Det Norske Akademis Ordbok

ærend

ærend 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; ærendet, ærend eller ærender
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
ærendet
ubestemt form flertall
ærend eller ærender
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[æ:`rən]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt erendi, av uviss opprinnelse
BETYDNING OG BRUK
noe som skal utføres, ordnes
EKSEMPLER
  • utføre, utrette et ærend
  • ha noen ærender å gjøre i byen
SITATER
  • [skipsfolkene] sagde til ham: … hvad er dit ærend, og hvor kommer du [Jonas] fra?
     (Jona 1,8; 2011: hva slags arbeid har du?)
  • jeg [David] fikk verken sverdet eller de andre våpnene med meg, for det hadde slik hast med kongens ærend
     (1 Sam 21,8)
  • kanskee jeg maa tage mig den frihed at spørge, hvad herrens ærinde er!
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,1 26)
  • dit aasyn viser, at du føler vægten af Brahmas ærinde
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 223)
  • den, som vil følge dig i saadant ærind, har brudt med kongen og sat sit paa spil
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 17 1862)
  • den, der søgte ham så tidlig, måtte vel ha vigtigt ærend
  • jeg reiser aldrig uden jeg har ærind
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 38)
  • [Nils Lykkes] ærende her i landet er en hemmelighed
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 36 1874)
  • [det kom] mange folk paa kontoret. Han talte med dem alle, og enhver fik sit erend utført
     (Bernt Lie Mot Overmagt 23 1907)
  • [hun hadde ikke klart for seg] hvad æren hun skulde ha
     (Ove Arthur Ansteinsson Svartskogen 95 1913)
  • jeg fik det indtryk, at De hadde et bestemt erende
  • en gammel mand fra Herjedalen hadde hat erender for alle sine sambygdinger
     (Sigrid Undset Husfrue 200 1921)
  • nu hadde han bare igjen det vigtigste erendet sit, hente sønnen sin med sig
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken II 119 1925)
  • snill, dannet og uten særlig ærend satt hun der og lot seg oppvarte
     (Johan Borgen Jenny og påfuglen 112 1949)
  • [at hun er redd for uniformer] kan også bety at hun er ute i ulovlig ærend, at hun har noe fore
     (Terje Stigen Monolitten LBK 1988)
  • hvis du absolutt må ha det inn med skjeer, så har de dradd til Pretoria i et viktig ærend
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie LBK 1989)
  • mitt ærend … var å få kjøpt et par sko til erstatning for dem jeg hadde på meg, som var utgåtte
     (Dag Solstad 16-07-41 LBK 2002)
  • en rekke prominente kulturpersonligheter kom til [Sverige på 1600-tallet] i embets ærend
     (Karsten Alnæs Historien om Europa 2 LBK 2004)
  • det var en annen Nansen som reiste i diplomatiske ærender, enn han som slåss med isbjørn og skrev i Verdens Gang
     (Tor Bomann-Larsen Folket. Haakon & Maud II LBK 2004)
  • begge parter følte på seg at de nok var ute i samme ærend
     (Arnfinn Haga Skyggen LBK 2009)
  • jeg må gå snart, sa jeg, jeg har flere ærender
     (Odd Klippenvåg Ljublju LBK 2011)
UTTRYKK
i noens ærend
i, på noens oppdrag
; for å ordne en sak for noen
; på noens vegne
  • i kongens navn og ærend søger jeg eder
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 91 1883)
  • han fór i kongens erend
     (Sigrid Undset Husfrue 50 1921)
gå noens ærend
overført
 arbeide, virke for noen (særlig uten å opplyse om det, hemmelig)
  • du gik min moders ærinde
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 268 1862)
  • det er dog hans ærinde, vi går i vor unge tillidsfulde gerning
     (Henrik Ibsen De unges forbund 28 1874)
  • i stedet for å arbeide for sosialismens hellige sak [skulle de vietnamesiske flyktningene ha] sviktet fedrelandet og gått imperialismens ærend
     (Torbjørn Færøvik Buddhas barn LBK 2006)
i det/slikt ærend
i det, i slikt oppdrag
; for å ordne en bestemt sak
råke ærend
se råke
1.1 
litterært
SITATER
  • da sa Haggai, Herrens sendebud, i Herrens ærend til folket: Jeg er med eder, sier Herren
     (Hag 1,13; 2011: sa fram Herrens budskap for folket)
  • hvad ærende kunde hun ogsaa have til Heklungerne?
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 64)
  • der er en mand borte i gjestehuset hos os som har ærinde til sutaren allikevel, han kan bære frem budet dit
     (Sigrid Undset Kransen 34 1920)
UTTRYKK
ha ærend til
ha bud til
  • [livet ville] jo aldrig mere ha ærinde til mig, uden gjennem Otto eller barnene
     (Sigrid Undset Fru Marta Oulie 81 1907)
ha ærend til
sikte til
  • bemerkningen hadde ærend til deg
(gå/være ute) i lovlig ærend
se lovlig
1.2 
litterært
 kall
; misjon
SITAT
  • folkets specielle ærend i kulturens historie
     (Hans E. Kinck Rormanden overbord 117 1920)
det å bevege seg (til et bestemt sted) for å utføre et ærend
; tur med bestemt hensikt
SITATER
UTTRYKK
gå/løpe/springe ærend
 | gå/løpe/springe ærender
1 
utføre oppdrag
2 
ha som arbeid å gå, løpe rundt og utføre oppdrag
  • kort tid efter havde en gut, som løp ærend, fåt sig en ny, fin søndags-trøje
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker V 182)
  • han skulde passe fyren til centralopvarmningen, strø sand på guttenes alt for farlige sklier, gå ærend i byen – kort sagt være altmuligmann
     (Per Kvist Den røde liga 39 1929)
  • arbeidet besto i å springe ærend for mannskapet, og ellers ta det forefallende arbeid han kunne klare
     (Bjørn Gunnar Olsen Hjallis 7 1977)
  • [altmuligmannen] løp ærender, ordnet med søknader, hjalp til å organisere billettsalg, var kasserer og behjelpelig med å sette opp et budsjett
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 21 1992)
  • overført
     
    han hadde aldri løpt ærender for overklassen
     (Tom Lotherington Wildenvey 232 1993)
være et ærend
være ute, på farten for å utføre oppdrag
  • hun var et ærend til landhandleren
     (Marie Hamsun Bygdebarn. Ola i byen 43 1928)
  • han hadde vært et ærend i byen
     (Gabriel Scott Sommeren 189 1941)
gjøre/lage seg (et) ærend
 | gjøre/lage seg ærender
finne på noe å spørre om eller å utrette som påskudd for noe
  • [adjunkt Rørlund] gør sig et ærende hen til bordet
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 32 1877)
  • jeg gjorde mig i formiddag et ærend ind til stadsingeniøren
     (Henrik Ibsen En folkefiende 66 1882)
  • hun fristet lage sig ærend til dem av grandene, som hadde været særs trofaste gjæster hos manden
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 62 1915)
  • [Per] gjorde sig ofte erender nedenom gaarden og kom nærmere og nærmere [bort til Pelle]
     (Hans Aanrud Fortællinger for barn I 204 1917)
  • så gjorde hun seg et ærend inn på soveværelset
     (Jens Bjørneboe Jonas 16 1955)
  • han [tok] hatt og frakk og gjorde seg et ærend bort på prestekontoret
     (Bergljot Hobæk Haff Skammen 79 1996)
utrette/gjøre et ærend
spøkefullt, eufemistisk
 slå lens
; late vannet
  • hans hvite og sorte fuglehund … utrettet et lite erende paa hjørnet av en grøn kasse med ølflasker
     (Sigrid Undset Vaaren 144 1914)
et nødvendig ærend
spøkefullt, eufemistisk
 et påtrengende besøk på toalettet
  • være ute, gå ut i et nødvendig ærend
  • [han] hadde været utkring døren et nødvendig ærend
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 152)
  • for å gjøre et nødvendig ærend av rent bagatellmessig karakter i de nordlige land, må man vanligvis gå ned under jorden i et anlegg som har kostet 200 000 kroner og er kledt med porselensfliser
     (Alf B. Bryn Tinder og banditter 34 1943)
  • når var du sist på et nødvendig ærend? – Du behøver ikke snakke i resepter til meg
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
gå/komme ens ærend
se en