Det Norske Akademis Ordbok

deilig

deilig 
adjektiv
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[dæi`li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk degelīk 'dyktig, kraftig', avledet av dege 'trivsel'; jf. suffikset -lig; jf. dansk form dejlig, av gammeldansk degeleg, deylig, av samme opprinnelse
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
usedvanlig skjønn, vakker
; (svært) tiltalende
1.1 
fysisk om person
 vakker og tiltrekkende
; forførende
1.2 
ironisk
2 
som gir følelse av lykke og velbefinnende
; i høyeste grad behagelig eller kjærkommen, gledelig
2.1 
om mat og drikke
 velsmakende
; innbydende
3 
som adverb, i ironisk replikk, nå sjelden
usedvanlig skjønn, vakker
; (svært) tiltalende
EKSEMPLER
  • en deilig kjole
  • et deilig bilde
  • et deilig hode
  • deilig vær
SITATER
  • [han] havde den deiligste tenorstemme jeg har kjendt
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 81)
  • sydens deilige land
     (Andreas Munch Sorg og trøst 54 1856)
     | med bibetydningen frodig
  • uendelig deilige toner
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 4)
  • en deilig søndagseftermiddag
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 97)
  • som adverb
     
    synes De ikke, at de spiller dejlig?
  • livet har du gjort mig til en dejlig sang
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 261)
  • hvad for en dejlig nat! Musiken og jubelen klinger langt ud over engene
     (Henrik Ibsen De unges forbund 35 1874)
  • jeg har tre dejlige børn
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 21 1879)
  • dejlige handsker
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 78 1879)
  • dejlige blomster
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 51 1888)
  • tænk, vi som kunde ha’ det så lunt og mageligt i vort nye, dejlige hus
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 5 1899)
  • en vidunderlig dejlig solopgang
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 153 1899)
  • vi maa sælge vore hester, vore deilige dyr
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 140 1923)
  • spiselig sop og giftig sop, sop med lugt og sop med de dejligste farver
     (Knut Hamsun Redaktør Lynge 85 1893)
  • hornet … kunne synge slike deilige lokketoner
     (Sissel Lange-Nielsen Kjærlighetshoffet 151 1991)
  • i radioen sang et barnekor «Deilig er jorden»
     (Gunnar Staalesen De døde har det godt LBK 1996)
1.1 
fysisk om person
 vakker og tiltrekkende
; forførende
EKSEMPEL
  • være dum og deilig
SITATER
  • kan du kogle den dejliges sind
     (Henrik Ibsen Digte 1 1875)
  • er hun ikke dejlig at sidde og se’ på?
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 131 1890)
  • De sa’, at jeg var dejlig i den hvide kjolen
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 64 1892)
  • han var sagtens så’nt et rigtig dejligt mandfolk?
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 178 1899)
  • du var så fortærende dejlig, Rita
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 132 1895)
  • lyset fra amplen strømmet ned over … dit deilige legeme
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker I 209)
  • jeg hadde fått det [diktet] av den eneste unge damen på skolen, en deilig påfugl fra Ålesund
     (Inger Hagerup Hva skal du her nede? 47 1966)
  • «du har jo to deilige mannebein her,» smiler Øystein
     (Elin Rise Luremus LBK 2011)
  • hun var ikke av typen «dum og deilig», hun var skarp som et barberblad
     (Ingvar Ambjørnsen Sannhet til salgs 23 1990)
  • gikk det an å tro på dette han stadig hørte, at han hadde en deilig kropp?
     (Anne B. Ragde Berlinerpoplene LBK 2004)
1.2 
ironisk
SITATER
  • a, hvilke dejlige chikaner … jeg skal lave ud af dette her
     (Henrik Ibsen En folkefiende 94 1882)
  • deilige greier! – danset og drevet med kjæresten til et tugthuslem …
     (Jonas Lie Gaa paa! 85 1882)
  • moderen graater, og sønnen driver dank. – Deilige forhold, deilige forhold
     (Nils Collett Vogt Familiens sorg (1914) 94)
  • du maa jo synes det er en deilig familie, du har giftet dig ind i –
     (Sigrid Undset Vaaren 254 1914)
som gir følelse av lykke og velbefinnende
; i høyeste grad behagelig eller kjærkommen, gledelig
SITATER
  • han boede om … sommeren paa sit deilige landsted
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 405)
  • en vidunderlig dejlig rejse
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 24 1879)
  • jeg har sovet så trygt og dejligt
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 59 1886)
  • her er det godt! Her er det dejligt!
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 105 1888)
  • å, det var da dejligt, at du kom
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 15 1888)
  • det er det dejligste han véd at gå og rode i bogsamlingerne
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 82 1890)
  • det er så rasende dejligt at ligge så’n og drømme
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 54 1892)
  • dejligt, dejligt var livet ved Taunitzer See
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 152 1899)
  • [det] skal være saa deiligt at komme hjem til Norge
     (Arne Garborg Trætte Mænd 22 1891)
  • jeg synes aldrig jeg har hat det saa deilig som i dette aaret
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker IV 9)
  • dette var for mig den deilige, deilige mening med at jeg levet
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker IV 55)
  • skal vi gaa ned til Ingebret; der er saa deilig fredelig
     (Sigrid Undset Vaaren 173 1914)
  • noe av det deiligste jeg visste, var å fly trapper
     (Inger Hagerup Det kommer en pike gående (1989) 57)
  • det var deilig med friskt regn i ansiktet
     (Knut Faldbakken Alt hva hjertet begjærer LBK 1999)
  • det hadde vært deilig å jogge bort og gi ham en på snørra
     (Brynjulf Raaen Den som brenner får svi LBK 2001)
2.1 
om mat og drikke
 velsmakende
; innbydende
EKSEMPEL
  • et deilig måltid
SITATER
  • ak, hvor din kaffe dufter dejligt, søde Dina
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 32 1877)
  • dejlig friskt øl
     (Henrik Ibsen Vildanden 65 1884)
  • [jeg] lager en deilig kopp te til deg
     (Klaus Hagerup Høyere enn himmelen 67 1990)
  • deilige skalldyr-asjetter med aioli (hvitløksmajones)
     (Torgrim Eggen Gjeld 212 1992)
  • jeg kunne tenke meg en deilig stappe – og en gryte med smørgule poteter
     (Arild Nyquist Sølvfiskene LBK 2000)
  • hell det deilige fyllet over den avkjølte tertebunnen
     (Lise Finckenhagen Slikkepott 86 2013)
som adverb, i ironisk replikk, nå sjelden
 | jf. bra
SITATER
  • «Du vil takke mig inderlig naar du faar bedre forstand,» hadde tante Lena sagt. Deilig vilde han det!
     (Dikken Zwilgmeyer Inger-Johanne-bøkerne III 128 1915)
  • «Men alle smaapikerne er i seng for længe siden.» «Blaas i det, deilig er de i seng,» sa tvillingene
     (Dikken Zwilgmeyer Inger-Johanne-bøkerne V 102 1915)