Det Norske Akademis Ordbok

dømme

Likt stavede oppslagsord
dømme 
verb
BØYNINGdømte, dømt, dømming
UTTALE[dø`m:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt dǿma
BETYDNING OG BRUK
avsi, felle dom (over)
EKSEMPLER
  • dømme i en sak
  • dømme mellom to parter
SITATER
  • med indre objekt
     
    døm … rettferdige dommer
     (Sak 8,16; 2011: fell dommer)
  • med personifikasjon (lov) som subjekt
     
    nu får den hellige kong Olafs lov dømme
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 14 1872)
  • de som var arrestert, skulle stilles for en regulær domstol og dømmes etter loven
     (Karsten Alnæs Historien om Europa 2 LBK 2004)
UTTRYKK
den dømmende makt
domstolene, den ene av de tre statsmaktene
 | til forskjell fra den utøvende og den lovgivende makt
1.1 
med personobjekt
 kjenne skyldig ved dom
 | jf. domfelle
EKSEMPEL
  • han er flere ganger dømt for tyveri
SITATER
  • fremlægger jeg dette papir i retten, så blir De dømt efter lovene
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 64 1879)
  • han blev dømt og jeg frifunden
     (Henrik Ibsen Vildanden 29 1884)
1.2 
med personobjekt og med objektspredikativ som angir hva dommen eller straffen går ut på
EKSEMPLER
  • dømme noen fri
  • dømme noen skyldig i noe
  • dømme noen fredløs
  • dømme noen til døden
SITATER
  • tvenne far-mænd til ofring dømt
     (Bjørnstjerne Bjørnson Arnljot Gelline 6 1870)
  • for dette ran dømmes du til at bøde tre hundrede i sølv
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 10)
  • og drukner du i myr og tjern, så dømmes jeg i bolt og jern
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 10)
  • så er dit barn til døden dømt
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 117)
  • han ble dømt til å betale saksomkostninger
     (Margit Harsson Stein LBK 2000)
  • han dømmes til ett års ubetinget fengsel
     (Tore Rem Sin egen herre 79 2009)
1.3 
i substantivisk perfektum partisipp
 
dømt
 person kjent skyldig ved dom
EKSEMPEL
  • ingen av de dømte har anket
SITATER
  • hun gik af stuen som en dømt
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 70)
  • den dømte fikk fotlenker
     (Tor Åge Bringsværd Ikke fordi den har et svar, men fordi den har en sang LBK 2013)
1.4 
avsette (fra), fjerne (fra) ved dom
 | jf. fradømme, idømme
SITAT
  • et menneske, som for usædeligt forhold er dømt fra sin lærerbestilling – !
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 25 1886)
1.5 
treffe avgjørelse (i et ikke-rettslig tvistemål eller tvistepunkt)
; felle dom
SITATER
  • Herren skal dømme mellom meg [Abraham] og deg [Sara]
     (1 Mos 16,5)
  • Gud har dømt! Se disse hænder; med dem bar jeg jernet!
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 9 1872)
     | jf. gudsdom
  • lad hver mand nævne sine bedrifter, så må alle dømme sig imellem, hvo der er den ypperste
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 56)
bibelspråk, religion, om Gud, Kristus
 holde dom over menneskene, verden på dommedag
SITAT
  • så sant som han kommer og oppretter sitt rike, pålegger jeg deg for Guds og Jesu Kristi ansikt, han som skal dømme levende og døde
     (2 Tim 4,1)
2.1 
om Gud, Kristus
 dømme til evig fortapelse
; utelukke fra det evige liv
SITATER
  • jeg [Kristus] er ikke kommet for å dømme verden, men for å frelse verden
     (Joh 12,47)
  • den som tror på [Kristus], blir ikke dømt
     (Joh 3,18)
     | jf. fordømme
2.2 
i perfektum partisipp
 
dømt
 overført
 bestemt, forutbestemt (til undergang, til å lide nederlag e.l.)
EKSEMPLER
  • med en slik leder er bedriften dømt
  • være dømt til å mislykkes
SITATER
  • er jeg til døsig ro da evig dømt?
     (Henrik Ibsen Catilina 45 1875)
  • i alt sit værk en mand er dømt, hvis halvt det øves og på skrømt
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 88)
  • [steinkullskyen] drysser ned, som askeregnen over oldtids dømte by
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 255)
  • det store flertallet av oss ser ut til å være dømt til fattigdom, om vi ser globalt på det
     (Ottar Brox Norge mot tusenårsskiftet LBK 1994)
  • vi er ved livets opphør dømt til den samme skjebne som alt annet liv
     (Dag O. Hessen Carl von Linné LBK 2000)
  • de unge er ikke lenger dømt til et liv i landsbyen, men har mulighet til å søke lykken annetsteds, noe mange gjør
     (Erika Fatland Høyt 299 2020)
især bibelspråk, overført
 gjøre seg til moralsk dommer over
; uttale en fellende moralsk dom over
SITATER
  • hvorfor dømmer du din bror?
     (Rom 14,10)
  • la … ingen dømme dere [kolossere] når det gjelder mat og drikke, høytider, nymånedag eller sabbat
     (Kol 2,16)
  • du vet at jeg aldri dømmer noen, [sa] han, det overlater jeg til andre og høyere makter
     (Finn Carling Under aftenhimmelen LBK 1985)
3.1 
i adjektivisk presens partisipp
 
dømmende
 som gjør seg til moralsk dommer
SITAT
  • en formyndersk, dømmende prest
     (Eivind Hofstad Evjemo Det siste du skal se er et ansikt av kjærlighet LBK 2012)
idrett
 være dommer (i konkurranse)
EKSEMPLER
  • dømme en fotballkamp
  • dømme i en hundekonkurranse
4.1 
pålegge i egenskap av dommer
EKSEMPEL
  • dømme frispark
SITAT
  • noen [mente] at det skulle dømmes straffespark
     (Kathrine Wegge Skolestartboka LBK 2010)
danne seg en mening
; felle, uttale en dom
SITATER
  • De vil anderledes dømme når vi får drøftet sagen mer i ro
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 81 1873)
  • du skal ikke dømme uden at huske på, hvorledes sagerne stod engang
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 128 1877)
  • jeg har jo aldrig sådan egentlig været gift; så jeg tør ikke dømme om de ting
     (Henrik Ibsen Vildanden 169 1884)
  • å, hvad er det at bry’ sig om, hvad alle disse andre dømmer!
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 99 1886)
     | uttaler som sin dom, mener
  • [det er vanskelig] for en læge at dømme rigtigt om en syg, som han holder inderlig af
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 147 1888)
  • gutten maa under alle omstændigheder først blive konfirmeret, saa han kan dømme lidt bedre selv
     (Jonas Lie Rutland 110 1880)
  • De med Deres videnskabelige uddannelse er den, som bedst kan dømme i denne sag
     (Alexander L. Kielland Fortuna 236 1884)
  • det er ikke saa let at dømme, jomfru. Det kan falde saa forskjellig for de forskjellige
     (Bernt Lie Mot Overmagt 218 1907)
  • de ytre autoriteter blir etter hvert avløst av en instans innenfor jeg’et selv. Denne vurderende og dømmende instans i mennesket har Freud kalt over-jeg’et
     (Torstein Harbo og Reidar Myhre Pedagogisk psykologi I (1972) 382)
5.1 
med objekt
 felle, uttale en dom om
; vurdere
; bedømme
SITATER
  • dit liv skal dømmes aandeligt
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 136)
  • hver mand dømte ham galt; der var en gåde ved ham
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 222 1872)
  • emnet blev af fagmænd drøftet og dømt
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 222)
     | kritisk behandlet
  • du er nu optimist, og så dømmer du andre efter dig selv
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 126 1877)
  • vi mandspersoner skal ikke dømme en stakkers kvinde for strængt, herr pastor
     (Henrik Ibsen Gengangere 91 1881)
  • [hun] dømte vort forhold efter sin kærligheds art
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 129 1886)
  • enhver må dømmes i sit kald!
  • kubismen dømmes færdig. Dens krappe sjøer maa fra nu av gaa rolig mot Ingres’ strenge, steile, linjefaste kyst
     (Bernhard Folkestad Blaa hjul 8 1923)
  • [han ville bli] dømt som et usselt og grådig menneske
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 137 1992)
  • Roma er fantastisk. Det er ikke som i Milano, der alle dømmer deg etter om du har Vuitton-veske eller Gucci-sko
     (Simen Ekern Roma LBK 2011)
UTTRYKK
dømme på
nå sjelden
 anta
; beregne
; regne med
  • [Elias’ båt] klarede sig som en sjøfugl mellem bølgerne … og han dømte derhos paa, at han slap at sætte en hel klo mod, hvad en anden almindelig fembøring vilde været nødt til i dette vejr
     (Jonas Lie Den Fremsynte 69 1873)
5.2 
trekke en slutning
; slutte
SITAT
UTTRYKK
etter noe å dømme
som man kan slutte av noe
  • at dømme efter de gaver, Rønnaug gav [måtte hun være meget rik]
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 127)
  • efter arkitektene at dømme er [dette] høist usandsynligt
     (Gabriel Scott Den hvide hest 37 1897)
  • den ene var efter klæderne at dømme fyrbøder
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 125 1903)
  • en mann som etter høyden å dømme kunne ha gått rett inn i Canadas ridende politi
     (Arnfinn Haga Nødlanding LBK 2010)
etter alt å dømme
så vidt man kan skjønne
; mest sannsynlig
; trolig
  • [de skiltes] efter alt at dømme som de bedste venner
     (Bernt Lie Mot Overmagt 83 1907)
  • han har etter alt å dømme skammet seg dypt over den underkastende rollen han … har spilt i de tidlige kjærlighetsforholdene sine
     (Espen Haavardsholm Mannen fra Jante LBK 1988)
  • skuddvekslingen hadde etter alt å dømme skjedd på norsk side av grensen
     (Hans Olav Lahlum Menneskefluene LBK 2010)