Det Norske Akademis Ordbok

overmann

overmann 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
av norrønt yfirmaðr 'høvding'
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, sjelden
 overordnet person (i forhold til underordnet)
SITATER
  • de disciple der … var medlemmer af Lycæet og dramatiske Selskab, behandlede ham [læreren] mere som kammerad end som lærer og overmand
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 81)
  • [han skriftet] for en af sine overmænd i kirken
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 57 1872)
  • jer overmænd vil allesammen med eder bo i fred og gammen
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 249)
  • det engelske borgerskap har ikke i den grad som det franske følt sig stående i kampstilling overfor sine overmenn
     (Lorentz Eckhoff William Shakespeare 214 1939)
2 
person som er (en annen person) overlegen (i noe), som overgår (en annen i noe)
EKSEMPEL
  • finne, møte sin overmann
SITATER
  • hvad det angår at ha verdenserfaring, da er jeg din overmand mange gange
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 319)
  • med sin overmand er det ikke grejdt at bides
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 140)
  • farlige infeksjoner har funnet sin «overmann» i hvitløk
     (vg.no 01.03.2001)
  • jeg hadde ganske enkelt møtt min overmann
     (Jo Nesbø Hodejegerne LBK 2008)
UTTRYKK
være fandens overmann
muntlig
 overgå selv den frekkeste