Det Norske Akademis Ordbok

styrte

styrte 
verb
BØYNINGstyrtet, styrtet, styrting
UTTALE[sty`rtə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
trolig dansk form styrte, av gammeldansk styrtæ; jf. tilsvarende dialektal form sturte; fra middelnedertysk storten; jf. tysk stürzen; se også styrtning
BETYDNING OG BRUK
1 
intransitivt, om skred e.l.
 rulle, rase, velte (ned) i voldsom fart
SITATER
1.1 
om elv
 renne, strømme i bratt fall og voldsom fart
SITATER
  • ned fra snefondene i baggrunden styrter en strid strøm
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 435)
  • en styrtende vild elv
     (Jonas Lie Trold. Ny Samling 194 1892)
  • elven dannet en kulp og likesom svulmet opp før den styrtet ned i gjelet
     (Karl Ove Knausgård Om sommeren 317 2016)
1.2 
om fjellterreng, fallretning e.l.
 falle, synke bratt, loddrett
; stupe
SITATER
1.2.1 
refleksivt
 
styrte seg
 om fjellterreng
 senke seg, falle bratt, loddrett ned
SITAT
2 
intransitivt
 falle, rase (ned)
EKSEMPEL
  • regnet styrtet ned
SITATER
  • han styrted udfor og blev borte
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 87 1895)
  • er han styrtet ned i en [bre]sprekk, kan han kanskje komme frem i dagen med elven
     (Peter Bendow Med egen inngang 113 1933)
  • takbjelkene styrtet ned over oss
     (Finn Carling Under aftenhimmelen 96 1985)
2.1 
refleksivt
 
styrte seg
 overført
 kaste seg (hodekulls, uoverveid, impulsivt) ut, inn i noe farlig, uheldig e.l.
SITATER
  • Julian styrter sig med hævet sværd ind i den vildeste kamptummel
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 497 1873)
  • for min skyld styrter du dig blindt i faren
     (Henrik Ibsen Catilina 107 1875)
  • De styrter Dem fra skuffelse i skuffelse
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker III 273)
  • hun vaklet og slapp taket akkurat da jeg var halvt nede, men styrtet seg over meg igjen
     (Aksel Sandemose Det svundne er en drøm 228 1946)
  • Khokkinor … hadde styrtet seg inn i kuleregnet
     (Axel Jensen Ikaros 91–92 1957)
  • straks etter snudde de og styrtet seg inn i flammehavet
     (Arnfinn Haga Valdres 1940 37 1999)
  • jf.
     
    Pries styrtet over ham og stakk ham med sin tollekniv
     (Magnus Hydle Nordstrand før og nå 34 1942)
2.1.1 
refleksivt
 
styrte seg
 særlig om rovfugl, fly
 kaste seg gjennom luften (mot mål, bytte e.l.)
SITAT
  • kjærligheten, når den kommer, styrter seg ned over oss som en rovfugl over sitt bytte
     (Ketil Bjørnstad Jæger 36 2001)
2.2 
(uvilkårlig, ufrivillig) falle ned fra stor høyde i voldsom fart
EKSEMPEL
  • flyet styrtet ned
SITATER
  • styrte ned … med knusede vinger
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 104)
  • et fly er styrtet … mennesker ligger døde og kvestet et sted
     (Vigdis Hjorth Hva er det med mor 70 2000)
  • jf.
     
    lade øjet følge med fjeldsiderne bortover og saa med et styrte ned i stupet
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 106)
2.3 
(plutselig) falle, synke (utmattet, besvimet, død) til jorden
; stupe
SITATER
2.3.1 
i adjektivisk presens partisipp
 
styrtende
 om bevegelse
 vaklende
; ravende
; snublende
SITAT
  • totre, styrtende, hurtige trin, saa et fald
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 31 1882)
2.3.2 
om dyr
 dø brått
EKSEMPEL
  • kua styrtet på båsen
SITATER
2.4 
ofte med adverbial bestemmelse; om byggverk e.l.
 falle, rase, ramle (ned, sammen)
EKSEMPEL
  • styrte ned
SITATER
  • kirkens taarn er styrtet over huset
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 253)
  • mit palads er styrtet ned
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 14)
  • seks etasjers nybygg styrtet sammen
     (Aftenposten 1935/5/3/7)
  • idetsamme styrtede det murede tag paa beghuset [under brannen]
     (Alexander L. Kielland Garman og Worse (1899) 287)
  • taket var styrtet over ham
     (Øvre Richter Frich Kanonernes sjel 180 1915)
2.4.1 
overført
 gå til grunne
; ødelegges
SITATER
  • hjemmet er styrtet i grus omkring mig
     (Henrik Ibsen Vildanden 193 1884)
  • store huse, der pludseligt vare styrtede sammen
     (Alexander L. Kielland Fortuna 128 1884)
3 
transitivt
 støte, kaste ned fra stor høyde e.l.
SITAT
  • [Gud] styrtet dem [englene som syndet] ned i avgrunnen
     (2 Pet 2,4)
3.1 
litterært
 bringe (bygning, institusjon e.l.) til å falle
; rive ned
; omstyrte
SITATER
3.2 
(brått, uventet) bringe (leder, regjering e.l.) til fall
; felle
; velte
SITATER
  • vi [lendmennene] styrtede den unge Magnus
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 177)
  • kan kun om en ting i verden de enes, den, at hver storhed skal styrtes og stenes
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 204 1872)
  • regjeringen [ble] styrtet igår
     (Tidens Tegn 1933/748/1/1–7)
3.3 
la velte, falle, strømme (særlig ned i, ut av beholder e.l.)
SITATER
  • styrte melsække og korn i søen
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 102 1882)
  • ved salg av ved skal det angives enten prisen gjælder stablet maal eller styrtet maal
     (Morgenbladet 1927/101/4/6)
3.3.1 
muntlig
 drikke stor mengde sammenhengende
 | jf. ta/drikke på styrten
SITATER
  • [han] famlet under blusen hennes, etter å ha styrtet pils i timevis
     (Arne Berggren Den ømme morderen 46–47 2000)
  • så styrter han resten av brennevinet i en slurk
     (Simon Stranger Leksikon om lys og mørke 273 2018)
UTTRYKK
styrte i seg
helle raskt i seg
  • nu skal jeg styrte i mig chokolade
     (Jonas Lie Niobe 288 1893)
  • den mængde kaffe, folk styrter i sig ved en saadan anledning, er mange ganger mer skadelig end en liten Lysholmer
     (Roald Amundsen Sydpolen I 166 1912)
3.4 
litterært
 kaste, slynge (i vanære, ulykke, fare e.l.)
EKSEMPEL
  • styrte noen i ulykke
SITATER
  • [jeg] styrtede mig i en hvirvel af forbindelser med alskens fruentimmer
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 231)
  • et øjeblik har styrtet mig i skjændsel
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 77)
3.5 
typografi, nå sjelden
 ta vekk
; bytte ut
EKSEMPEL
  • satsen, førstesiden ble styrtet
4 
ofte med retningsbestemmelse
 fare
; storme
; sette av sted
EKSEMPLER
  • styrte inn, ut
  • komme styrtende
SITATER
  • det var Morten, som aandeløs og gjennemvaad styrtede ind
     (Alexander L. Kielland Garman og Worse (1899) 287)
  • [vi] styrtede ud af huset, saa snygt som muligt var
     (H. Meltzer Politinotitser (1874) 81)
  • sønner af Hellas, mod fienden styrter med flammende mod!
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 40)
  • første lørdagskveld styrtede de opover fjeldet, den ene fortere end den anden
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 32)
  • hun [får] et glimt av seg selv styrte over plassen
     (Kari Bøge Lins bok 199 2002)
  • da han styrtet til hotellvinduet, så han militærmusikk, rullende kanonvogner og regimenter passere
     (Bernt Rougthvedt Riverton 115 2007)