Det Norske Akademis Ordbok

dobbelt

dobbelt 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLdobbelt, dobbelte
nøytrum
dobbelt
flertall
dobbelte
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[då´b:(ə)lt]Uttale-veiledning
VARIANTdobbel
ETYMOLOGI
via nedertysk dobbel, dobbelt, fra fransk double, av latin duplus 'dobbel; én gang til'
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
som består av to like (eller tilsvarende) gjenstander, elementer
; som finnes, forekommer i et antall av to
1.1 
foldet eller lagt sammen slik at det er to lag
; med to lag
2 
som rommer eller gir mulighet for to måter, to tolkninger e.l.
2.1 
tvetydig
; falsk
; uærlig
3 
som er to ganger så stor, omfattende eller kraftig (som opprinnelig, vanlig eller nødvendig)
4 
litterært, som adverb til adjektiver som betegner tilstander, egenskaper e.l. som ikke kan måles eller telles
 langt mer
4.1 
brukt som sisteledd i sammensetninger med tall eller tallbetydning for å uttrykke en multiplikasjon av den størrelse (det antall, den mengde) som førsteleddet angir
1 
som består av to like (eller tilsvarende) gjenstander, elementer
; som finnes, forekommer i et antall av to
 | jf. enkel, trippel, kvadrupel
EKSEMPEL
  • sy med dobbelt tråd
SITATER
  • jeg har en dobbelt sangbund i mit bryst, en langelek med underspundne strenge
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 158 1873)
  • dobbelte vagter for dørene
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 147 1873)
  • om dette været fortsetter, må jeg se å få tatt ut de dobbelte vinduene og hengt opp sommergardiner
     (Knut Faldbakken Bad boy LBK 1988)
  • Gullfoss, det dobbelte fossefallet med navnet fra en solskinnsdag
     (Thorvald Steen Den lille hesten LBK 2002)
  • to store stuer med doble dører mellom
     (Kristine Næss Rita blir forfatter LBK 2002)
UTTRYKK
se dobbelt
(ved synsforstyrrelse) ha to synsbilder av én og samme gjenstand
  • i denne sin berusede tilstand saa han dobbelt. Der var kun én mand bak portieren [og ikke to, slik han trodde]
     (Rocambole Pedersen Den forsvundne pølsemaker 57 1919)
  • jeg greide ikke å feste blikket, eller jeg så dobbelt
     (Ebba Haslund Som plommen i egget 219 1987)
  • [jeg] blunke noen ganger for ikke å se dobbelt
     (Elin Rise Luremus LBK 2011)
dobbelt bestemmelse
dobbelt konsonant
ortografi
 konsonant som er skrevet to ganger etter hverandre
dobbelt nektelse
grammatikk
 to nektelser (som opphever hverandre) i samme setning (eller uttrykk)
  • «ikke umulig» er et eksempel på dobbelt nektelse
dobbelt halvstikk
dobbelt bokholderi
1.1 
foldet eller lagt sammen slik at det er to lag
; med to lag
SITATER
UTTRYKK
dobbelt ullteppe
ullteppe som er foldet i to lag (eller to ulltepper, det ene over det andre)
2 
som rommer eller gir mulighet for to måter, to tolkninger e.l.
SITATER
  • der ligger som oftest en dobbelt mening i [de underfulle tegn]
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 402 1873)
     | om spådom, varsel
  • [byen] befandt sig i en dobbelt gjæring ved økonomisk opsving og en stærk, religiøs bevægelse
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 16 1882)
  • [ved denne fest] var ingen dobbelt hensigt som ved velgjørenhedsbal, bazar eller missionsfest
     (Alexander L. Kielland Sankt Hans Fest 39 1887)
  • kartene er laget ut fra et dobbelt hensyn: Mest mulig informasjon og så oversiktlig som mulig
     (Aftenposten Aften 15.06.1984/3)
  • [hun] spøker og lager ordspill, doble betydninger, dobbelt bunn
     (Susanne Agerholm Liv laga LBK 2004)
UTTRYKK
i dobbelt forstand
2.1 
tvetydig
; falsk
; uærlig
SITATER
  • man spiller dobbelt spil; man skjuler sine sande hensigter, når det behøves
     (Henrik Ibsen De unges forbund 215 1874)
  • han ligte igrunden ikke denne præst; der var noget dobbelt eller noget halvt ved ham
     (Alexander L. Kielland Fortuna 129 1884)
3 
som er to ganger så stor, omfattende eller kraftig (som opprinnelig, vanlig eller nødvendig)
EKSEMPLER
  • stoff i dobbelt bredde
  • dobbelte priser
  • vi måtte gjøre dobbelt arbeid
  • lage dobbelt porsjon av en oppskrift
  • dobbel espresso, latte
SITATER
  • lønnen hans blev dobbel
     (Amalie Skram Samlede Værker II 323)
  • foredragene [har] dobbel interesse for Dem [fru Pettersen]
     (Amalie Pettersen Omkring Petters-Pladsen 36 1919)
  • jeg drev på med dobbelt iherdighet
     (Oscar Mathisen Mitt livs løp 22 1946)
  • vil du være så hjertens snill å gi mig en dobbelt espresso[?]
     (Jens Bjørneboe Vinter i Bellapalma 218 1958)
  • legen ga under tvil dobbelt dose kinin
     (Torill Thorstad Hauger Lincolns blå soldat LBK 1990)
  • [tvillinger] er dobbel lykke, lova [jordmoren] muttern
     (Harald Rosenløw Eeg Løp hare løp LBK 2008)
  • dekk til med plastfolie og la bollene heve til dobbel størrelse
     (Lise Finckenhagen Slikkepott 77 2013)
UTTRYKK
dobbelt opp
to ganger den omtalte eller underforståtte mengde eller størrelse (og dermed i overflødig mengde)
  • ha dobbelt opp av dekketøy
  • liden var den gamle kirke, og jeg slutted fejgt som så: dobbelt op, – det må forslå
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 228)
  • faren satt inne i stua og hadde vel hørt hva han hadde sagt, han trengte ikke å varsle dobbelt opp at han dro
     (Anne B. Ragde Eremittkrepsene LBK 2005)
dobbelt så
1 
foran adjektiver og adverb som betegner størrelse, antall, grad e.l.
 to ganger så
  • dobbelt så stor
  • dobbelt så mange
  • dobbelt så mye
  • hjertet slo dobbelt så fort som det skulle
     (Tove Nilsen Etter Kairo LBK 2000)
  • kvinnelige forfattere bruker ordene lepper og midje dobbelt så ofte som det mannlige forfattere gjør
     (Helene Uri Jeg naken drakk 60 2024)
2 
muntlig, foran andre adjektiver og adverb
  • du må ta den røde kjolen, du er dobbelt så pen i den
  • det blir dobbelt så godt med litt sukker på
  • dobbelt så få, dobbelt så lite
     | halvparten
  • han virket dobbelt så liten som ellers – ja, han liknet på en liten gutt kledd i kontordress
     (Arild Nyquist Ungdom 191 1993)
     | halvparten så
det dobbelte
substantivisk i nøytrum (med bestemt artikkel)
 to ganger så mye
  • stige, øke til det dobbelte
  • vi må betale tilbake studielånet med det dobbelte, men det er lenge til
     (Line Nyborg Du vet ikke hvem jeg er LBK 2012)
kvitt eller dobbelt
se kvitt
4 
litterært, som adverb til adjektiver som betegner tilstander, egenskaper e.l. som ikke kan måles eller telles
 langt mer
SITATER
  • slig sommerregn gør godt, når den er over; da skinner solen dobbelt smukt
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 88 1873)
  • denne kvindelige hjælpeløshed gjorde dig dobbelt tiltrækkende i mine øjne
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 112 1879)
  • jeg holder af at nyde i ensomhed. Thi da nyder jeg dobbelt. Tifold dobbelt
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 38 1886)
  • engang da hun var sexten aar, og dobbelt skjøn at skue
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 82)
  • et pust af en vældig, uberørt natur, dobbelt velgjørende i den store stilhed vidt omkring
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 297 1903)
  • dobbelt barnslig virker det
     (Amalie Pettersen Pettersens paa Persroas Pensjonat 116 1918)
4.1 
brukt som sisteledd i sammensetninger med tall eller tallbetydning for å uttrykke en multiplikasjon av den størrelse (det antall, den mengde) som førsteleddet angir
 | jf. -foldig
EKSEMPEL
  • tredobbelt, firedobbelt, flerdobbelt, mangedobbelt