dreng
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; drengen, drenger 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
drengen
ubestemt form flertall
drenger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[dreŋ:]
ETYMOLOGI
av norrønt drengr '(ung) mann, gutt'; grunnbetydning
trolig 'stokk, stang'
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
4
foreldet eller arkaiserende og til dels dialektalt
gutt, særlig i alderen mellom lite barn og voksen
3
tjenestegutt på gård
| jf. gårdsdreng, rådsdreng
SITATER
-
drengen var daglig i skogen med Blakka og kjørte fram kipved og tøndestav(Johan Bojer Samlede verker I 84)
-
dreng ønsker plass snarest(Nidaros 1931/179/7/5)
-
jeg møkker litt mens drengen melker
-
de hadde fått ny dreng på garden(Karsten Alnæs Bakenfor alle farger LBK 2008)
3.1
dialektalt, særlig om eldre forhold
SITATER
-
[han hadde] været dreng hos hendes forældre paa Øvregaden(Amalie Skram Samlede Værker II 468)
-
hun [ble] gift med handelsmandens dreng
4
foreldet eller arkaiserende og til dels dialektalt
gutt, særlig i alderen mellom lite barn og voksen
SITATER
-
man tillagde ham [kammerherren] paterniteten til to drenge(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 42)
-
du opdrog dine drenge(Andreas Munch Sorg og trøst 46 1856)
-
mod Herren i det høje med uskylds tro en dreng ser op
-
han knæler hos sin søde dreng
-
paa Møre, hvor han var vokset op, hadde drengene ligget i baat og seilet og rodd baade tidlig og sent
5
foreldet, spøkefullt
voksen mann
SITATER
-
de begede drenge [skipsfolkene]
-
goddag, Huhu! Nå, går du, min dreng, bestandig omkring med græmmelsens stempel?
-
kom, gamle dreng; kom, kamerat