Det Norske Akademis Ordbok

fange

Likt stavede oppslagsord
fange 
verb
BØYNINGfanget, fanget
UTTALE[fa`ŋ:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
trolig eldre dansk form fange, beslektet med norrønt fá 'gripe; få tak i; få, motta' (jf. få), av germansk fánhan; se også fange
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 få
EKSEMPEL
  • fange griller
     | få griller (i hodet)
SITATER
  • over Paal Jarls lig fanger Sigurd eftertanke
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 139 1862)
  • stødt at fange skam for løn
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 12)
  • tænk Dem så det hele billed, dirrende i sol og stilhed, vokse, vokse, fylde fange, højnes, højnes tusend gange
     (Henrik Ibsen Digte 153 1875)
  • han har fanget en ny tanke
     (Henrik Ibsen En folkefiende 73 1882)
  • hvo sejr vil fange, får ej vige
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 99)
  • det [var] ikke alle, der ret kunde fange trøst i denne tanke
     (Alexander L. Kielland Fortuna 263 1884)
  • vi fanget daab i fremtidshaab
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker I 44)
2 
foreldet
 pådra seg (sykdom, lidelse)
 | jf. fang
SITATER