Det Norske Akademis Ordbok

jo

Likt stavede oppslagsord
jo 
interjeksjon, adverb
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[jo:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
i denne betydningen beslektet med ja og en parallellform til norrønt jaur, jf. dialektalt jau, muligens med innvirkning fra middelnedertysk jo; i denne betydningen trolig fra middelnedertysk jo, samme ord som i-
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
interjeksjon
1.1 
brukt i svar for å bekrefte det positive innholdet i et nektende spørsmål
1.1.1 
brukt sammen med annen interjeksjon eller adverb for å forsterke svaret
1.2 
brukt i svar på positivt spørsmål
1.2.1 
brukt sammen med ja for å uttrykke tvil
1.3 
brukt for å motsi en påstand med nektelse
1.4 
brukt som ironisk bekreftelse av en påstand eller svar på et spørsmål som virker uriktig, umulig, tåpelig e.l.
1.5 
brukt for å tilbakekalle en foregående nektelse
1.6 
brukt for å bekrefte eller stadfeste en påstand eller en kjensgjerning
1.7 
brukt som bekreftende svar på anmodning
1.8 
brukt for å uttrykke at man står overfor noe som man egentlig ikke hadde trodd var mulig, men som man må innrømme er tilfellet
1.9 
brukt for å uttrykke en viss betinget eller nølende nyanse
2 
adverb
2.1 
brukt for å uttrykke at noe er allment kjent
2.2 
brukt bekreftende, understrekende eller forsterkende
2.3 
brukt for å understreke det utenkelige i utsagnet
2.4 
brukt for å understreke overraskelse
2.5 
brukt i setninger som inneholder en begrunnelse
2.6 
brukt i setninger som inneholder en innrømmelse
 visstnok
; riktignok
2.7 
følgelig
; altså
2.8 
foreldet, brukt i at-setninger til hovedsetninger som inneholder en nektelse
 ikke
2.8.1 
brukt i leddsetning etter hovedsetning med verb som betegner hindring, tvil, frykt e.l.
2.9 
brukt i etterstilt leddsetning med et komparativ som sammenstilles med et komparativ i hovedsetningen
2.10 
brukt i faste forbindelser
interjeksjon
1.1 
brukt i svar for å bekrefte det positive innholdet i et nektende spørsmål
EKSEMPEL
  • – Vil du ikke ha litt kaffe? – Jo (takk), gjerne det
SITATER
  • (Krogstad:) «Var ikke den dame en fru Linde?» – Nora: «Jo.»
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 55 1879)
  • – Var dere ikke kjærester da? – Jo, men hun gjorde det slutt!
     (Gaute Bie Verden ifølge kartet LBK 2012)
1.1.1 
brukt sammen med annen interjeksjon eller adverb for å forsterke svaret
SITATER
  • Nils Stenssøn (overrasket): «Nils Lykke? Dog vel ikke den danske rigsråd?» – Nils Lykke: «Jo netop.»
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 113 1874)
  • skal du ikke ha noe, sier jeg og viser til det tomme glasset. – Å jo, jeg ville bare vente til du kom
     (Terje Stigen Fyrholmen LBK 1991)
UTTRYKK
jo da
1 
brukt bekreftende
  • Eyolf: «Ja, synes du ikke det tante?» – Asta: «Jo da»
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 21 1895)
  • unnskyld, har du mobiltelefon? Joda, det hadde hun
     (Arne Olav Brundtland Fortsatt gift med Gro LBK 2003)
  • – Men det er da ikke her helsesøster er, vel. – Jo da, sa Bråten
     (Bjørn Bottolvs Granaten LBK 2009)
2 
brukt for å uttrykke en viss nøling
  • – Fornøyd? – Joa
     (Vigdis Hjorth Gjennom skogen 46 1986)
jo så menn
jo vel
se vel
1.2 
brukt i svar på positivt spørsmål
EKSEMPEL
  • – Hvor har du gjemt pengene? – Jo, det skal jeg fortelle deg
SITATER
  • Hedvig: «Hvor har du det henne?» – Hjalmar: «Jo så sandelig glemte jeg det ikke»
     (Henrik Ibsen Vildanden 61 1884)
  • Regine: «Hvorfor vil du ha’ mig derind?» – Engstrand: «Jo, jeg skal sige dig, …»
     (Henrik Ibsen Gengangere 13 1881)
  • hvordan går det der man leker storkar og øder penger? Jo, der går det som i Lauvåsen, nå er det snart bare halve Lauvåsen tilbake!
     (Britt Karin Larsen Før snøen kommer LBK 2012)
  • – Du hørte hva hun sa, sier jeg. – Jo jo, sier han
     (Marianne Fastvold Feid og pyntet LBK 2003)
  • – Har du det bra? … – Bortsett fra at du fikk meg til å skvette ved å dukke opp som et lite esketroll, jo takk
     (Anne Oterholm Tilfeldigvis begjær LBK 2001)
1.2.1 
brukt sammen med ja for å uttrykke tvil
SITATER
  • Bastian: «Og hvad tror du?» Stensgård: «Ja, – jo; vi blev afbrudt; jeg kan ikke sige dig noget bestemt.»
     (Henrik Ibsen De unges forbund 176 1874)
  • har du lyst på [sjokolade]? spør han igjen. Jo ja, veldig gjerne
     (Olav Angell Oslo i skumring 54 1991)
1.3 
brukt for å motsi en påstand med nektelse
EKSEMPEL
  • – Jeg vil ikke gjøre det. – Jo, du skal
SITATER
  • Løvborg: «Å Thea, – spørg mig helst ikke om det.» – Fru Elvsted: «Jo, jo, jeg vil vide det.»
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 184 1890)
  • Hedda: «Det har han ikke» … – Fru Elvsted: «Jo, han har!»
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 216 1890)
  • det var nok ikke sånn det var, sier mamma. Jo, sier broren min
     (Tonje Røed Ferie LBK 1999)
  • – Jeg er ikke barnslig. – Jo. Du er umoden og barnslig
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
1.4 
brukt som ironisk bekreftelse av en påstand eller svar på et spørsmål som virker uriktig, umulig, tåpelig e.l.
EKSEMPLER
  • jo, det kan du tro!
  • jo, du er meg en fin en!
SITATER
  • småting! Jo, De er god
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 64 1892)
  • tænk det, – at være bygmester Solness! … Jo, jeg takker
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 43 1892)
  • Godsejer Ulfhejm: «Og så tog han jentungen op med sig –?» – Fru Maja (kaster på nakken): «Joh – han tog hende herligt op med sig, kan De tro!»
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 179 1899)
UTTRYKK
jo takk!
brukt for å uttrykke misnøye
  • forberedte meg på å stirre bistert ut over Middelhavet. Jo takk! Jeg sto der og stirret bistert rett inn i en murvegg!
     (Ingvar Ambjørnsen Fugledansen 142 1995)
  • – En lærer. Du kjenner ham kanskje fra skolen? – Jo takk, det er ikke fritt
     (Atle Næss Kraften som beveger LBK 1990)
1.5 
brukt for å tilbakekalle en foregående nektelse
SITATER
  • Du står på listen vel? (blader i sine papirer) Nej; – jo, du står
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 41)
  • [han] fandt ej mæle trods kaptejnens bud. Dog jo, tilsidst
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 211)
  • jeg husker ikke. Jo, forresten, jeg husker det
     (Helene Uri Dyp rød 315 LBK 2001)
  • man skal ikke overdrive. Jo, for søren. Ikke spar på noe
     (Olav Angell Oslo ved midnatt LBK 1997)
1.6 
brukt for å bekrefte eller stadfeste en påstand eller en kjensgjerning
SITATER
  • jeg en kirkelig mand! Jo, en kirkelig gerning havde himlen særligt skabt mig til –»
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 102 1872)
  • det er jo dødsfint, jo, det er jo sånn jeg liker!
     (Tore Renberg Mannen som elsket Yngve 185 2003)
  • moren til Finn hentet noen brune sko, … prøvde dem på føttene mine, så alvorlig på meg. – Jo, de passer godt de, sa hun
     (Karsten Alnæs Bakenfor alle farger LBK 2008)
  • jeg var, jo, jeg var imponert. Grepet
     (Jan Kjærstad Berge 235 2017)
1.7 
brukt som bekreftende svar på anmodning
SITAT
  • (Regine:) «… tænk ialfald på mig, dersom at –» – Pastor Manders … «Jo, det skal jeg nok.»
     (Henrik Ibsen Gengangere 25 1881)
1.8 
brukt for å uttrykke at man står overfor noe som man egentlig ikke hadde trodd var mulig, men som man må innrømme er tilfellet
SITAT
1.9 
brukt for å uttrykke en viss betinget eller nølende nyanse
SITAT
  • «Du kan altid en eller anden salme?» Jo, Mikkel kunde da det
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder I 375 1904)
adverb
2.1 
brukt for å uttrykke at noe er allment kjent
EKSEMPLER
  • det er jo bare tull
  • dette er jo gammelt nytt
  • han er jo stadig på farten
SITATER
  • har Ingrid vraget dig, så finds jo fler
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 30)
  • Fru Linde: «Han var en tid sagførerfuldmægtig …» – Nora: «Ja, det var han jo.»
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 40 1879)
  • «Eller tror du kanske nogen vilde søge hid til os, når det rygte kom ud, at vandet skulde være sundhedsfarligt?» – Doktor Stockmann: «Ja men, Peter, det er det jo.»
     (Henrik Ibsen En folkefiende 67 1882)
  • hvad fan’ vil det sige at være dæmonisk! Det er jo bare noget sludder
     (Henrik Ibsen Vildanden 210 1884)
  • det [var] jo godt for dem begge, at fristelsen blev taget bort fra deres vei
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 35 1882)
  • Sveen var nok litt fuld, jo
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 189)
  • Statsraaden: «Du liker ikke Eivind.» Blom: «Hvor kan du tro – han er jo din søn.»
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker I 31)
  • naar du snakker, bærer det jo avsted som fra en snelle paa en fiskestang
     (Hans E. Kinck Doktor Gabriel Jahr 18 1902)
  • der roper ikke nogen på dig, det vet du jo
     (Arnulf Øverland Brød og vin 103 1924)
2.2 
brukt bekreftende, understrekende eller forsterkende
EKSEMPEL
  • det er jo det han har gjort
SITATER
  • knapt en eneste stad har jeg nærmet mig på min rejse, uden at jo Galilæere i hele hobe har strømmet mig imøde
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 295 1873)
  • han var ikke den, som ikke mærkede, at hun jo var blevet mindre meddelsom
     (Jonas Lie Rutland 229 1880)
  • efter det besøg, som jeg for nogle, dage siden avlagde ved hans sygeseng, kan jeg … ikke være i tvivl om, at jo hans dage ere talte
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 292 1882)
  • det er jo det jeg sier jo
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 137)
  • alt kom jo på en gang også, den dumme kullseilingen og sykdommen hans
     (Cora Sandel Kjøp ikke Dondi 94 1958)
  • jeg skjønner godt at du ikke kan få tid til alt, jeg skjønner jo godt det
     (Torborg Nedreaas Musikk fra en blå brønn 50 1960)
  • hun kunne ha kvittet seg med tv’n også, jeg ser jo aldri på den, tenker hun
     (Hanne Ørstavik Kjærlighet 5 1997)
2.3 
brukt for å understreke det utenkelige i utsagnet
EKSEMPEL
  • det skulle jo bare mangle!
SITATER
2.4 
brukt for å understreke overraskelse
EKSEMPEL
  • der kommer du jo!
SITATER
  • hvad; – det er jo Gerd!
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 251)
  • du har jo ganske glemt at fri
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 18)
  • [var det ikke] Varros røst, jeg der fornam? Der har vi ham jo!
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 195 1873)
  • kan ikke du sige ham, hvor jeg har lagt den. Nå, han har den jo!
     (Henrik Ibsen En folkefiende 20 1882)
  • her er enda en gave, jo!
     (Lars Saabye Christensen Herman LBK 1988)
  • hør – hun leser jo!
     (Kathrine Wegge Skolestartboka LBK 2010)
2.5 
brukt i setninger som inneholder en begrunnelse
SITATER
  • til mig kan De da sige det. Vi to er jo så gode venner
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 118 1886)
  • han kom vel aldrig til at gifte sig, for nu var han jo over 50 aar
     (Amalie Skram Samlede Værker II 518)
  • det var uhorvelig til bør han hadde lagt på. Men det var jo ikke lang vei op til løen
     (Hans E. Kinck Kirken brænder 46 1917)
  • Milla: «Vet Dere alt?» Lili: «Hvilket?» Milla: «Jamen, Dere ler jo.»
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 177)
  • han er bare litt barnslig … som en guttunge, skjønner du vel. Fleipete … Men han mener jo ikke noe med det
     (May B. Lund … ikke stykkevis og delt 140 1998)
2.6 
brukt i setninger som inneholder en innrømmelse
 visstnok
; riktignok
SITATER
  • så veltalende som provsten Sparre var jo Morten sletikke. Men han var hendes søn
     (Alexander L. Kielland Fortuna 310 1884)
  • vi hørte jo at stemmen har en egenartet timber, men uttrykket var ennu temmelig spakt
     (Nationen 1935/13/3/6)
  • hun visste jo at det ikke hjalp å gråte
     (Herbjørg Wassmo Karnas arv LBK 1997)
2.7 
følgelig
; altså
SITAT
  • en aandig adel … da blive jo den store mesters lærlinge
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,2 211)
2.8 
foreldet, brukt i at-setninger til hovedsetninger som inneholder en nektelse
 ikke
SITATER
  • der er ikke så fortvivlet en gerning, at jeg jo vover den nu
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 193 1872)
  • ingen bedrift er så liten at arbeidsmonopolet jo dog får øie på den
     (Morgenbladet 1934/243/4/2)
2.8.1 
brukt i leddsetning etter hovedsetning med verb som betegner hindring, tvil, frykt e.l.
SITAT
  • ingen af os [hetitter] skal formene dig sin grav, at du [Abraham] jo maa begrave din døde i den
     (1 Mos 23,6 eldre oversettelse; 2011: skal nekte deg sitt eget gravsted når du skal gravlegge den døde)
2.9 
brukt i etterstilt leddsetning med et komparativ som sammenstilles med et komparativ i hovedsetningen
SITATER
  • [veien] blir smalere, jo længer menigheden frem sig trænger
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 226)
  • denne kvinnen skjønte han mindre og mindre av, jo bedre kjent med henne han ble
     (Roy Jacobsen Anger LBK 2011)
2.10 
brukt i faste forbindelser
UTTRYKK
jo ___ jo ___
1 
brukt for å sammenstille komparativer
  • så mange der vil; jo flere jo bedre
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 155 1877)
  • jo mer jeg lærer menneskene å kjenne, jo mer holder jeg av dyrene
     (Aftenposten 1933/552/4/7)
  • jo mere han tenkte på piken Camilla, jo klarere så han, jo bitrere ble han
     (Agnar Mykle Lasso rundt fru Luna 75 1954)
  • jo muntrere frøken Kjær ble, jo surere ble Mari
     (Klaus Hagerup Høyere enn himmelen 125 1990)
  • jo større autoritet en samtalepartner har, jo bedre er utsiktene til resultater
     (Kai Eide Høyt spill om Afghanistan LBK 2010)
2 
brukt for å sammenstille konjunksjonale uttrykk
  • vi [bestemte] os til at pakke sammen jo før jo heller
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 301 1903)
jo ___ dess ___
se dess
jo ___ desto ___
se desto