Det Norske Akademis Ordbok

ætt

Likt stavede oppslagsord
ætt 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; ætten, ætter
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
ætten
ubestemt form flertall
ætter
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[et:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt ætt, grunnbetydning 'de som hører til, hører sammen', avledet av eiga; se eie; jf. gammelengelsk aeht 'eiendom'
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
litterært eller arkaiserende
 gruppe av personer som nedstammer fra samme person
; slekt
; familie
1.1 
(samtidig levende) gruppe av en stamfars mannlige etterkommere
1.2 
sjelden
 barn
; etterkommere
2 
poetisk, sjelden
 folk
; nasjon
2.1 
gruppe av mennesker med felles miljø, bakgrunn, egenskaper e.l.
2.2 
generasjon
1 
litterært eller arkaiserende
 gruppe av personer som nedstammer fra samme person
; slekt
; familie
 | jf. farsætt, morsætt, kongeætt, vikingætt, ættstor og ættsmå
EKSEMPEL
  • være av god, høy, fornem ætt
SITATER
  • træles ætter
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 95 1899)
  • hurra for den gyntske æt!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 66)
  • være den yngste i ætten
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 40)
  • på nabogården levede i gode kår en familie af bygdens bedste æt
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker III 185)
  • [navnet Yngve] blev siden længe i hans æt brugt som værdighedsnavn
     (Gustav Storm (oversetter) Kongesagaer (1900) 14)
  • Sverre, den mand, som jeg ikke tror har æt til at være konge
     (Alexander Bugge og Gustav Storm (oversettere) Sverres saga 70 1914)
  • mot deres planer om ættens velfærd og fremgang … hadde [Kristin] sat sin elskov
     (Sigrid Undset Husfrue 413 1921)
  • Lovmandssønnerne regnet sin æt fra en av denne salige kvindes [den hellige fru Elin av Skøvdes] døttre
     (Sigrid Undset Kransen 12 1920)
  • Snorre godes søn Torstein bodde paa Laugarbrekka. Fra ham er kommet en stor ætt, Aasbjørningene i Skagafjorden
     (Sigurd Angell Wiik (oversetter) Eyrbyggja saga 135 1926)
  • ætten var et samfund innenfor samfundet
     (Fredrik Paasche Landet med de mørke skibene 176 1938)
  • Gud opprettet en pakt med Abraham og hans ætt
     (Jostein Gaarder Sofies verden 158 1991)
  • svigermor kokte alt i ei gryte. Rogn, lever og fisk. Slik hadde hennes ætt overlevd i generasjoner
     (Herbjørg Wassmo Karnas arv 36 1997)
1.1 
(samtidig levende) gruppe av en stamfars mannlige etterkommere
SITATER
1.2 
sjelden
 barn
; etterkommere
 | jf. ætling
SITAT
  • den grædende og kolde Niobe … sig bøjer over ættens liig
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 57)
2 
poetisk, sjelden
 folk
; nasjon
SITATER
  • [frihetens vinge] udryste held over dal, over fjeld, over frifødte æt!
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 3)
  • som en volcan af mulden [den gamle Nor] i æten er opstanden
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,2 17)
  • vi elsker gaten – ja vi elsker landet … den skal være fredløs og forbannet som sviker gaten og sin egen ætt
     (Rudolf Nilsen Samlede dikt 7)
2.1 
gruppe av mennesker med felles miljø, bakgrunn, egenskaper e.l.
SITATER
  • dverg saa lumsk og alt saa slem har i fjeldets dyb ei hjem som den æt, der allerede gaaer i frø og frugt dernede
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 52)
  • fattigdommens ætt
     (Rudolf Nilsen Samlede dikt 9)
2.2 
generasjon
SITATER