krenke
verb
MODERAT BOKMÅLkrenket, krenket, krenking, krenkelse 
preteritum
krenket
perfektum partisipp
krenket
verbalsubstantiv
krenking, krenkelse
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kre`ŋkə]
BETYDNING OG BRUK
2
; overtre
EKSEMPLER
-
krenke en lov
-
krenke et lands nøytralitet, grenser
-
et russisk militærfly krenket norsk luftterritorium| fløy inn i
SITATER
-
politisjefene krenket rikspresidentens forordning(Tidens Tegn 1932/168/4/2)
-
en som krenket freden vår, en inntrenger
3
EKSEMPEL
-
krenke noens gode navn og rykte
SITAT
-
undertrykkere og maktmisbrukere … krenker sitt eget menneskeverd(Simen Hagerup Grufulle tomrom LBK 2009)
3.1
bibelspråk
ha samleie med (kvinne) utenfor ekteskap
; voldta
SITATER
-
en horkvinde eller en som er krænket skal de ikke tage [til hustru](3 Mos 21,7 eldre oversettelse; 2011: prostituert eller vanæret)
-
han, som krænkede oljehandleren Zenons datter
4
ofte i adjektivisk perfektum partisipp
; fornærme
; såre
SITATER
-
må det ikke bittert krænke mig, en stakkars magtløs enke, stødt at fange skam for løn
-
[fru Borkman] ser dybt krænket på ham
-
han forestillede sig sin moders krænkede mine ved at sidde i sligt selskab
-
det var saa krænkende at bli sat udenfor altid(Amalie Skram Samlede Værker II 414)
-
alle de krænkende ord, hun i heftighet hadde sagt
-
de krenket ham dypt
-
jeg var redd for å krenke dem(Bente Pedersen Harpunsønnene LBK 2001)
-
du fortjener ikke bedre enn å stå her og føle deg avvist og krenket(Geir Pollen Når den gule solen brenner LBK 2002)
-
hennes selvrespekt … er blitt grundig krenket og ødelagt(Peter Serck Anna Maria Harm LBK 2012)