Det Norske Akademis Ordbok

ergerlig

ergerlig 
adjektiv
BØYNINGergerlig
UTTALE[æ`rgərli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk ärgerlich, jf. ergre
BETYDNING OG BRUK
som skaper ergrelse
; irriterende
; harmelig
EKSEMPEL
  • det er ergerlig å komme for sent til bussen
SITATER
  • jeg tror der er hændt ham en ærgerlig sag
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 175)
  • det er ærgerligt alligevel
     (Henrik Ibsen En folkefiende 184 1882)
  • jeg har levet i et trættende einerlei med … ærgerlige conceprøver
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 199)
som opplever eller gir uttrykk for ergrelse
2.1 
som ergrer seg
; irritert
; harmfull
SITAT
  • [han så] med en viss nysgjerrighed, halvt godmodig, halvt ærgerlig hen paa den unge prest
     (Bernt Lie Mot Overmagt 110 1907)
UTTRYKK
bli/være ergerlig på noen
  • jeg kan bli så ergerlig på deg!
  • være ergerlig på seg selv
bli/være ergerlig for noe
ergre seg over noe
  • han var ergerlig for det som skjedde
2.2 
som vitner om et slikt sinnelag
EKSEMPEL
  • en ergerlig mine