Det Norske Akademis Ordbok

liderlig

liderlig 
adjektiv
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[li:`dərli], [li`d:ərli]Uttale-veiledning
VARIANTlidderlig
ETYMOLOGI
fra tysk liederlich; uviss opprinnelse; jf. dansk liderlig
BETYDNING OG BRUK
1 
skammelig
; motbydelig
; vemmelig
SITATER
  • men dette er jo liderligt gnieri!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 234)
  • menneskene … klatter kjærligheten ut i latterlig og lidderlig smaamynt
     (Øvre Richter Frich Slangeblomsten fra Magdala 38 1927)
  • han er en nådeløs sannhetssøker og må tåle de liderligste beskyldninger
     (Tom Lotherington Den tredje tjeneren LBK 1985)
2 
grov
; rå
; slibrig
; svinsk
; usedelig
; lastefull
EKSEMPLER
  • et liderlig mannfolk
  • liderlig snakk
SITATER
  • liderlige viser
     (Arne Garborg Trætte Mænd 8 1891)
  • dig kalder hun en liderlig kumpan
     (Øvre Richter Frich Journalisten og filmstjernen 35 1929)
  • lidderlige tegninger
     (Nationen 1934/38/3/2)
  • ikke engang den mest liderlig anlagte pleierske på et handicaphjem ville gidde å la seg begrafse av deg
     (Tor Ulven Avløsning 130 1993)
  • en sypike som drives til prostitusjon pga. en liderlig politimann
     (Ketil Bjørnstad Historien om Edvard Munch LBK 1996)
3 
muntlig, brukt som alminnelig forsterkende adverb
 veldig
; fryktelig
SITATER
  • underveis var de blit saa liderlig sultne
     (Chr. Skredsvig Dage og nætter blandt kunstnere 45 1908)
  • jeg syns, det var lidelig domt da!
     (Sigrid Undset Jenny 156 1911)
  • skriking og hujing og leven og støi! Lidelig rått gøi!
     (Tidens Tegn 1932/7/6/5)
  • han var så lidderlig sterk i kjevene
     (Lars Saabye Christensen Norske stiler LBK 2012)
  • når vi spiller for pensjonistene er det alltid liddelig moro
     (Kragerø Blad Vestmar 08.11.2015/12–13)