Det Norske Akademis Ordbok

vemodig

vemodig 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLvemodig
nøytrum
vemodig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vemo:´di]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk wemodich; jf. vemod og suffikset -ig; jf. tysk wehmütig
BETYDNING OG BRUK
1 
om person, om sinnsstemning e.l.
 fylt, preget av vemod
; sørgmodig
; trist
SITATER
  • [er ansiktet] vemodige Laura, som graven alt seer?
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 61)
  • vemodige skjald paa ædlingens grav sangfulde bautasteen er
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 14)
  • [jeg] tog afsked med min vemodige ven
     (Jonas Lie Den Fremsynte 145 1873)
  • gaa i vemodige erindringer
     (Konrad Dahl Eda Mansika 2 1875)
  • jeg bliver saa gyselig vemodigt stemt ved at see alle disse glade mennesker dandse saaledes mellem hinanden!
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 410)
  • naar vidunderbarn spiller, kan tilhørerne ofte bli vemodig stemt
     (Nationen 1933/68/4/1)
  • [vi] vinket vemodig farvel til dem der de kjørte i kortesje ned til brygga
     (Dag Solstad Roman 1987 68 1987)
1.1 
om ansiktsuttrykk, mine, stemme e.l.
 som er preget av, uttrykker, avspeiler vemod
SITAT
  • der [falt] en vemodig tone over hans svar
     (Bernt Lie Mot Overmagt 79 1907)
1.2 
som (er fylt, preget av og) vekker sorg, vemod
EKSEMPEL
  • en vemodig avskjed
SITATER
  • her, over gravenes viftende lunde, vaktes mit lille vemodige digt
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 124)
  • hvor jeg vendte mig hen, saae jeg den nordiske vemodige pragt omkring mig
     (Bernhard Herre En Jægers Erindringer 3 1850)
  • billederne der hjemmefra stiger frem så vemodig vakre
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 330 1897)
  • det var saa vemodig, syntes han
     (Gabriel Scott Kilden 210 1918)
     | å skilles fra livet
  • rytmen i landskapet minte ham om en gammel vemodig sang
     (Magnhild Haalke Syv år ved havet 11 1943)
  • en vemotig lyd
     (Magnhild Haalke Syv år ved havet 102 1943)
2 
dialektalt, som gradsadverb
 svært
; veldig
 | jf. inderlig
EKSEMPLER
  • det smakte vemodig godt
  • være vemodig sterk
SITATER
  • det er så vemodig mange viser om sorg og elskov og hjertesår
     (Alf Prøysen Samlede viser og vers 1 58)
  • [stedet] lå så vemodig langt på skauen
     (Oslo-marka II 198 1952)
  • vemodig vakkert, sa moren [om utsikten fra haugen i parken]
     (Hanne Ørstavik Uke 43 57 2002)