernt Vestre En hane til Asklepios 58 1972)
1.3 
i eder eller forsterkende, forsikrende uttrykk, for å gi uttrykk for ergrelse, uvilje eller for overraskelse, beundring, glede
EKSEMPLER
  • fanden og(så)!
  • for svarte fanden!
  • han er faen så stor på det
  • det ville være faen så merkelig hvis …
SITATER
  • det var fa’n til bryllupsturen
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 194)
  • naar fanden blir det?
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VIII 502)
  • for brænnande fanden
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 312 1879)
  • jeg kan nu for fanden ikke skjønne paa det, at du kan sidde her og sige, at du har set sligt selv
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 312 1879)
  • fanden med eders hjemlige drik!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 73)
  • det skal fanden ikke ske!
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 153)
  • vin, i fandens skind og ben!
     (Henrik Ibsen De unges forbund 184 1874)
  • det vilde være fanden så kedeligt
     (Henrik Ibsen En folkefiende 88 1882)
  • hvad fanden heder hun nu, – hun, tøsen
     (Henrik Ibsen En folkefiende 177 1882)
  • tvi, for fanden
     (Henrik Ibsen En folkefiende 187 1882)
  • så vil jeg fan’ ikke, at han skal få noget at sige på mig
     (Henrik Ibsen Gengangere 10 1881)
  • bi da, for salte fanden!
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 37 1899)
  • hvad – hvad fanden er det der for noget?
     (Henrik Ibsen En folkefiende 125 1882)
  • fan’, – har han vær’t løjtnant!
     (Henrik Ibsen Vildanden 4 1884)
  • det er da ogsaa fanden at skulle holde selskab under saadanne omstændigheder
     (Alexander L. Kielland Fortuna 37 1884)
  • hun var fanden så vakker
     (Bjørnstjerne Bjørnson Det flager i byen og paa havnen 480 1884)
  • «Fanden saa godt gjort!» raabte han
     (Amalie Skram Constance Ring 55 1885)
  • alle mandfolkene fandt henne fanden saa deilig!
     (Alexander L. Kielland Jacob 208 1891)
  • forgæves alt … Fy fanden for elende
     (Knut Hamsun Det vilde Kor 88 1904)
  • formodentlig blev det rent faen forresten
     (Sigrid Undset Jenny 250 1911)
     | rent umulig, rent håpløst
  • hvad i fan skal de vildfuglene skrike saa for?
     (Knut Hamsun Segelfoss By I 28 1915)
  • kan du ikke forstaa det for fan?
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 153)
  • det var hun som kysset ham. Det er fan til forskjel
     (Gunnar Heiberg I frihetens bur 107 1929)
  • dialektalt
     
    det er fanen ikke for sent, sier han
     (Nordahl Grieg Skibet gaar videre 156 1924)
  • ha, dette tøvet til Bjørnson. Hytter og hus og ingen borge … Det er jo nettop borgene vi mangler, for flammende fan, for at vi kan bli et folk gjennem disse borgers adelsorganer
     (Sven Elvestad og Per Krohg 13 mennesker 82 Macody Lund 1932)
  • dialektalt
     
    han snakker fanen så godt for seg
     (H. Wiers-Jenssen Jan Herwitz 86 1943)
  • jeg syns dere er faen så glømske
     (Dag Solstad Svik 125 1977)
  • å, det er flott! Det er – fanden så flott
     (Bjørg Vik Det trassige håp 38 1981)
  • hold kjeft, hold kjeft for faan!
     (Vigdis Hjorth Fransk åpning 97 1992)
  • «Jeg er kjempeglad,» sier Halvor. «Fy faen så glad jeg er…»
     (Jon Michelet Brennende skip 205 2016)
2 
ond, ondskapsfull, vrang person
 | jf. djevel
SITATER
2.1 
muntlig
 person
EKSEMPEL
  • en fattig fan
SITAT
  • en lærdom, en viden som rent tar pusten fra en stakkars fan
     (Dagbladet 1930/235/3/6)