Det Norske Akademis Ordbok

hvem

hvem 
pronomen (spørrepronomen)
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vem:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt hveim, dativ entall av pronomen med usikker nominativform, trolig beslektet med hvo; senere falt sammen med norrønt hvern, akkusativ entall av hverr 'hvem (av flere)', jf. nynorsk kven
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
som spørrepronomen, om levende vesen
1.1 
i hovedsetning
1.1.1 
brukt retorisk i utbruddslignende spørsmål, tilsvarer ingen i fortellende setning
1.2 
i indirekte spørresetning
1.3 
dialektalt, om ting og begreper
 hvilken
2 
nå sjelden, som relativt pronomen med henvisning til levende vesen
2.1 
med annen funksjon enn subjekt
2.2 
foreldet, med subjektfunksjon
2.3 
som ubestemt pronomen i fri relativsetning, ofte i forbindelse med adverb som enn, nå e.l.
1 
som spørrepronomen, om levende vesen
1.1 
i hovedsetning
SITATER
UTTRYKK
hvem sin
mest muntlig, brukt attributivt eller med underforstått substantiv for å spørre om eierskap til det som substantivet betegner
 | jf. hvis
  • hvem sin skyld er det?
     (Tore Renberg Kompani Orheim LBK 2005)
  • i indirekte spørresetning
     
    [han] vet ikke engang hvem sin seng han ligger i
     (Marit Opeide Øyeblikk av øst LBK 2008)
  • hvilken sak er det jeget [i diktet] har i tankene …? Og hvem sin kamp?
     (Kaja Schjerven Mollerin Historien om Mor Godhjerta 85 2019)
hvem i all verden
se verden
1.1.1 
brukt retorisk i utbruddslignende spørsmål, tilsvarer ingen i fortellende setning
 | jf. ingen
SITATER
  • har du lønligt eftersporet mine veje, så sig det! Hvem anden skulde det være?
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 55 1873)
  • hvem ville slå seg ned her? Det måtte i så fall være noen det var noe muffens med
     (Lars Saabye Christensen Sluk LBK 2012)
  • hvem andre enn henne ville kjøpt så dyre bøker uten selv å kunne lese?
     (Britt Karin Larsen Før snøen kommer LBK 2012)
UTTRYKK
hvem vet
brukt for å uttrykke forbehold i forhold til sannhetsverdien av et utsagn (nå ofte med ellipse av utsagnet)
 ingen vet
; det er vanskelig å vite
  • Sigurd: «Det skal du lidet agte.» – Ørnulf: «Ja, ja, hvem ved!»
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 33)
  • hvem ved, om det nu er så bra’ alligevel
     (Henrik Ibsen Gengangere 79 1881)
  • hvem véd, hvad der kan ské i mellemtiden?
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 156 1895)
  • hvem vet, snart får han kanskje familie å ta vare på
     (Christopher Friis-Baastad Grøndahl og Arne Svingen Ayatollah highway LBK 2002)
hvem ellers
brukt med henvisning til en nettopp nevnt person for å understreke at utsagnet selvfølgelig gjelder vedkommende (og ingen annen)
  • det er meg, svarte han … hvem ellers skulle det være?
     (Tormod Haugen Luftvandreren 45 1999)
  • med ellipse
     
    Henriksen, selvfølgelig. Hvem ellers?
     (Jørgen Gunnerud Byen med det store hjertet LBK 2009)
1.2 
i indirekte spørresetning
SITATER
UTTRYKK
hvem (som) er hvem
hvilken person (som) er hvilken person
  • husker barna hvem som er hvem da, hvem som er faren til trillingene [og hvem] som er halvsøsken til broren
     (Arild Linneberg Far og barn i moderlandet LBK 1997)
1.3 
dialektalt, om ting og begreper
 hvilken
SITATER
2 
nå sjelden, som relativt pronomen med henvisning til levende vesen
 | jf. hvis
2.1 
med annen funksjon enn subjekt
SITATER
  • [han] er en mand, hvem jeg skylder overmåde meget
     (Henrik Ibsen De unges forbund 61 1874)
  • til fører valgte vi en ven, på hvem, vi mente, trygt vi turde bygge
     (Henrik Ibsen Catilina 70 1875)
  • der gik Endre Egeland, om hvem det blev sagt, at han lokkede bondepigerne ned paa søhuset
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 72 1882)
  • de folk, for hvem De nu er ordets tolk
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 104)
  • en høiagtet borger af byen, hvem næringsorg plager
     (Nils Collett Vogt September-Brand 93 1907)
  • Dag [Solstad], med hvem jeg alltid har delt flyskrekk
     (Liv Køltzow Dagbøker i utvalg 1964–2008 230 (1989))
  • Oskars hustru hadde to søskenbarn i St. Paul med hvem hun korresponderte
     (Toril Brekke Gullrush LBK 2008)
2.2 
foreldet, med subjektfunksjon
SITAT
  • følg mig, hvem der vil berge livet
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 185 1872)
2.3 
som ubestemt pronomen i fri relativsetning, ofte i forbindelse med adverb som enn, nå e.l.
 | jf. hva
EKSEMPEL
  • hun kunne måle seg med hvem det skulle være
SITATER
  • lad falde hvem der vil
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 108)
  • lægg sligt et mål på hvem du vil, og se om nogen strækker til
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 98)
  • jeg kan ikke vie mit liv til soning for nogen anden. Hvem denne anden så end måtte være
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 182 1896)
  • vær for mig, hvem og hvad du vil!
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 197 1899)
  • det får du spørre andre om, hvem det nå skulle være
     (Roy Jacobsen De usynlige LBK 2013)
  • ordføreren, eller hvem det nå var, klippet det røde båndet
     (Benedicte Meyer Kroneberg En rettferdig krig LBK 2012)
  • [han] var klar til å ta imot slag fra hvem det måtte være
     (Arne Lygre Tid inne 102 2004)
UTTRYKK
hvem som helst
se helst