sangre
verb
MODERAT BOKMÅLsangret, sangret, sangring 
preteritum
sangret
perfektum partisipp
sangret
verbalsubstantiv
sangring
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sa`ŋrə]
BETYDNING OG BRUK
1
dialektalt
gi en langtrukken, syngende lyd
| jf. synge
SITAT
-
taarnuret slog, jeg hørte fem sangrende slag(Knut Hamsun Samlede romaner og fortællinger IV 214)
3
dialektalt
| jf. kvinke
SITATER
-
de var ikke saa nøje med tonen nu til dags, naar en bare sangred i takt
-
de havde tinget ny spelmand, Jenshusgutten, som han endda selv havde lært at sangre lidt paa felen