Det Norske Akademis Ordbok

klimpre

klimpre 
verb
BØYNINGklimpret, klimpret, klimpring
UTTALE[kli`mprə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk klimpern, opprinnelig om spill på piano; lydord
BETYDNING OG BRUK
1 
frembringe (fine, spinkle) toner ved å slå, kneppe strengene på et strengeinstrument
 | jf. pizzicato
SITATER
  • i sammenligningsuttrykk
     
    hvor den unge, smukke kvinde gaar, der klimprer det som fra dulgte strænge
     (Thomas Krag Ada Wilde 64 1896)
  • [mandolinspilleren] klimpred frem de solstraaltynde toner
     (Hans E. Kinck Trækfugle og andre 98 1899)
  • overført
     
    en glad trods klimpred paa strængene et sted langt inde i hende
     (Peter Egge Hjærtet 200 1907)
  • saa klimpred han [på sin lutt] saa vart og fint
     (Ragnhild Jølsen Samlede skrifter II 44)
  • overført
     
    den sprøde natis klimprer langs hækkeløbene
     (Nils Kjær Samlede Skrifter IV 95)
     | klinger fint og spedt
  • [svensken] klimpret Taubeviser, og Elsa som hadde sunget i blandet kor, sang av full hals
     (Ebba Haslund Fra mitt Stromboli 97 1991)
  • han løftet fram en badmintonracket som sto i hjørnet og klimpret på den
     (Markus Midré Lungene LBK 2002)
  • overført
     
    regnet klimprer på vinduet
     (Harald Rosenløw Eeg Løp hare løp LBK 2008)
  • den sørgmodige klimpringen fra lirekassen
     (Eivind Buene Enmannsorkester LBK 2010)
2 
spille mekanisk, amatørmessig på musikkinstrument
EKSEMPEL
  • klimpre på piano
SITATER
  • overført
     
    klimpre paa skrivemaskinen
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 140 1919)
  • [de måtte] døie hendes gruelige sang og klimpring
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 99 1923)