Det Norske Akademis Ordbok

merke

Likt stavede oppslagsord
merke 
verb
BØYNINGmerket, merket, merking
UTTALE[mæ`rkə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt merkja, beslektet med mǫrk, se mark; se også merke (substantiv); i denne betydningen etter tysk sich etwas merken lassen; se også merking
BETYDNING OG BRUK
1 
sette merke på
; utstyre med merke
EKSEMPLER
  • merke sauer
  • ornitologene merket fugler
SITATER
  • min vej er mærket
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 55 1873)
  • Gud Herren selv havde sat sit tegn på eders pande og mærket jer som den, der skulde lede de rædde og rådvilde
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 29 1874)
  • hun merker [posene] med brune lapper og hyssing
     (Susanne Agerholm Liv laga LBK 2004)
  • overført
     
    han [var] merket for livet som horunge i lokalsamfunnet
     (Eystein Hanssen Triangel LBK 2012)
  • i adjektivisk perfektum partisipp
     
    det var lite med merka stier i Kjekstadmarka før Asker Turlag kom i gang
     (Håkon Breivik Myhr Gjennom Oslomarka med ildsjeler 356 2021)
UTTRYKK
merke av
gjøre notat (i) (med kryss eller annet tegn)
; sette merke, tegn (ved)
merke opp
ved merker avgrense, angi retning e.l.
  • politimannen … fortsatte å merke opp bremsespor med oransje spraymaling
     (Bjørn Ingvaldsen Et eget prosjekt LBK 2000)
a merket
matematikk
 lesemåte for symbolet «a’»
merke seg ut
sjelden
 skille seg ut
; utmerke seg
  • mellem [dølene] satt en som merket sig ut
     (Johan Bojer Folk ved sjøen 29 1929)
1.1 
overført
 ved synlige tegn vise sin skadelige virkning på
; prege
; stemple
SITATER
  • De har mærket mig en gang for alle. Mærket mig for hele livet
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 89 1886)
  • [sjøfolk] mærkede af storm og hav og af raa udskejelser
     (Thomas Krag Ada Wilde 199 1896)
  • kokainet merker sin mand ogsaa utenfor anfaldene
     (Samtiden 1926/218 E. Poulsson)
  • frosten havde mærket hvert eneste et [av kornaksene]
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 193)
  • [pannen min] var blek og merket av kolde og bedske tanker
     (Arnulf Øverland Brød og vin 78 1924)
  • kom han til at leve, vilde det bli som mærket menneske
     (Peter Egge Lænken 204 1908)
     | synlig preget av sin kroppslige svakhet
  • han var like ensom …, men han lot seg merke av det enda mindre enn før
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 105 1992)
  • Nansen var merket av tiden i isødet
     (Carl Emil Vogt Fridtjof Nansen LBK 2011)
UTTRYKK
en merket mann
1 
dødsmerket
2 
for alltid stemplet som uhederlig, som forbryter e.l.
  • jeg er en merket mand, en paria
     (Øvre Richter Frich De knyttede næver 28 1911)
  • [Jens Bjørneboe føler seg som] en merket mann, utstøtt
     (Tore Rem Sin egen herre 496 2009)
2 
gi nøye akt på
; legge nøye merke til
 | jf. NB, obs
EKSEMPLER
  • merk mine ord!
  • merk! Prisene er nedsatt
SITATER
  • han ægger Gud! Min spådom mærk!
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 44)
  • to ting, jeg tror, er her at mærke
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 143)
UTTRYKK
vel å merke
som innskudd
 bør det føyes til
; notabene
  • jeg selv ej siger andet heller, – men vel at mærke, når det gælder den hele store folkets rest
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 187)
  • sejren er ham sikkret. Men, – vel at mærke, – på et ufravigeligt vilkår
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 190 1886)
2.1 
refleksivt
 
merke seg
 feste i minnet
; bite seg merke i
SITATER
  • er han ikke også din søn? Og han er min tillige; mærk dig det!
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 177 1874)
  • han holder bladene og har deraf mærket sig, hvilke taler du har holdt
     (Henrik Ibsen De unges forbund 39 1874)
  • jeg har merket meg at to av mine favorittpoeter har hatt fedre som spilte fotball
     (Stig Aasvik Indre anliggender LBK 2012)
  • [jeg] merket meg at Anderson ikke stusset over at vi var nakne
     (Bjørn Esben Almaas Katzenjammer LBK 2003)
2.2 
bli var
; fornemme
EKSEMPLER
  • de merket en svidd lukt
  • man kunne merke på henne at hun hadde drukket
SITATER
  • [Gud] drar fram, jeg merker ham ikke
     (Job 9,11)
  • [han] mærker hendes bevægelse, men lader som intet
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 66 1874)
  • ikke tin, sa’e Jon, men kong Kristians mynt; sølv; det skal mærkes du er søn til Jon Gynt
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 96)
  • De vanker jo der i huset. Har De mærket om manden drikker?
     (Henrik Ibsen En folkefiende 169 1882)
  • hys, lad ingen mærke noget!
     (Henrik Ibsen De unges forbund 176 1874)
  • [de] var blevne rige uden at nogen mærkede det
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 119 1882)
  • jeg mærked godt på den taushed, der blev, at de to amerikanske havde været på bane
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 72 1877)
  • jeg synes ikke, en kunde mærke sligt noget af brevet
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 92 1886)
  • kunde De mærke noget på folkene, da de sa’ det?
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 179 1890)
  • du har nok gjort bekendtskab, mærker jeg
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 75 1899)
  • jeg synes å merke en viss lettelse blant de brasilianske tilskuerne
     (Jon Michelet og Dag Solstad VM i fotball 1986 221 1986)
  • skjelvingen gjennom hennes kropp. Som bare Bjørn Hansen … kunne merke fordi han sto så nær henne
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 46 1992)
  • en stor blond pike så forbauset på ham, kunne han merke
     (Dag Solstad Genanse og verdighet 39 1994)
UTTRYKK
merke noe til
legge merke til
  • jeg har slet ikke mærket noget til, at du ynker ham for det
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 60 1888)
  • dagene gikk uten at hun merket noe til dem
     (Sunniva Lye Axelsen Jerusalemsyndromet LBK 2012)
la seg merke med
la komme til syne (ved ord, oppførsel e.l.)
; gi uttrykk for
  • han lod sig mærke med, at han havde hensigter
     (Henrik Ibsen Vildanden 176 1884)
  • hys! Lad Dem ikke mærke med noget
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 105 1888)
  • fru Abrahamsen … ville [ikke] la seg merke med noe, om Wilhelmine tilbragte natten på hans hybel
     (Agnar Mykle Sangen om den røde rubin 129 1956)