Det Norske Akademis Ordbok

brekke

Likt stavede oppslagsord
brekke 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLbrakk, brukket, brekking, brekning
preteritum
brakk
perfektum partisipp
brukket
verbalsubstantiv
brekking, brekning
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bre`k:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk breken; i denne betydningen etter middelnedertysk sik breken, grunnbetydning 'bøye seg'; se også brekning
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
(ved bøyning, trykk) få til å briste
; (komme til å) knekke
1.1 
intransitivt
 knekke(s)
; briste
2 
vanligvis med adverbial partikkel eller adjektivisk ledd som fungerer som objektspredikativ
 få til å løsne ved å bøye eller bryte
; fjerne
3 
i adjektivisk perfektum partisipp, om linje eller noe som danner en linje
 som gjør en eller flere knekk
; som danner en eller flere vinkler
3.1 
om ark, papir
 som er brettet i lengderetningen etter midtlinjen
4 
dialektalt
 bryte (jord)
5 
intransitivt, med svak bøyning; om sjø
 bryte
6 
håndverk, tidligere mest med svak bøyning
 avrunde (kant e.l.)
6.1 
dempe (farge) ved å blande den (med annen farge)
7 
håndverk, tidligere mest med svak bøyning
 bryte (lin, hamp, jute e.l.) i småstykker (ved valsing)
8 
refleksivt, tidligere mest med svak bøyning
 (skulle til å) kaste opp
; komme med lyder som om man skal til å kaste opp
1 
(ved bøyning, trykk) få til å briste
; (komme til å) knekke
EKSEMPLER
  • brekke en stokk
  • brekke et ben
  • brekke nakken
SITATER
  • nej, nej. Relling, bræk ikke fingrene hendes
     (Henrik Ibsen Vildanden 241 1884)
  • han faldt baglænds ned i den næstdybeste [graven] og brækkede benet
     (Lorentz Dietrichson Svundne Tider I 261 1896)
  • der staaer han Conrad Schwach, ja djævelen brække mig gjør han saa
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 465)
  • han kunde trænge lidt, til han blev gammel og ikke magted at skaffe sig selv det, han skulde bide og brække
     (Peter Egge Trøndere 26 1898)
  • idag skal jeg ikke tilvejrs og brække halsen
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 172 1892)
  • jeg tror De kan den brukne lænke svejse
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 125 1873)
  • stokker, bord, brukne kjøredoninger
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 218 1917)
  • lagene viste sig på flere steder buet og brukket
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 325 1897)
  • i den ujevne is først paa dagen brækkedes atter gaffelen paa odometret
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 41 1903)
  • man staar sig paa at bruge taugverk, da remmerne har meget lettere for at brækkes i kulden
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 361 1903)
     | ryke
  • falle på holka og brekke hoftebeinet
     (Dag Solstad Roman 1987 200 1987)
  • nøttene var så harde at man kunne brekke tennene på dem
     (Torgrim Eggen Hilal 407 1995)
  • en eldre mann kunne falle fra en stige og brekke lårhalsen
     (Hilde Hagerup Lysthuset LBK 2005)
  • hvor var du da Brå brakk staven?
     (Pål Gerhard Olsen Pinse LBK 2003)
UTTRYKK
brekke bukt
sjømannsspråk
 bøye stort tau, vaier
brekke (i)gjennom
falle igjennom (isen)
brukket is
nyis som er brutt i stykker til små flak av dønning
det brukne gevær
pasifisme
; antimilitarisme
 | især brukt om antimilitaristisk agitasjon og politikk i årene før annen verdenskrig
  • regjeringen … ridderne av det brukne gevær
     (Terje Stigen Krigen LBK 1989)
1.1 
intransitivt
 knekke(s)
; briste
SITATER
  • det andet anker [ble] gjort klart, om den kjetting vi havde ude, skulde brække
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 507 1903)
  • asken på sigaretten hans så ut som om den aldri skulle brekke
     (Axel Jensen Ikaros 44 1957)
  • et rørbeslag brakk tvert over ved et enkelt slag av en trekubbe
     (Dag Solstad Medaljens forside 73 1990)
  • det lød et svakt smell … som om kjevebeinet brakk
     (Bror Hagemann Rød java LBK 1998)
  • stigen er så morken at den brekker
     (Tove Nilsen Lystreise LBK 1995)
  • jeg fikk karret meg på bena. Ingenting var brukket
     (Jan Kjærstad Jeg er brødrene Walker LBK 2008)
  • den ene propelring var brukket tvers av
     (Øvre Richter Frich Lille-Jonas Fjeld 105 1918)
  • overført
     
    solstrålene brekker når de treffer overflaten
     (Benedicte Meyer Kroneberg Ingen skal høre hvor stille det er LBK 2010)
  • overført
     
    [gleden] brakk … tvers av som en sprø liten kvist
     (Liv Køltzow Verden forsvinner 15 1997)
2 
vanligvis med adverbial partikkel eller adjektivisk ledd som fungerer som objektspredikativ
 få til å løsne ved å bøye eller bryte
; fjerne
EKSEMPLER
  • brekke av en gren
  • brekke løs noe
  • brekke opp en kasse
     | åpne en kasse ved å bryte opp lokket
SITATER
  • var det ikke dig, som … brækte ene fingren hans af led?
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 14)
  • han brekker en sigarettpakke opp med tommelen
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie LBK 1989)
  • brekke en av … hårtørrerne ned fra veggen med en skrutrekker
     (Torgrim Eggen Pynt 98 2000)
  • som guttunge brakk [Nils Aas] til figurer i flatbrød
     (Lars Roar Langslet Når fuglen letter 38 2006)
  • mennene i bygda måtte brekke båtene ut fra isen med staver
     (Hilde Hagerup Lysthuset LBK 2005)
  • [boken] må brekkes opp, så stiv er den
     (Pål Gerhard Olsen Manndomsprøven LBK 1997)
  • de brakk opp plastlokket bak minibanken
     (Kjetil Stensvik Østli Politi og røver LBK 2009)
UTTRYKK
brekke av
overført, nå sjelden
 avbryte
  • det var bedst, om af vi brak; min tid er dyr
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 222)
  • hyrs, ikke brekk mig av mens jeg snakker
     (Sfinx Sjales og andre 35 1916)
brekke ankeret
sjømannsspråk
 rive ankeret løs fra bunnen
brekke et brev
nå sjelden
 åpne et brev
brekke om
typografi
 ordne (en sats) i sider og spalter
 | se ombrekning
  • [han] brakk forsiktig om satsen for meieritidsskriftet
     (Jens Bjørneboe Jonas 206 1955)
3 
i adjektivisk perfektum partisipp, om linje eller noe som danner en linje
 
brukket
,
brukken
 som gjør en eller flere knekk
; som danner en eller flere vinkler
EKSEMPEL
  • en brukket linje
SITAT
3.1 
om ark, papir
 som er brettet i lengderetningen etter midtlinjen
SITATER
4 
dialektalt
 bryte (jord)
SITAT
  • brække nyland
     (Johan Bojer Samlede verker V 281)
5 
intransitivt, med svak bøyning; om sjø
 bryte
SITATER
  • der kom en sjø, som brækkede forud med en lyd, saa det baade tordnede og knagede
     (Jonas Lie Rutland 33 1880)
  • det bryter og brækker paa mange fauner
     (Gabriel Scott Kilden 170 1918)
  • her gaar søen som store hus, og det brækker paa alle kanter
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 47 1865)
  • sjøen var blet slik, at det brækte paa Seiøsen
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 138)
6 
håndverk, tidligere mest med svak bøyning
 avrunde (kant e.l.)
6.1 
dempe (farge) ved å blande den (med annen farge)
SITAT
  • her findes ikke en ren farve, det er brækket med umbra alt sammen
     (Gabriel Scott Kilden 174 1918)
7 
håndverk, tidligere mest med svak bøyning
 bryte (lin, hamp, jute e.l.) i småstykker (ved valsing)
8 
refleksivt, tidligere mest med svak bøyning
 
brekke seg
 (skulle til å) kaste opp
; komme med lyder som om man skal til å kaste opp
SITATER
  • fætter Ole kunde have brækket sig
     (Alexander L. Kielland Samlede værker I (Mindeutgave) 8)
  • bonden brækker sig som en kat, naar han kommer ombord
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 226 1882)
  • [jeg] måtte ha fått det opp igjen da jeg brakk meg
     (Bernhard Borge Skjult mønster 171 1950)
  • bøtten var selvsagt til å brekke seg i
     (Torgrim Eggen Pynt 267 2000)
  • han puttet masse grønn wasabi i sushien min for at jeg skulle løpe på do og brekke meg
     (Marta Breen Piker, vin og sang 9 2006)
  • ikke bare for å brekke meg og spytte litt, men spy, virkelig spy
     (Tove Nilsen Skrivefest 178 2005)