vemod
substantiv
UTTALE[ve:`mod]
BETYDNING OG BRUK
1
følelse av (mild, resignert) sorg eller sentimental lengsel
SITATER
-
ikke uden vemod sagde jeg mine venner … mit farvel(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 305)
-
[han fant ikke] det ringeste af det ømme vemod, den bortdragende kriger havde haabet paa hos sin elskede
-
som solskinsregn forskjønner torden, skal kummer smelte i vemod hen(Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 17)
-
personifikasjonher [på kirkegården] vanker vemoden, fulgt af den tause erindring
-
hans sjæl er som et tomt sted; en egen duft af vemod og længsel er derover
-
det at hun var saa vakker … syntes bare at øke farens vemod
-
resignasjonens befruktende og velsignende vemod
-
Johannes kjente et dumpt stikk av vemod(Sverre Knudsen De aller nærmeste LBK 2003)
1.1
sinnsstemning, følelse av vemod slik den avspeiler seg i ansiktsuttrykk, blikk e.l.
SITATER
-
en underlig vemod slog ud i min elskedes deilige træk
-
[Ingunn] færdedes saa stille, med tugtig nedfældte øine og et blidt vemod over aasyn og miner
-
dybt i dit mørke øie drømmer uendeligt vemod
-
han fortalte det selv, med slepende vemod i stemmen
2
om natur, musikk
som fremkaller vemod
SITATER
-
[Collett Vogts diktning] er fuld af vaarens ve og høstens vemod(Verdens Gang 1904/331/2/2 Nils Kjær)
-
den nordiske sommers vemod