Det Norske Akademis Ordbok

sørgmodig

sørgmodig 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLsørgmodig
nøytrum
sørgmodig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sørgmo:´di]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
omdannelse av norrønt sorgmóðigr, sorgmóðr, jf. dansk sørgmodig; annet ledd -modig
BETYDNING OG BRUK
1 
trist
; bedrøvet
; sorgfull
SITATER
  • hun var alvorlig, eller rettere sørgmodig
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 100)
  • et sørgmodigt drag går over hendes ansigt
     (Henrik Ibsen Samlede verker XII 161)
  • sørgmodige øjne
     (Amalie Skram Samlede Værker II 270)
  • en sørgmodig vise om sjømanden og hans brud, som omkom paa bøljan den blaa
     (Rocambole Pedersen Den forsvundne pølsemaker 62 1919)
  • ho rystet sørgmotig på hodet og tidde
     (Magnhild Haalke Syv år ved havet 38 1943)
2 
vemodig
; vemodsfylt
SITAT