Det Norske Akademis Ordbok

hin

hin 
determinativ (demonstrativ) (tradisjonelt: påpekende pronomen), pronomen
Informasjon
MODERAT BOKMÅLhi, hint, hine
femininum
hi
nøytrum
hint
flertall
hine
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[hi:n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt hinn
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet eller arkaiserende, som determinativ
; brukt om noe(n) som er (forholdsvis) fjernt (i rom eller tid)
 den (det, de) der borte
SITATER
  • [hvem er] hin ubekendte?
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 33 1886)
  • gaa, klerk med din monstranz, forbi hiin hytte
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 366)
  • moderen havde gjort hende usikker på hint med skydningen
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 307)
  • hvad betyder hine vilde skrig?
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 67 1873)
  • se hine glade ynglinge derborte
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 46 1873)
  • nu kom Herluf Hydefads oprør. Mindes I hin tid, Olaf Skaktavl?
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 133 1874)
  • det var dig, som øved hin skændige list; det var dig, som sad hos mig i buret
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 94)
  • jeg knuse vil hint øglerede, Roma
     (Henrik Ibsen Catilina 117 1875)
  • Master Cotton (med knyttet hånd mod fartøjet): «Hin sorte kiste slutter inde nabobens gyldne negersved –!»
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 137)
  • [var du ikke] en af hine dydens drabanter, som fik mig udstødt af diskussionsforeningen?
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 34 1886)
  • [dette kunde ikke være] den samme bukken som stod på fjellnuten hin vinterdagen
     (Mikkjel Fønhus Reinsbukken på Jotunfjell 69 1926)
  • kan menneskene leve videre som om intet har hendt siden sol steg opp over jord hin første morgen
     (Terje Stigen Katedralen LBK 1987)
UTTRYKK
i hine hårde dage(r)
nå mest spøkefullt
 (i den harde tiden) for lenge siden
  • i hine haarde dage, da ved øldrik og svir hallingdølens knivblad sad løst i hans slir
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 132)
  • han skulle holde en tale, som kong Haakon hadde gjort i hine hårde dage
     (Jan Kjærstad Kongen av Europa LBK 2005)
  • jf.
     
    et oppgjør med sin lysebrune fortid fra hine, harde trettiår
     (Harald Skjønsberg På parti med Stalin? LBK 1990)
2 
brukt trykksterkt og kontrastivt, med henvisning til noe nettopp nevnt
 den (det, de) førstnevnte
SITATER
  • mennesket maa være sig sine feil, saavelsom sine gode egenskaber bevidst, forat kunne aflægge hine og endmere udvikle disse
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 221)
  • [Hallvard og tre menn] sat paa inderbænken, aat og drak. Broder Helge og en anden av munkene stod utenfor bordet, snakket og lo med dem – hine var svært lystige allerede
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 151 1925)
3 
dialektalt eller arkaiserende
 den (det, de) andre
SITATER
  • med dialektal nøytrumsform
     
    hvad vilde hit folket si?
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast III 185 1919)
     | de andre (i bygda)
  • arkaiserende
     
    Sløngve fik straks den anden under sig, slog med fremhoverne og bed, saa hin gav sig ilde
     (Sigrid Undset Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis 19 1909)
  • der stod et menneske mellom birkene paa hin siden [av vannet]
     (Sigrid Undset Kransen 21 1920)
  • arkaiserende
     
    jeg var ugift svend. Hin manden – var – gift
     (Sigrid Undset Husfrue 388 1921)
  • han Lars var ikke bedre han enn de hine
     (Regine Normann Nordlandsnatt 97 1927)
  • vesla, som lå i hi senga, sutret og rørte på seg
     (Anders Saus I skyggen av Bjønnvassbre 119 1974)
  • [de våget seg] langt ut på isen, mest rakt fram til hi landet
     (Anders Saus I skyggen av Bjønnvassbre 38 1974)
UTTRYKK
hin mannen
hinmannen
; djevelen
  • det er nok ikke den herren [Gud] han tjener, presten i Maasvær. Det er nok snarere selveste hin manden det
     (Bernt Lie Mot Overmagt 260 1907)
  • jf.
     
    da kan han rolig møte Døden, hin kappekledte fra kirkegårdsporten
     (Terje Stigen Katedralen LBK 1987)
hint folket
eufemistisk
 de underjordiske
hin dagen
dialektalt eller arkaiserende
 forrige dagen
; forleden dag
hin side
motsatt side (av)
 | jf. hinsides
4 
især arkaiserende, i ubestemt nøytrum også som pronomen; med ubestemt betydning, vanligvis brukt sammen med denne, dette
 | jf. denne, den, de og det
SITATER
  • I skal ikke hade flok eller sag, fordi flokken eller sagen vil dette og ikke hint
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 52 1872)
     | det ene og ikke det andre
  • [avisene fant] ganske rigtig ud, at jeg havde lånt dette eller hint fra Henrik Hertz’s skuespil «Svend Dyrings hus»
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug VII 1883)
     | fra forfatters fortale; et og annet
  • jeg har til stedet koblet snart hin snart denne næringsgren
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 109)
     | snart den ene snart den annen
  • jeg skulde forklare hende denne eller hin maskines sammensætning
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 234)
     | den og den maskins sammensetning
  • han maatte hilsen den og ikke glemme at spørge til hin
     (Sigrid Undset Kransen 27 1920)
  • her og der hadde perfide borgere skrevet i parentes hvem denne og hin person i boka i virkeligheten var
     (Espen Haavardsholm Mannen fra Jante LBK 1988)
UTTRYKK
denne og hin
 | dette og hint
den eller den, det eller det
; både den/det ene og den/det andre
; noen hver
; litt av hvert
  • folk [kan oppleve] sine drømmedager med denne og hin
     (VG 26.10.1960/6)
  • Singer … snakker om dette og hint
     (Dag Solstad T. Singer LBK 1999)
  • han spurte og grov om dette og hint
     (Toril Brekke Gullrush LBK 2008)
  • både «denne og hin» klager over støvete veier og vannrestriksjoner
     (Porsgrunds Dagblad 15.08.2009/13)
5 
arkaiserende, brukt ved egennavn som adjektivets bestemte artikkel
 den
SITATER