Det Norske Akademis Ordbok

duftig

duftig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLduftig
nøytrum
duftig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[du`fti]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk duftig; se duft og -ig
BETYDNING OG BRUK
1 
nå sjelden
 tåkete
; disig
 | jf. duft
SITATER
  • fjeldene vige med duftige tinder
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 124)
  • af piben hvirvled sig røgen op, og duftig gled den bort i maaneluen
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 12)
     | som en lett, forsvinnende dis
2 
sjelden
 overjordisk
; eterisk
SITAT
  • [fjell-landskapet langt borte] var saa duftig vakkert
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 118 1883)
3 
litterært
 rik på duft
; duftende
SITATER
  • [en] duftig stengel
     (Olaf Bull Digte 56 1909)
  • den duftige sfære
     (Herman Wildenvey Dagenes sang 18 1930)