Det Norske Akademis Ordbok

hen

Likt stavede oppslagsord
hen 
adverb
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[hen:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk hen, henne 'bort, vekk'; jf. tysk hin; se også henne
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
bort (til, i retning mot)
1.1 
brukt uten angivelse av målet for bevegelsen
 dit bort
; bort dit
1.2 
brukt som tilstedsbestemmelse sammen med stedsadverb
1.3 
i uttrykk med svekket lokal betydning
1.4 
i tidsuttrykk
2 
ut av syne
; bort
; vekk
2.1 
brukt for å uttrykke gradvist opphør, gradvis endring av tilstand
2.2 
litterært; brukt i forbindelse med forbruk, oppofrelse e.l.
2.3 
brukt om tidsforløp for å fremheve tidens (begivenhetenes) jevne gang
3 
litterært; brukt om tilstand
3.1 
muntlig, som påstedsbestemmelse med stedsadverb
1 
bort (til, i retning mot)
EKSEMPLER
  • gå hen til henne
  • sjøfart
     
    forandre kurs styrbord hen
     | i retning av
SITATER
  • vi bleve ved denne efterretning med glæde inde og stillede os hen til bordet, hvorved fader fad
     (Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger II 325–326)
  • bispen trækker ham tæt hen til sig
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 103 1872)
  • de ser hen på hinanden
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 81 1890)
  • om du kunde følge Eyolf did hen, hvor han nu er –?
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 124 1895)
  • gå du hen og gjør likeså
     (Luk 10,37, eldre oversettelse; 2011: gå du og gjør som han)
1.1 
brukt uten angivelse av målet for bevegelsen
 dit bort
; bort dit
SITATER
  • Nora: «Der er de! Der er de!» (Hun løber hen og lukker op)
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 49 1879)
  • jeg vil gå lige hen og tale med Krogstad
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 118 1879)
UTTRYKK
hen over
bortover (uten tanke på utgangspunkt eller mål)
  • han [gikk] langsomt hen over verandaen
     (Amalie Skram Samlede Værker I 122)
  • heftige vindstød farer hen over [sjøen]
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 143)
  • [drosjen] ruller larmende hen over brostenene
     (Ketil Bjørnstad Historien om Edvard Munch 61 1996)
  • hun var et vindpust som løp ubemerket hen over junkerens gods
     (Pål Gerhard Olsen Fredstid LBK 2000)
1.2 
brukt som tilstedsbestemmelse sammen med stedsadverb
EKSEMPLER
  • hvor skal du hen?
  • hvor vil du hen med de spørsmålene?
     | hva mener du?
  • snakke hen i det blå
SITATER
  • kom her hen og sæt dig hos mig
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 192 1886)
     | hit
  • [det er] en selvfølge, at jeg ikke går der hen til disse Hinkels iaften
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 57 1896)
  • ensteds må vi jo hen
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 226 1897)
  • de får ty andetsteds hen
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 183 1895)
  • Gud ved, hvor Relling har trukket ham hen!
     (Henrik Ibsen Vildanden 200 1884)
  • jeg begreb ikke, hvor denne oplæsning skulde hen
     (Amalie Pettersen Pettersens paa Persroas Pensjonat 107 1918)
  • han lytter og lurer på hvor hun vil hen, som han alltid gjør, hva mener Maria, og hva vil hun
     (Roy Jacobsen De usynlige LBK 2013)
UTTRYKK
der hen
litterært, nå sjelden
 (bort) dit
  • [Sigurd] ser sig om, får øje på nøstet, går raskt derhen og prøver at bryde døren op
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 7)
  • dog er det tidt, som drages jeg af længsel ud, derhen, hvor det dages
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 137)
  • overført
     
    I forpester hele landet tilslut; I bringer det derhen, at hele landet fortjener at lægges øde
     (Henrik Ibsen En folkefiende 167 1882)
her hen
1 
foreldet, med tilknytning til stedet hvor den talende for øyeblikket befinner seg
 hit hen
; hit
2 
foreldet, med henvisning til en foregående stedsangivelse
  • [Stavanger] var et knudepunkt i den vidt forgrenede vækkelse … Herhen sendtes derfor ogsaa breve og budskab til ham
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 58 1882)
dit hen
1 
(bort) dit
  • mod syd ragede nogle mørke bakker ivejret, og didhen var alles øjne rettede
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 297)
2 
med henvisning til en etterfølgende relativsetning
  • [hun] kikker nysgjerrig dithen hvor den andres finger peker
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie LBK 1989)
  • med svekket stedlig betydning
     
    visst han vinder didhen, hvor han sin livsløn finder
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 194)
3 
med ikke-stedlig betydning
 til det stadiet
; til den tilstanden, situasjonen, posisjonen e.l.
; så langt
; så vidt
  • anklaget for underslag! Dit hen er det altså kommet med ham
  • og etter denne midlertidige buklandingen, vil han sikkert manøvrere seg dithen igjen, til en avgjørende posisjon hvor han faktisk konkret er med på å bestemme en masse menneskers materielle vilkår
     (Knut Faldbakken Bad boy LBK 1988)
  • hva skyldes denne nye frekkheten? Det har nok litt å gjøre med at samfunnet utvikler seg dit hen
     (Aftenposten 06.07.2013/2)
4 
med tilknytning til etterfølgende at-setning
  • han måtte bare ikke misforstå det dit hen at denne kontrollen nødvendigvis skulle gjelde ham
     (Finn Carling Gjensyn fra en fremtid LBK 1988)
  • aldri når vi dithen at vi kan konsentrere oss om oss selv
     (Kari Bøge For alt jeg vet LBK 2000)
  • han hadde tolket dem dithen at han skulle være en slags tjener for sin bror
     (Karl Ove Knausgård En tid for alt LBK 2004)
1.3 
i uttrykk med svekket lokal betydning
EKSEMPLER
  • vise hen til
  • snakke hen i det blå, hen i luften, hen i været
SITATER
UTTRYKK
hen for seg
litterært
 rett frem for seg i dype tanker
; åndsfraværende
; tankespredt
  • se hen for seg
  • [hun] stirrer [adspredt] hen for sig
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 91 1874)
  • Allmers (mørkt, hen for sig): «Jeg tror det var bedst for os begge, om vi skiltes.»
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 176 1895)
  • [Vraal] toner en stub hen for sig
     (Hans E. Kinck Driftekaren 3 1908)
slå noe hen
se slå
se hen til
se se
1.4 
i tidsuttrykk
 | jf. henimot
SITATER
  • jeg [ble] hjemme til hen i januar 1814
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 165)
  • en lys og lun maieftermiddag hen imot kveldingen
     (Sigrid Undset Jenny 257 1911)
UTTRYKK
senere hen
på et senere tidspunkt
; siden
2 
ut av syne
; bort
; vekk
SITAT
UTTRYKK
fare/gå hen
1 
forsvinne
  • det sidste skybrud med tordenskrald er faret hen
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 225 1862)
2 
overført
 dø
 | jf. heden
  • far hen i fred, min husbond!
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 219 1872)
2.1 
brukt for å uttrykke gradvist opphør, gradvis endring av tilstand
 | jf. bort
EKSEMPLER
  • sykne, dø hen
  • visne hen
  • smuldre hen
  • falle, synke hen i en døs, i avmakt
SITATER
  • de siste rop døde hen i natten
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 338)
  • smelte hen i tårer
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 251 1873)
  • dialekternes eiendommeligheder skal træde saavidt mulig frem; ellers vilde det hele snart stivne hen i grammatisk pedanteri og død korrekthed
     (Arne Garborg Vor Sprogudvikling 26 1897)
  • helt til det plutselig ble stille … bortsett fra turbinens susing som døde hen litt etter litt
     (Nils Gullak Horvei Følg meg LBK 2012)
  • hun faller hen til en tanke hun ikke er i stand til å løsrive seg fra
     (Selma Lønning Aarø Hennes løgnaktige ytre 184 2016)
2.2 
litterært; brukt i forbindelse med forbruk, oppofrelse e.l.
EKSEMPEL
  • gi sitt liv hen, gi livet hen
SITATER
  • du skulde ikke lægge saa mange penge hen i foræringer til mig
     (Jonas Lie Rutland 255 1880)
  • om De nu for ham offervillig gav hen det bedste De ejer og véd i verden?
     (Henrik Ibsen Vildanden 198 1884)
UTTRYKK
gi seg hen
se gi
2.3 
brukt om tidsforløp for å fremheve tidens (begivenhetenes) jevne gang
SITAT
UTTRYKK
gå hen
1 
forløpe
; passere
  • la noe gå upåaktet hen
  • tror I jeg lader disse spotterier gå hen uden at svare?
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 382 1873)
  • disse sidste dages begivenheder er ikke gået sporløst hen over mig
     (Henrik Ibsen De unges forbund 195 1874)
  • der går ingen nat hen uden at her er slagsmål i værtshusene og på gaderne
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 65 1877)
  • pastor Tønder [pleier] i sine prækener at hentyde til bestemte forhold inden menigheden, ofte på en støtende måte, og heller ikke denne gang lot han lejligheten gå unyttet hen
     (Nordlys 06.01.1907/2/2)
  • la ikke tiden gå unyttet hen
     (Fædrelandsvennen 26.09.1992/32)
2 
gjøre noe bestemt, især noe overraskende eller ubehagelig
  • han har gått hen og forelsket seg
  • at han har gått hen og tatt livet av seg
     (Gunnar Staalesen De døde har det godt LBK 1996)
  • nå må du ikke gå hen og bli kriminell!
     (Sverre Knudsen De aller nærmeste LBK 2003)
  • hun har rett og slett gått hen og fått seg kjæreste
     (Charlotte Glaser Munch Alene sammen 166 2004)
  • tror du ikke denne velsignede hesten gikk hen og vant!
     (Jan Kjærstad Jeg er brødrene Walker LBK 2008)
3 
litterært; brukt om tilstand
SITATER
UTTRYKK
stå hen
 (jf. tysk dahinstehen)
være eller forbli i en ubehandlet eller avventende tilstand
; henstå
; foreløpig utsettes
 | jf. henstå, utstå
  • stå hen i det uvisse
  • skyldspørsmålet får stå hen
  • jeg hverken tror eller benægter. Jeg bare ved ikke, Derfor lar jeg det stå hen
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 151 1888)
  • hvad de alle syntes om mig får stå hen
     (Sonja Henie Mitt livs eventyr 6 1938)
stå der hen
 (etter tysk dahinstehen 'være uavgjort, være et åpent spørsmål')
foreldet, med avbleket betydning, uten henvisning til noe foregående eller etterfølgende (og med trykk på -hen), i forbindelser
 | jf. stå hen
  • [flere danskfødte kunstnere har] forladt os, men om de befinder sig vel i sit gamle, eller maaske rettere nye, hjem, faar staa derhen
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 263)
3.1 
muntlig, som påstedsbestemmelse med stedsadverb
EKSEMPLER
  • hvor bor du hen?
  • hvor er du hen?
SITATER
  • [jeg] ropte i huset etter hvor hun var hen. Fikk ikke noe svar
     (Lars Mytting Svøm med dem som drukner 313 2014)
  • uansett hvor jeg var hen, uansett hva jeg gjorde, søkte tankene mine seg mot ham
     (Karl Ove Knausgård Om sommeren 321 2016)