Det Norske Akademis Ordbok

vemmelig

vemmelig 
adjektiv
BØYNINGvemmelig
UTTALE[ve`m:əli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
trolig dansk form væmmelig, av gammeldansk wæmiæligh; jf. svensk vämjelig; beslektet med vemme, vemmes og vammel; jf. suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
1 
fysisk motbydelig
; avskyelig
; ekkel
; ufyselig
EKSEMPLER
  • en vemmelig stank
  • vemmelig kryp
  • osten krydde av vemmelig mark
SITATER
  • hjem hvor mennesker lå og led av vemmelige sykdommer
     (Sigrid Undset Caterina av Siena 71 1951)
  • vemmelig usmak i munnen hadde han
     (Sigrid Undset Madame Dorthea 25 1939)
  • for første gang hørte han den vemmelige lyden av bly mot levende kjøtt
     (Torill Thorstad Hauger Lincolns blå soldat LBK 1990)
  • det hadde smakt så vemmelig at hun hadde kastet det
     (Knut Faldbakken Uår. Samlebind LBK)
1.1 
vammel
SITATER
  • [Skottlands menn og krigerfolk] sidder ledigt nu og smager væmmelige fred
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 19)
  • syntetisk og sukkersøt, vemmelig musikk som ga meg kløe over hele kroppen
     (Eivind Buene Allsang LBK 2012)
1.2 
om føre, vær
 fuktig, kaldt, regnfullt o.l.
; ufyselig
SITATER
  • den væmmelige tåge
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker III 363)
  • vi [fikk] det samme væmmelige føre
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 434 1903)
     | slapsete
  • elvebredden var leirete og vemmelig
     (Atle Næss Østre linje LBK 1994)
2 
sterkt utiltalende i vesen eller oppførsel
; usympatisk
; ekkel
; ufordragelig
SITATER
  • nu kaster de frugt. Nej; det er noget andet. Et væmmeligt dyr, den abekat!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 141)
  • hans fader var et væmmeligt menneske, som holdt elskerinder og sådant noget
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 80 1879)
  • disse væmmelige indbildske mandfolk
     (Arne Garborg Trætte Mænd 59 1891)
  • [han] erter mig og er væmmelig
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 20)
  • [hun skrev om] hvor uappetittelig vemmelig hun fant ham
     (Vigdis Hjorth Snakk til meg LBK 2010)
  • muntlig, med svekket betydning
     
    ikke vær så vemmelig, fortell mig nu alt sammen
     (Arbeiderbladet 20.08.1935/6/3)
UTTRYKK
vemmelig fisk
muntlig, overført
 ekkel, usympatisk person
  • en væmmelig fisk, han Bugge
     (Herman Colditz Kjærka 3 1888)
2.1 
som virker frastøtende på grunn av utseendet (som tyder på sterkt utiltalende egenskaper)
EKSEMPLER
  • et vemmelig fjes
  • et vemmelig smil
SITAT
  • han havde et raat, grovt ansigt, som nu … saa næsten væmmeligt ud
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 227)
2.2 
uanstendig, usømmelig nærgående (i tale og/eller adferd)
EKSEMPEL
  • han begynte å snakke vemmelig til henne
2.3 
særlig muntlig, om kvalitet eller grad
 hersens
; irriterende
SITATER
  • de lumske eftersykdommer, som har så lett for å komme efter de vemmelige meslingene
     (Dagbladet 1932/115/10/6)
  • Elvedine hadde saan en væmmelig fin næse
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 155 1916)
2.4 
ergerlig
; fortredelig
SITAT
  • så væmmeligt det er at bli stanset i gild flad is af slig en råk
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet II 72 1897)
3 
som vekker moralsk avsky (hos noen)
; som moralsk eller etisk byr noen imot
SITATER
  • å, elske, elske! Lad det væmmelige hykleri fare
     (Henrik Ibsen De unges forbund 159 1874)
  • det er da også en vemmelig uting denne moderne oprigtigheten
     (Helge Krog Blåpapiret 44 1928)
  • det er en væmmelig skik saan med gravsteder
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 168)
3.1 
ubehagelig på grunn av sin moralsk tvilsomme eller pinlige karakter
; uhumsk
EKSEMPLER
  • en vemmelig sak
  • en vemmelig affære
SITAT
  • det er vemmelig å sette inn så lite i skolebanken
     (Aftenposten 1954/541/4/2)
     | pinlig, beskjemmende