Det Norske Akademis Ordbok

krenge

Likt stavede oppslagsord
krenge 
verb
BØYNINGkrenget, krenget, krengning
UTTALE[kre`ŋ:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. svensk kränga, nederlandsk krengen, beslektet med krank (adjektiv), krank (substantiv), grunnbetydning 'vende'; se også krengning
BETYDNING OG BRUK
1 
dialektalt
 vri
SITATER
  • [trærne] er krængede i toppene og strakt paa skraa tillands
     (Nils Kjær Samlede Skrifter IV 39)
  • i det samme krengte [oter]hammen sig over hodet på ham og nedover hele kroppen
     (Regine Normann Nye eventyr 27 1926)
2 
især sjøfart
 helle (sterkt) til siden
SITATER
  • den prægtige brig i bygerne krænger
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 41)
  • skuden krængede, saa de troede den ikke skulde reise sig mere
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 205 1879)
  • jeg må kjølen se, når det krængende skjær’
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 377)
  • min baad blev krænget
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 176)
  • den ballast kan krænge en skude isænk
     (Henrik Ibsen Digte 186 1875)
  • [skuten treder] havfru-dans med krænget dæk
     (Henrik Ibsen Digte 37 1875)
  • dækket krængede skraat, saa man ikke kunde staa paa det
     (Jonas Lie Rutland 32 1880)
  • fartøjet krængede haardt over
     (Jonas Lie Gaa paa! 232 1882)
  • overført
     
    hans skjærende stemme krænger over i blødende sorg med ét
     (Olaf Bull Digte 130 1909)
     | slår plutselig over i annen toneart
  • maskinen krenges venstre over
     (Roald Amundsen et al. Gjennem luften til 88° nord 50 1925)
  • skibet blev krenget så meget over at det kastet lasten
     (Norges Handels- og Sjøfartstidende 1932/213/6/2)
  • de som gled forbi i de krengende seilbåtene
     (Tor Edvin Dahl Abrahams barn 69 1982)
3 
vrenge
EKSEMPEL
  • krenge inn, ut
SITATER
  • krænge bælgen af slige varger
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 132 1872)
     | jf. flå
  • [hvirvelvinden] krænger og flænger [paraplyen]
     (Jonas Lie Den Fremsynte 3 1873)
  • [Erlend] krænget av sig underklærne
     (Sigrid Undset Kransen 355 1920)
  • [han] krænget det vaate tøiet av kroppen
     (Gabriel Scott Alkejægeren 251 1933)
3.1 
overført
 blottlegge
; avsløre
SITATER
  • [jeg må få] hængt ham og krængt ham og klædt mig ud på sæt og vis i hans lodne hud
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 142)
  • tiden må først få krænget sig om til sin egen karikatur
     (Henrik Ibsen Digte 136 1875)
  • det gjorde hende godt at faa krænge sit hjerte lidt ud
     (Jonas Lie Kommandørens døttre 251 1886)
     | jf. hjerte
  • han krænger ud og ind baade på sjælen og hjertet
     (Jonas Lie Faste Forland 48 1899)
  • at vi vender vort sind, krænger det om – det ydre ind, det indre ud –
     (Ragnhild Jølsen Samlede skrifter II 198)
  • hvem krammed saa og krænged ud med det, altsammen, den æpletyv-nat!
     (Hans E. Kinck Emigranter 241 1904)