duft
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; duften, dufter 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
duften
ubestemt form flertall
dufter
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[duft]
ETYMOLOGI
i denne betydningen muligens dialektalt; jf. norrønt dupt 'støv'; i flere betydninger
påvirket av tysk Duft 'dunst; vellukt'
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1
dialektalt
; (støv)grann
UTTRYKK
ikke en duft
| ikke duften
særlig i nektende uttrykk
ikke et grann
; ikke det minste
| jf. dust
-
en to-tre kaller kom og sat der og sa ikke duften(Johan Bojer Samlede verker I 99)
-
Gilbert [ville] ikke bryde sig en duft om hvad han hørte [om Maggie] paa Grand
3
(behagelig, fin) lukt
SITATER
-
[rosene] sprede gjenskin og duft
-
den the er god, det kender man på duften
-
[røkelsen] fylder salen med sin duft
-
duft og damp av bakkelsen steg fra gryterne
-
hele jorden aandet likesom ut, i det samme solen var gaat, en underlig tung duft
-
duften fra syrinene er tung og intens(Ketil Bjørnstad Til musikken LBK 2004)
3.1
| jf. duftgarderobe, manneduft
SITATER
-
den som skal skape en ny duft, kan ikke bare skvalpe sammen de ingrediensene han i utgangspunktet mener skal være i den duften han har planlagt å lage(Anne Vindalen Duft 53 2002)
-
han lager … en duft som ingen før har kjent(Erling Pedersen Kongens kvinner LBK 2008)
4
overført
fint preg
SITATER
-
jeg forkjølte mig … «temmelig lettelig» — hvilken duft fra gamle gode dage, der ligger i disse to ord, du! – igaar paa en andejagttour(Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 201 (1842) Jørgen Moe)
-
her taber kvinden yndets duft
-
der stod en duft af gamle, fornemme minder over hele bedstemoderen
-
vakkert og godt sang Helene, men den rette duft manglede(Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 232)
-
når [brevet] her gjengis i tidens språkdrakt, er det fordi det har en duft av anno dazumal som beretteren ikke har hjerte til å fjerne