Det Norske Akademis Ordbok

stygg

stygg 
adjektiv
BØYNINGstygt
UTTALE[styg:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt styggr 'sky, redd; morsk, sint; stygg, skremmende'
BETYDNING OG BRUK
1 
dialektalt, bare i sammensetninger
 sky
; engstelig
; redd
 | jf. folkestygg og mannstygg
2 
farlig og skremmende
; uhyggelig
; nifs
EKSEMPLER
  • stygge skjær
  • stygg sjø
  • skiløperen falt i en stygg sving
SITATER
  • der, hvor stien faldt for styg, slog manden toug om ham til tag og støtte
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 213)
  • riget [helvete], som altid så stygt blir malt
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 200 1872)
  • slige tjern er stygge ting
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 7)
  • hun viser nye ruter, hemmelige perler og stygge stup
     (A-magasinet 05.12.2008/36)
2.1 
om noe farlig, skadelig, forkastelig e.l.
 slem
; lei
; fæl
EKSEMPLER
  • et stygt sår
  • et stygt brudd
  • falle, slå seg stygt
SITATER
  • [kollisjonen] var en styg historie
     (Jonas Lie Rutland 86 1880)
  • igår var Molvik stygt på støvlerne
     (Henrik Ibsen Vildanden 131 1884)
  • han fik en styg og langvarig forkjølelse
     (Gabriel Scott Kilden 191 1918)
  • farmoren led av stygge kramper og rier
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 13 1915)
  • [vi slingret] med stygge voldsomme hiv
     (Roald Amundsen et al. Gjennem luften til 88° nord 158 1925)
  • [han kom] stygt til skade
     (Dagbladet 1933/164/1/3)
  • stygg bilulykke
     (Aftenposten 1934/462/1/6–7)
  • vannmassene har herjet stygt i Sondalen
     (Morgenbladet 1934/221/1/2–3)
  • – Stygg sak, sa politimesteren. – Vi har arrestert en mann mistenkt for utukt mot mindreårige
     (Tore Tveit Å elske en løvetann 75 1980)
  • hele vinteren igjennom kunne folk slite med en tørr, stygg hoste
     (Tore Stubberud Råtten sol LBK 2008)
  • en stygg kollisjon på motorveien
     (Gaute Bie Verden ifølge kartet LBK 2012)
2.1.1 
slem
; lei
; grov
SITATER
UTTRYKK
være stygg til
være slem, grov, svær til (noe forkastelig, uheldig)
  • han var stygg til å drikke
  • [han skulle] være styg til at forlange [betaling]
     (Peter Egge Trøndere 27 1898)
  • denne karen var stygg til å trolle
     (Glåmdalen 07.01.2016/12)
2.2 
(fare)truende
; illevarslende
EKSEMPEL
  • stygge tall i regnskapet
SITATER
2.3 
om opptreden, handling
 (til overmål) vågsom, uvøren
; dumdristig
EKSEMPEL
  • en stygg forbikjøring
SITATER
  • han seilte stygt, men seilte som en kar
     (Johan Bojer Samlede verker IV 239)
  • stygg råkjøring
     (Dagbladet 1934/194/10/4)
  • hun kjørte så stygt, hun holdt på å krasje flere ganger
     (Kaja Schjerven Mollerin Vigdis, del for del 7 2017)
     | referert utsagn av Vigdis Hjorth
2.4 
som gradsadverb
SITAT
  • han var stygt redd for at motoren var for upålitelig til nordsjøferd
     (Arnfinn Haga Nødlanding LBK 2010)
3 
som tar seg (svært) dårlig ut
 | jf. heslig, grim
3.1 
som virker estetisk utiltalende, frastøtende
; fæl
 | motsatt pen, vakker
EKSEMPLER
  • en stygg håndskrift
  • en stygg kjole
  • stygge grimaser
SITATER
  • Mariane var styg som arvesynden og geil som en spurv
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 53)
  • uagtet jeg bestandig har været styg siden jeg ophørte ganske at være barn, har jeg dog i en aldeles uventet og næsten ubegribelig grad vundet damernes gunst
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 202)
  • [NN] sang fortræffeligt men var styg som fanden sjøl
     (Halfdan Kjerulfs dagbøker for årene 1833, 1840, 1850, 1851 259)
  • [du er] saa styg paa trøjen din
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 15)
     | tilsmusset, flekkete
  • stygge tænder
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 45 1879)
  • ingen styg, prosaisk betragtning af tilværelsen havde nogensinde kastet sin skygge over hendes udvikling
     (Alexander L. Kielland Novelletter 44 1879)
  • en styg [egn] er en hvor der er fuldt af fjeld og vand og krat
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 237 1882)
  • vakker kar og styg kjærring
     (Jonas Lie Trold. Ny Samling 3 1892)
  • Bolette var et stygt navn
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 62 1888)
  • [stemmen var] skrikende, skræmmende styg
     (Bernt Lie Mot Overmagt 64 1907)
  • han [åt] saa stygt og slurvet
     (Sigrid Undset Husfrue 29 1921)
  • enkelte av hennes kjoler var riktig stygge
     (Arbeiderbladet 1940/9/5/4)
  • [havren er] den kornart som lettest får stygg farge under bergingen
     (Aftenposten 1943/385/5/3)
  • dialektalt
     
    den minst støgge søstera
     (Jo Nesbø Hodejegerne LBK 2008)
  • møbler som har blitt for stygge til å være noe annet sted, havner her
     (Beate Grimsrud En dåre fri LBK 2010)
UTTRYKK
stygg som (bare) juling
se juling
3.2 
sjelden
 vond
; fæl
SITATER
  • styg luft
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 124)
  • først er det bare en vanlig såle, så er den rykende, osende, full av stygg lukt
     (Ingeborg Arvola Grisehjerter LBK 2011)
3.3 
motbydelig
; vemmelig
; avskyelig
SITATER
  • stygge afguder
     (2 Kong 21,21; 2011: de samme)
  • jeg [Hedda] vil ikke se på sygdom og død. Lad mig få være fri for alt det, som stygt er
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 164 1890)
  • den stygge, forfærdelige vanære
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 8 1896)
3.4 
om vær, føreforhold e.l.
 ufyselig, ubehagelig (ofte med nedbør, sterk vind, kulde e.l.)
EKSEMPEL
SITATER
  • drivisen [lå] atter lige styg og ufarbar som før
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 262 1903)
  • det hadde ikke kommet så mye som en regndråpe etter det stygge tordenværet
     (Jostein Gaarder Sofies verden LBK 1991)
3.5 
idrett
 som innebærer eller er preget av regelbrudd, farefullt spill e.l.
 | motsatt fairspilt; jf. kranglekamp
EKSEMPLER
  • stygt spill
  • en stygg kamp med 9 gule og 2 røde kort
  • fotballspilleren fikk gult kort for den stygge taklingen
4 
om person, tale eller opptreden
 ondskapsfull
; slem
; ond
EKSEMPLER
  • barna fikk kjeft for å bruke stygge ord
  • en stygg insinuasjon
SITATER
  • Tjælde: «Jeg synes, I mest slås, når I er alene.» – Signe: «Slås? Det er så stygge ord, du bruger, far.»
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker III 242)
     | krasse, drøye
  • fy, Hilde, du er rigtig en styg unge
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 61 1888)
     | uskikkelig
  • sorgen gør ond og styg
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 115 1895)
  • jeg blev saa heftig og var saa styg mot Dem idag
     (Bernt Lie Mot Overmagt 93 1907)
  • hviske stygge trusler
     (Karin Fossum Jeg kan se i mørket LBK 2011)
  • det var da en stygg ting å si om samboeren sin
     (Bjørn Esben Almaas Katzenjammer LBK 2003)
4.1 
om handling eller tankegang
 moralsk forkastelig
; daddelverdig
; syndig
; ond
SITATER
4.2 
pøbelaktig
; rå
; slem
; grov
EKSEMPEL
  • være stygg i kjeften
SITATER
  • [han] skriver jo i de styggeste aviser
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 88 1879)
  • her [strømmer] saa meget stygt folk sammen fra alle kanter [til sildefisket]
     (Bernt Lie Mot Overmagt 31 1907)
  • der sitter saa styg en mund paa hende
     (Olaf Benneche Stjernene flimrer 67 1923)
  • stygge eder
     (Toril Brekke Gullrush LBK 2008)
4.3 
især om snakk, opptreden
 usømmelig
; liderlig
; grisete
EKSEMPEL
  • fortelle stygge historier
SITATER
  • de lysegrønne vægger var skrevet fulde av navne og stygge ord
     (Sigrid Undset Vaaren 32 1914)
  • [han] fjoller og snakker stygt
     (Herman Wildenvey Fiken av Tistler 150 1925)
5 
dialektalt eller muntlig, brukt som forsterkende førsteledd i sammensetninger
 | jf. styggfort, styggbratt, styggmye, styggdiger, stygg-gammel, styggkald, styggredd