Det Norske Akademis Ordbok

vemod

vemod 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; vemodet
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
vemodet
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ve:`mod]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk wemot, jf. ve og mot; jf. vemodig; jf. tysk Wehmut
BETYDNING OG BRUK
følelse av (mild, resignert) sorg eller sentimental lengsel
SITATER
  • ikke uden vemod sagde jeg mine venner … mit farvel
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 305)
  • [han fant ikke] det ringeste af det ømme vemod, den bortdragende kriger havde haabet paa hos sin elskede
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 109)
  • som solskinsregn forskjønner torden, skal kummer smelte i vemod hen
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 17)
  • personifikasjon
     
    her [på kirkegården] vanker vemoden, fulgt af den tause erindring
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 120)
  • hans sjæl er som et tomt sted; en egen duft af vemod og længsel er derover
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 337)
  • det at hun var saa vakker … syntes bare at øke farens vemod
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken II 218 1925)
  • resignasjonens befruktende og velsignende vemod
     (Gabriel Scott Sommeren 205 1941)
  • Johannes kjente et dumpt stikk av vemod
     (Sverre Knudsen De aller nærmeste LBK 2003)
1.1 
sinnsstemning, følelse av vemod slik den avspeiler seg i ansiktsuttrykk, blikk e.l.
SITATER
  • en underlig vemod slog ud i min elskedes deilige træk
     (Olaf Bull Digte 106 1909)
  • [Ingunn] færdedes saa stille, med tugtig nedfældte øine og et blidt vemod over aasyn og miner
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 213 1925)
  • dybt i dit mørke øie drømmer uendeligt vemod
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 278 1897)
  • han fortalte det selv, med slepende vemod i stemmen
     (Tom Lotherington Den tredje tjeneren 53 1985)
om natur, musikk
 som fremkaller vemod
SITATER
  • [Collett Vogts diktning] er fuld af vaarens ve og høstens vemod
     (Verdens Gang 1904/331/2/2 Nils Kjær)
  • den nordiske sommers vemod
     (A.H. Winsnes Det norske Selskab 398 1924)