Det Norske Akademis Ordbok

fortredelig

fortredelig 
adjektiv
BØYNINGfortredelig
UTTALE[fårtre:´d(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av fortred med suffikset -lig; jf. middelnedertysk vordrētlich
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 som volder ubehag, uleilighet, bryderi
; brysom
; ubehagelig
SITATER
  • mange fortrædelige smaating havde gjort, at det næsten var ham pinligt at tænke paa denne moder
     (Alexander L. Kielland Fortuna 9 1884)
  • et fortrædelig slit
     (Gabriel Scott Kilden 128 1918)
  • [bergnebben] er saa fortrædelig helt igjennom
     (Gabriel Scott Kilden 59 1918)
  • huf, dette fortrædelige haaret!
     (Vilhelm Krag Baldevin 139 1925)
  • det er litt fortredelig. Ikke fremgangsmåten, men funnet
     (Pål Gerhard Olsen Tusenårsriket 40 2002)
2 
om sinnsstemning, ansiktsuttrykk, mine
 ergerlig
; utilfreds
; sur
SITATER
  • hvad der endte med at gjøre ham fuldstændig fortrædelig, var denne bemærkning i brevet
     (Alexander L. Kielland Sne 43 1886)
  • han saa nærmest lidt fortrædelig ud
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 10)
  • [konsulen] fik en fortrædelig mine
     (Amalie Skram Samlede Værker II 465)