Det Norske Akademis Ordbok

vesen

vesen 
substantiv
BØYNINGet; vesenet, vesener
UTTALE[ve:´s(ə)n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk wesen, wesent 'tilstand, væren', opprinnelig substantivert infinitiv av wesen 'være'; beslektet med være
BETYDNING OG BRUK
1 
(innerste) egenart, egentlige natur
; kjerne
SITATER
  • jeg føler mit væsen som i mange stykker, og kan ikke samle dem
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 245)
  • god vin er som musik, siger Ronsard; den risler melodisk gjennem vort væsen
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 254)
  • [Gina har] på bunden af sit væsen noget troværdigt, noget vederhæftigt
     (Henrik Ibsen Vildanden 168 1884)
  • den soliditet der udgjør grundtonen i hans væsen
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 233)
  • [operaen] maa opgive sit eget væsen, dersom den skal komme til objektivitet ved og gjennem sig selv
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 244)
  • dog behøver jeg bare at se en hat af et vist snit, og mit væsen livner op
     (Arne Garborg Trætte Mænd 208 1891)
  • paa bunden av mit væsen er jeg en lyriker med en mystisk-dæmonisk aare
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 156 1915)
  • mandens væsen er ikke som kvindens udtømt i det erotiske
     (Morgenbladet Extranumer 1902/182 Nils Kjær)
  • renæssansen, hvis væsen var individets gjenfødelse
     (Hans E. Kinck Rormanden overbord 78 1920)
  • han bærer ikke sit væsen tilskue
     (C.J. Hambro Taler 38 1931)
  • det er som jeg ser ind i tingenes væsen
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 61)
  • kunstens væsen
     (Nils Kjær Samlede Skrifter II 25)
  • fatte teatrets innerste vesen
     (Dagbladet 1938/173/5/2)
  • frihetens vesen
     (Nordahl Grieg Friheten 18 1945)
2 
måte å være eller oppføre seg på
; væremåte
; adferd
 | jf. karakter
EKSEMPEL
  • hun har et stillferdig vesen
SITATER
  • han havde et ret gudfrygtigt væsen
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 349)
  • [et] støt solid væsen
     (Jonas Lie Rutland 267 1880)
  • hendes væsen [ble] saa underlig forceret
     (Alexander L. Kielland Fortuna 220 1884)
  • [hun] har et grueligt tarveligt væsen
     (Sfinx Vi og Voreses 163 1899)
  • hun overgik dem i simpelt sprog, i støtende, uskjønt væsen
     (Bernt Lie Mot Overmagt 59 1907)
  • hendes væsen paa gater og kafeer ærgret ham
     (Sigrid Undset Vaaren 249 1914)
  • hun forandret vesen, brått og umotivert
     (Kirsten Bergh Lorck sine 333 1945)
  • kirurgien krever av sine utøvere … ikke minst et beroligende, medfølende og tillitvekkende vesen
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
2.1 
måte å leve på
; levevis
SITAT
3 
især om menneske, dyr eller noe menneskelignende
 levende skapning
EKSEMPLER
  • et spedbarn er et hjelpeløst lite vesen
  • overnaturlige vesener
  • huggormer og padder er noen ekle vesener
SITATER
  • hun var uden tvivl huslig – det søde væsen
     (Alexander L. Kielland Novelletter 122 1879)
  • du lille rådvilde, hjælpeløse væsen
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 164 1879)
  • sandheden er i det hele ofte saa smudsig, at finere væsener bør skaanes for den
     (Arne Garborg Trætte Mænd 83 1891)
  • jeg vilde gøre et lykkeligt væsen af ham
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 118 1895)
  • hvad der gjør mig naturen saa tiltrækkende, er de gaadefulde væsener, hvormed folketroen beliver den
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 385)
  • det var huldren, – dette elskelige, luftige væsen, der sidder under lindetræerne i de mørke granelier
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 398)
  • han udfoldede en utrolig taalmodighed og ømhed i sin omsorg for dette lille væsen
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 55)
     | om et barn
  • det lille væsen, som hun bar under sit hjerte, og som skulde give hendes liv dets store indhold
     (Clara Tschudi Goethes Moder 23 1916)
  • det kjentes som et usynlig vesen sto nær ham
     (Magnhild Haalke Syv år ved havet 21 1943)
  • ordene var som levende væsner, der bestormede hende
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 115)
  • en katt er et levende lite vesen
     (Hilde Hagerup Lysthuset LBK 2005)
3.1 
brukt nedsettende om menneske, ofte med karakteriserende adjektiv
 individ
; eksistens
; subjekt
SITATER
  • med hvilket lovsted skal jeg true disse væsener, der synes mig som et slags menneskerotter?
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 416)
  • det rå væsen derborte
     (Gabriel Finne To Damer 19 1891)
  • paa en av bænkene laa stum og sløv et dunkelt væsen bak en vinterfrak!
     (Olaf Bull Nye digte 59 1913)
4 
litterært
 ståk
; spetakkel
; uro
; oppstyr
 | jf. uvesen
SITAT
  • hun skal holdes udenfor alt dette væsen
     (Henrik Ibsen De unges forbund 112 1874)
UTTRYKK
drive (sitt) vesen (med noen)
1 
ståke, støye, mase (på en forvirret, irriterende måte)
  • horder av aper driver sit vesen omkring oss
     (Aftenposten 1939/605/4/1)
2 
drive (sitt) spill med noen
; være i geskjeftig virksomhet
  • han fortalte, om de kontorske, som havde drevet sit væsen og sine spil paa disse tomterne i gamle dage
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 253 1916)
gjøre vesen av
1 
komme med innvendinger over, bry seg med (noe)
; tillegge (noe) stor betydning
  • en slik liten feil må man ikke gjøre for meget vesen av
2 
sette i gang (unødvendig) forberedelse på grunn av (noe)
  • du må ikke gjøre noe vesen av dette besøket
3 
være opptatt av
; beskjeftige seg med
  • du gjør for meget væsen af ham
     (Alexander L. Kielland Fortuna 220 1884)
gjøre vesen av seg
vekke oppsikt
; tiltrekke oppmerksomhet
  • han havde nok ment at hans smukke søster skulde gjort lidt væsen af sig
     (Jonas Lie Kommandørens døttre 181 1886)
5 
ofte brukt som sisteledd i sammensetninger
 fellesbetegnelse for alt det som hører til, har sammenheng med yrke, etat, institusjon, arbeid e.l.
SITAT
  • femtitallet var tiden for vesenenes framvekst – skolevesenet, helsevesenet, sosialvesenet, veivesenet
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 3 9 2009)