Det Norske Akademis Ordbok

utsikt

utsikt 
substantiv
ETYMOLOGI
etter tysk Aussicht; jf. ut og sikt
BETYDNING OG BRUK
1 
det å kunne se (fritt) ut over omgivelsene
; utsyn
SITATER
  • [Salomo] gjorde paa huset vinduer, snevre af udsigt
     (1 Kong 6,4 eldre oversettelse; 2011: vinduer som skrånet innover. De var vide ytterst og smale innerst)
  • udsigt over Kristiania
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,2 153)
  • overført
     
    udsigten over erindringens land
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 254)
  • overført
     
    stormænd udsigten spærrer for hver enkelt mand
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 21)
  • lave aasrygge stængte den videre udsigt mod vest
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 149 1903)
  • de sykestes skarer var leiret midt i kirken under hovedtaarnets hvælv, med god udsigt til koret
     (Sigrid Undset Korset 467 1922)
  • vi hadde utsikt over hele Vestre Aker fra vort værelse
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden I,2 136)
  • fra vinduskroken hos foreldrene til stemoren min var det utsikt til den skrånende frukthagen deres
     (Espen Haavardsholm Det innerste rommet 19 1996)
  • det er pen utsikt der, men det er også alt
     (Anne B. Ragde Berlinerpoplene LBK 2004)
  • en lys leilighet, med utsikt over fotballbanen
     (Ingvild H. Rishøi La stå (2015) 140)
1.1 
område, sted som man kan se fritt ut over
; panorama
; rundskue
SITATER
1.2 
høytliggende sted som man har utsikt fra
SITATER
  • [å sitte på en høyfjellstopp er] herligt for en digter, som kan leve af udsigter og indtryk
     (Amalie Pettersen Pettersens paa Persroas Pensjonat 3 1918)
  • det var fra en utsikt jeg så det
     (Herman Wildenvey Filomele 209 1946)
2 
sjømannsspråk
 sjømann som har et skips observasjonspost
SITAT
  • passagerene … drakk pjolter i god stemning. Da melder utsikten: «Isfjell forut!»
     (A-magasinet 23.03.1929/3 Erling Winsnes)
     | fra novellen «En nokså farlig oplevelse»
3 
foreldet
 fremstilling av hovedpunktene, de viktigste trekkene (i noe)
; utsyn
 | jf. oversikt
SITATER
  • [professoren] havde aabnet forelæsningerne med en udsigt over videnskabens litteraturs historie
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 150)
  • jf. verktittelen
     
    Udsigt over den norske Historie
     (J.E. Sars 1873–91)
  • jf. verktittelen
     
    Utsikt over Norges historie
     (Jens Arup Seip 1974 og 1981)
4 
overført
 nærliggende mulighet, sannsynlighet (for at noe vil inntreffe)
EKSEMPEL
  • det er ingen utsikt til bedring
SITATER
  • tror De så, han havde udsigt til at blive valgt?
     (Henrik Ibsen De unges forbund 82 1874)
  • aldrig glimt af udsigt til det bedre
     (Henrik Ibsen Catilina 20 1875)
  • der [ble] ikke anden udsigt for hende end fattigkassen
     (Alexander L. Kielland Fortuna 200 1884)
  • han skulde vel, for pokker, ikke raade over udsigter til at drive affæren?
     (Jonas Lie Faste Forland 104 1899)
  • truende udsigter til regn
     (Samtiden 1905/553 Carl Nærup)
  • utsigten til at komme til Storslet
     (Bernt Lie Mot Overmagt 111 1907)
  • utsikten til at indgaa i det forjættede land
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden V,2 160)
  • utsikter til å skaffe seg noen av denslags herligheter
     (Ketil Bjørnstad Historien om Edvard Munch 399–400 1996)
     | fra artikkel i Morgenbladet 1913
  • aforismen lød … «Livet er et kroppsarbeid med små utsikter til forfremmelse»
     (Geir Pollen Når den gule solen brenner LBK 2002)
UTTRYKK
ha utsikter til
ha nærliggende muligheter for
; kunne vente seg
stille noen noe i utsikt
gi en grunn til å håpe på noe (særlig belønning, godtgjørelse, stilling e.l.)
; love
  • kommunen har stilt oss i utsikt et stort bidrag
  • ironisk
     
    en række truselbrever fra en indbrudstyv, som stillet et besøk i utsikt
     (A-magasinet 25.08.1927/3)
  • de små og høyst lokale goder han stilte familien i utsikt en gang i en løftet stund
     (Johan Borgen Alltid på en søndag 117 1968)
ha lange utsikter
ta lang tid
; trekke i langdrag
  • det har lange utsikter med det foretagendet
     | det vil vare lenge før det kan bli ferdig, realiseres
  • tal ikke om opfindelsen. Det har kanske lange udsigter med den
     (Henrik Ibsen Vildanden 229 1884)
  • desværre var han bare bud ved en forretning, og det hadde lange utsigter med ham
     (Rudolf Muus Nemesis 20 1919)
  • prosjektet med Bergsviks bok hadde lange utsikter i Amerika og kanske det aldrig blir til noget
     (Knut Hamsuns brev VI 589)
4.1 
mulighet, sannsynlighet (for)
UTTRYKK
ha gode/dårlige utsikter med noe
ligge godt, dårlig an
; tegne seg godt, dårlig
  • jf.
     
    [det] har smaa utsikter med at disse kan bli bearbeidet i den nærmeste fremtid
     (Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania 1919/27)
4.2 
i flertall
 mulighet for å få stilling eller arbeid, for å slå igjennom, gjøre lykke, bringe fortjeneste e.l.
; fremtidsmuligheter
SITATER
  • [ikke] bygge altfor trygt på forhåbninger og udsigter
     (Henrik Ibsen En folkefiende 193 1882)
  • sætte bo på blotte og bare udsigter
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 73 1890)
  • [berøve henne] alle hendes udsigter, hele hendes fremtid
     (Arne Garborg Trætte Mænd 85 1891)
  • lyse og lovende udsigter, som åbner sig for mig
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 56 1895)
  • [agronomskolen] giver andre udsigter end en skolemesterstilling
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 484)
  • [jeg kunne] ha bedre utsikter herinde efterpaa
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden I,2 158)
  • utsigterne for bergverksdriften er bekymringsfulde
     (Morgenbladet 1930/408/11/5–6)
  • jeg gav mine vaner, mine venner og mine udsigter en god dag
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 254)