Det Norske Akademis Ordbok

utstå

utstå 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLutstår, utstod eller utsto, utstått
presens
utstår
preteritum
utstod eller utsto
perfektum partisipp
utstått
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
se også utstående
BETYDNING OG BRUK
1 
gjennomgå
SITATER
  • efter at ha utstaat læretiden fungerte han som byggeleder
     (Tidens Tegn 1926/257/7/7)
  • han hadde hatt tukthusstraff, og ble sendt i konsentrasjonsleir da den var utstått
     (Didrik Arup Seip Hjemme og i fiendeland 1940–45 419 1946)
2 
foreløpig utsettes
SITATER
  • sagen udstaaer til 11te dennes
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,5 360)
  • kjeftingen fikk utstå til seinere
     (Arild Nyquist Giacomettis forunderlige reise LBK 1988)
3 
kunne, måtte gjennomgå, utholde (sterk påkjenning, anstrengelse)
; stå ut
SITATER
  • mangen en kan moralsk rejse sig igen, hvis han åbent bekender sin brøde og udstår sin straf
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 71 1879)
  • De kan ikke forestille Dem, hvilken angst jeg udstår for hans skyld
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 196 1892)
  • de utstod de rædsomste kvaler
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 32)
  • [hun] kunde kaste av sig den udstandne rædsel
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VIII 117)
  • De kan ikke tænke Dem, hvad vi maa udstaa med det menneske
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 211)
  • et barn har sikkert ingen videre fornemmelser, det udstaar alt
     (Knut Hamsun Rosa 284 1908)
  • det [var] ikke godt at vide, hvorlænge de kunde udstaa disse strabadser
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 442 1903)
  • [skoleturen skulle] være vor løn for utstandne anstrengelser
     (Dagbladet 1931/75/4/5 Nils Collett Vogt)
4 
som regel med nektelse
 fordra
; tåle
EKSEMPEL
  • ikke kunne utstå noe(n)
SITATER
  • jeg kan ei for min dyd udstaae prosa
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 168)
  • den omgangskreds, som Charles … ikke kunde udstaa
     (Alexander L. Kielland Novelletter 89 1879)
  • jeg udstår ikke at være her
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VII 357)
  • idag var hun fuld av medlidenhet mot tanten, som hun ellers ikke kunde utstaa
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 75 1919)
  • de kan ikke udstaa hinanden
     (Arne Garborg Trætte Mænd 212 1891)
  • sjelden, uten nektelse
     
    [han] utstod ham særdeles godt
     (Knut Hamsun Men livet lever II 270 1933)
  • jeg kan ikke utstaa saanne sterke lyder
     (Sigurd Hoel Syndere i sommersol 154 1927)
  • hun kan ikke utstå kulørte negler
     (Dagbladet 1936/100/9/3)
  • du kan ikke utstå tanken på å komme hjem til den tomme leiligheten
     (Pedro Carmona-Alvarez Rust LBK 2009)
  • foreldrene hennes kunne ikke utstå meg
     (Ole Robert Sunde Langsom marmor 37 2022)