Det Norske Akademis Ordbok

særlig

særlig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLsærlig
nøytrum
særlig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sæ:`rli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt sérligr; avledet av sér; jf. sær med suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
særskilt
; spesiell
1.1 
særegen
; eiendommelig
2 
mest om grad, omfang
 særskilt, usedvanlig stor
2.1 
som adverb
 i usedvanlig, utpreget grad
; spesielt
2.2 
som adverb, brukt fremhevende
 især
; spesielt
2.3 
muntlig, med svekket betydning i forbindelse med ikke
3 
 som adverb, muntlig, som ironisk replikk
 det er ikke sant
; det tror jeg ikke på
1 
særskilt
; spesiell
EKSEMPLER
  • i særlige tilfelle
  • under særlige omstendigheter
SITATER
  • sig, hvilken særlig blomst er kærligheden?
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 89 1873)
  • ens særlige tarv sættes rent til siden
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 198)
  • eget bord; – under særligt tilsyn af festkomiteen
     (Henrik Ibsen De unges forbund 8 1874)
  • [talen blir] særligt henvendt til dig
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 164 1877)
  • jeg ved ikke noget så’n særligt
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 86 1892)
  • jeg bemærker intet særligt ved [hånden]
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 62)
  • til dette [preste]møte blev presten Stord særlig indkaldt
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 43 1919)
  • [det er] ikke værd at fælde en altfor generell dom over tilværelsen av en så særlig oplevelse
     (Ronald Fangen Nogen unge mennesker 175 1929)
  • Centralteatret [var] nesten enerådende på sitt særlige felt
     (Paul Gjesdahl Centralteatrets historie 187 1964)
  • straffestedet yter akkurat disse innsatte særlige lettelser i soningen
     (Trond Berg Eriksen Reisen gjennom helvete (2000) 121)
1.1 
særegen
; eiendommelig
SITATER
2 
mest om grad, omfang
 særskilt, usedvanlig stor
SITATER
  • [han] havde vist ham en ganske særlig opmerksomhed
     (Bernt Lie Mot Overmagt 54 1907)
  • [arbeiderne] er i særlig grad utsatt for blyforgiftning
     (Dagbladet 1932/164/2/6)
  • [lektor Elias Rukla] la særlig vekt på å gjennomgå Ibsens dramaer med sine elever
     (Dag Solstad Genanse og verdighet 21 1994)
  • de yngre forfatterne man hadde særlige forventninger til
     (Hanne Lillebo Obstfelder 315 2017)
2.1 
som adverb
 i usedvanlig, utpreget grad
; spesielt
SITATER
  • just du er særlig under nåden
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 48 1873)
  • i Troldheimen var føret særlig godt
     (Dagsposten 1931/78/8/4)
  • [jeg prøvde] å si at det passet meg særlig dårlig med besøk akkurat den kvelden
     (Knut Faldbakken Glahn 188 1985)
  • særlig likte hun å prate om politikk, hun var så opptatt av det
     (Benedicte Meyer Kroneberg En rettferdig krig LBK 2012)
2.2 
som adverb, brukt fremhevende
 især
; spesielt
EKSEMPEL
  • uværet økte på, særlig utover natten
SITATER
  • De burde huske på, at jeg, – særlig jeg, – ikke har fuld handlefrihed
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 88 1886)
  • mangt et kroget træ kan rette sig lidt i væxten, særlig naar det bliver bøjet
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 8)
  • ørene er, særlig det høyre, fryktelig varme
     (Beate Grimsrud Å smyge forbi en øks 99 1998)
2.3 
muntlig, med svekket betydning i forbindelse med ikke
EKSEMPLER
  • jeg er ikke særlig lysten på det
  • – Gjør det vondt? – Ikke noe særlig
SITATER
  • heldigvis blev ikke skaden særlig stor
     (Tidens Tegn 1933/141/7/4)
  • [Ole Aleksander] var nok ikke særlig sterk ennå etter at han hadde vært syk
     (Anne-Cath. Vestly Ole Aleksander får skjorte 50 1955)
UTTRYKK
ikke være noe særlig
1 
om person
 være lite brukbar, god
  • jeg har holdt ut med far din i alle år, til tross for at han ikke er noe særlig
     (Selma Lønning Aarø Jeg kommer snart 172 2013)
2 
om situasjon
 være ubehagelig, uhyggelig
  • når det gjelder Eirik, er han nærmest i sjokk. Det kan ikke ha vært noe særlig å finne henne
     (Anne Holt Demonens død 64 1995)
3 
 som adverb, muntlig, som ironisk replikk
 det er ikke sant
; det tror jeg ikke på
SITATER
  • god råd? Særlig
     (Dagsavisen 2005/239/12/1–5)
  • «… kanskje han ikke har stjålet det, kanskje han arvet det.» «Særlig»
     (Jo Nesbø Hodejegerne 236 2008)
  • – Lurte deg! Ha ha ha! Lurte deg! – Jeg visste det hele tiden, sa jeg … – Særlig, sa Leif Tore. – Vi lurte deg. Innrøm det
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 3 31 2009)