Det Norske Akademis Ordbok

måtte

måtte 
verb (modalverb)
BØYNINGmå, måtte, måttet
UTTALE[må`t:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
nydannet infinitiv til norrønt mátta, preteritum av mega 'formå, kunne'; jf. må og makt
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet eller i faste uttrykk
 ha evne til
; formå
; kunne
 | jf. måfå, måskje, må hende
SITAT
2 
ha tillatelse, anledning eller grunn til
; kunne
; få
SITATER
  • du må gerne bli’ siddende
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 94 1896)
  • jeg var ræd, at jeg ikke oftere maatte rejse derud
     (Thomas Krag Ada Wilde 261 1896)
  • røger De ikke, herr Ekdal? … Nå, det er sandt, vi må jo ikke
     (Henrik Ibsen Vildanden 25 1884)
  • Fru Alving: «Min stakkers gut –!» – Pastor Manders: «Ja, det må De nok sige!»
     (Henrik Ibsen Gengangere 53 1881)
  • livet kunde være ganske bra alligevel, når vi bare måtte få være i fred for disse velsignede rykkere
     (Henrik Ibsen Vildanden 244 1884)
2.1 
i beskjeden, høflig anmodning eller forespørsel
EKSEMPLER
  • må jeg få presentere deg for min kollega
  • må jeg få minne om røykeforbudet
  • må det være meg tillatt å …
SITATER
  • jeg vil bede om at måtte gøre konsulen et spørgsmål
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 143 1877)
  • om forladelse, mine herrer! Måtte jeg kanske få slippe frem?
     (Henrik Ibsen En folkefiende 137 1882)
  • må jeg spørge, – hvem er De?
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 116 1888)
  • Løvborg: «At De kunde sidde og spørge således! Ganske frejdigt!» – Hedda: «Omsvøbsfuldt, må jeg be!»
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 125 1890)
  • Fru Bonnevie: «Aa, Fransen! – knyt mit ene skobaand!» – Seeman: «Maa ikke jeg?»
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 46)
  • må jeg få låne [fiske]stangen et øieblikk?
     (Gunnar Larsen Bull 162 1938)
  • du må unnskylde lukten, sa jeg. Jeg har nettopp vært i floren
     (Karl Ove Knausgård Om sommeren 313 2016)
  • – Må jeg få lage en skisse av dere, hadde han spurt
     (Selma Lønning Aarø Hennes løgnaktige ytre 171 2016)
2.2 
i beskjeden, forsiktig uttrykksmåte
EKSEMPEL
  • om jeg så må si
SITAT
  • der er forkyndt, om jeg så må udtrykke mig, en gensidig syndernes forladelse mellem dem
     (Henrik Ibsen Vildanden 182 1884)
3 
særlig brukt i preteritum for å betegne at det som er uttrykt i hovedverbet bare er en mulighet
SITATER
  • anvend den indflydelse, De måtte ha’ over Deres mand
     (Henrik Ibsen En folkefiende 80 1882)
  • [ovenstående] bedes optatt i de blad, som måtte ha gjengitt «Dagbladet»s artikler
     (Dagbladet 1930/263/3/6)
3.1 
brukt for å uttrykke mulighet (uten at dette gjør noen innskrenkning i et foregående utsagn)
SITATER
3.2 
brukt for å uttrykke ønske om at det som betegnes med hovedverbet vil inntreffe
EKSEMPEL
  • måtte det skje!
SITATER
  • maatte du have sand glæde af den
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 30 1882)
  • ak ja, når det nu bare måtte vare ved
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 40 1890)
  • gid De må få bare glæde af dette her
     (Henrik Ibsen En folkefiende 39 1882)
  • fanden måtte gruble! Går en i tanker, kan en letvindt snuble
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 224)
  • det maatte ha været saa vel! sa Isak taknemmelig
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 98 1917)
  • måtte du aldri mer få en god natts søvn
     (Tove Nilsen Kvinner om natten 164 2001)
4 
brukt for å uttrykke at subjektet av nødvendighet eller plikt handler eller forholder seg som angitt i hovedverbet
 være nødt til
 | jf. skulle
EKSEMPEL
  • du må vaske hendene før måltidet
SITATER
  • dette har jeg anset det for min pligt at måtte sige Dem
     (Henrik Ibsen Gengangere 58 1881)
  • at ville er at måtte ville
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 511 1873)
  • dette må have en ende!
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 166 1872)
  • lås må der være
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 97)
  • han har rigtignok måttet slå af på sin ungdoms idealer
     (Henrik Ibsen Vildanden 211 1884)
  • Frida må jeg og skal jeg se
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 222 1896)
  • min fader var tyv; hans søn må stjæle
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 143)
  • min skæbne vilde det. Det må så være
     (Henrik Ibsen Catilina 52 1875)
  • det vil holde hårdt at vinde bugt med hende. Men det må ske, – for enhver pris!
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 60 1874)
  • Frey, der maatte lide foruden ro og rist
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 99)
  • kassereren maa man altid betale
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 82)
  • et steds må da barnet være
     (Henrik Ibsen Vildanden 220 1884)
  • jeg maa rigtignok ogsaa spørge, hvor du har været i al denne tid?
     (Alexander L. Kielland Fortuna 79 1884)
  • håhåhå! En død mands helbred! Jeg må lé af dig, Ella!
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 231 1896)
  • jeg må sige, jeg fik ikke rigtig det indtryk
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 95 1886)
  • skulle de være sammen måtte det skje om natten
     (Linn Ullmann Et velsignet barn 169 2005)
  • – Må du alltid bestille biff?
     (Gaute Bie Verden ifølge kartet LBK 2012)
UTTRYKK
det må jeg si
se si
4.1 
med hovedverb i passiv
EKSEMPLER
  • huset må bygges om
  • budsjettene må skjæres ned
SITATER
  • jeg tror, min holdning må kaldes korrekt
     (Henrik Ibsen Vildanden 180 1884)
  • all løk må oppbevares for seg selv da den kan sette smak på andre matvarer
     (Gunn Helene Arsky Spis deg ung LBK 2010)
4.2 
brukt absolutt, med underforstått infinitiv og særlig sammen med tilstedsbestemmelse
EKSEMPLER
  • han handlet som han gjorde fordi han måtte
  • måtte på do
SITATER
  • vi maa hjem og stelle frokosten
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 104)
  • de vilde og maatte ud
     (H. Meltzer Politinotitser (1874) 101)
  • kongen må ud, så syg han end er
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 174 1872)
  • jeg må frem i verden
     (Henrik Ibsen De unges forbund 41 1874)
  • bærprisene på Youngstorvet må ned
     (Aftenposten 1929/341/1/2)
  • foreldet
     
    det maa sorenskriveren om
     (Jonas Lie Rutland 13 1880)
     | det får bli sorenskriverens sak
  • jeg må en tur innom jobben
     (Anne B. Ragde Eremittkrepsene 37 2005)
UTTRYKK
måtte til
1 
være nødt til å underkaste seg noe eller ta fatt på noe
  • sent paa kvelden som det var blitt, maatte han dog til med de vanlige ekstranummer
     (Nationen 1931/92/4/1)
2 
være nødvendig, trenges
måtte til pers
se pers
4.3 
brukt for å uttrykke påbud, (sterk) oppfordring, henstilling
EKSEMPEL
  • du må skynde deg
SITATER
  • du må være så snil at komme ind
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 52 1892)
  • Deres Høiærværdighed maa meget undskylde
     (Bernt Lie Mot Overmagt 165 1907)
  • du må tro, jeg er kar’, jeg
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 44)
  • de stjal et toug – maa du vide
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 121 1882)
4.4 
brukt med nektelse for å uttrykke forbud, innsigelse, (sterk) oppfordring til å unnlate noe, ønske om å hindre noe
EKSEMPEL
  • du må ikke være sint på meg
SITATER
  • De maa ikke snakke saan, Madam Olsen
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 25)
  • bedstefar må ikke få høre noget om det
     (Henrik Ibsen Vildanden 202 1884)
  • hører du nogen, som hvæser og fræser, så må du ikke bilde dig ind det er katten
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 47)
  • De må såmænd ikke tro, det er noget videre rart
     (Henrik Ibsen Vildanden 78 1884)
  • vi må ikke belaste vår kjærlighet med påtvungen fortrolighet
     (Terje Stigen Fyrholmen 119 1991)
  • husransakelse må ikke finne sted, unntatt i kriminelle tilfeller
     (lovdata.no (Grunnloven) 26.05.2023)
5 
brukt for å uttrykke logisk nødvendighet, nødvendig slutning eller (forholdsvis) sikker antagelse
SITATER
  • efter alt, hvad jeg har hørt, må hun være en meget fortræffelig pige
     (Henrik Ibsen De unges forbund 40 1874)
  • [om vinteren] maa det være trist at være præst paa Dvergberg
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 20 1865)
  • å, hvilken kamp hun må ha’ kæmpet
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 103 1886)
  • hvilket vås! Der må menes en anden person
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 236)
  • hvad har ikke mine gæster måttet tro om mig
     (Henrik Ibsen De unges forbund 101 1874)
  • jeg synes det måtte kunne lykkes
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 125 1886)
  • jeg synes, sagen må kunne gå ganske af sig selv
     (Henrik Ibsen En folkefiende 58 1882)
  • [han] regner ut, hvor muren maa ligge
     (Gabriel Scott Kilden 39 1918)
  • han maatte ha ligget paa sofaen længe, da han blev vækket av støi og trætte ute i gangen
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger II 256)
  • det må ha vært i 96 at han kjøpte de skoene
     (Mattis Øybø Alle ting skinner 55 2003)
  • Erlend må ha vært ruset på mer enn alkohol
     (Anne B. Ragde Berlinerpoplene 178 2004)
UTTRYKK
må tro
se tro
må vite
se vite
gudene må vite
se gud
5.1 
brukt om nødvendig logisk følge eller slutning i et tenkt, hypotetisk tilfelle
SITATER
  • hvis jeg skulde have bedt om hans underskrift, så måtte jeg også sagt ham, hvad pengene skulde bruges til
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 63 1879)
  • jeg måtte jo være gal, om jeg ikke forsøgte det yderste!
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 156 1895)
  • uten angivelse av betingelse
     
    jeg måtte vel kunde udrette et eller andet ellers også
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 44 1895)
5.2 
brukt for å angi nødvendig forutsetning
SITATER