Det Norske Akademis Ordbok

tordne

tordne 
verb
BØYNINGtordnet, tordnet, tordning
UTTALE[to`r-dnə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av torden
BETYDNING OG BRUK
1 
frembringe torden
KONSTRUKSJON
  • det tordner
SITATER
  • det lynte og tordnet
     (Sigrid Undset Kransen 175 1920)
  • når det lyner og tordner, blir det regn også
     (Jostein Gaarder Sofies verden LBK 1991)
  • du veit du ikke skal sitte under trær når det tordner?
     (Ingvild H. Rishøi La stå (2015) 67)
1.1 
frembringe lyd som minner om torden
; brake
SITATER
1.2 
om kanon, maskin, fossefall e.l.
 frembringe lyd som minner om torden
; brake
; drønne
SITATER
  • jf.
     
    hvor højt [hjerteslagene] tordne
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 335)
  • kanoner tordned
     (Henrik Ibsen Samlede verker V 406)
  • nedenfor tordnede faldet med hult dunder som af, at den mo’l nogen jettegryde under grunden
     (Jonas Lie Trold. Ny Samling 195 1892)
  • nå kom [flyene] dagstøtt i tordnende skare
     (Leif S. Rode – men det steg en grotid 81 1945)
  • tordnende tog
     (Gunvor Hofmo Jeg vil hjem til menneskene 9 1946)
  • langt der nede tordnet en vill elv
     (Tormod Haugen Farlig ferd LBK 1988)
  • rundt ham var bare tordnende geværild
     (Torill Thorstad Hauger Lincolns blå soldat LBK 1990)
  • plutselig krenget flyet til styrbord og tordnet inn over fjellheimen
     (Arnfinn Haga Skyggen LBK 2009)
1.3 
lyde som torden
SITATER
  • et tordnende drøn
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 389 1873)
  • musikken tordnet mot ørekanalene
     (Lars Saabye Christensen Blodets bånd LBK 1985)
  • som del av oksymoron
     
    tordnende stillhet
     (Sunniva Lye Axelsen Jerusalemsyndromet LBK 2012)
1.4 
foreldet, i ed
 slå med lyn og torden
 | jf. lyne
SITAT
2 
overført, om stemme, rop e.l.
 lyde med en høy, drønnende klang
 | jf. tordentale, tordenrøst
EKSEMPEL
  • tordnende bifall
SITATER
  • [presten] lagde … an paa et tordnende foredrag
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 320)
  • tordnende hurraer
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VII 105)
  • hans røst tordner ut over fiskernes hoder
     (Johan Bojer Samlede verker IV 159)
  • hurraene tordnet mellem husveggene
     (Chr. A.R. Christensen Det hendte igår 156 1933)
  • fra mildeste pianissimo til tordnende fortissimo
     (Amalie Christie Mennesket og musikken 22 1948)
  • så fulgte en tordnende applaus og et unisont brøl
     (Jan Jakob Tønseth Prosten LBK 2013)
2.1 
tale med høy, rasende stemme
; brøle i raseri (mot)
EKSEMPEL
  • tordnende kritikk, refselse
SITATER
  • en tordnende protest
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 168)
  • «Læs [brevet] for mig, hører du!» – tordnede han
     (Jonas Lie Rutland 233 1880)
  • til Deres moer De [Brand] tordned lovens hårde ord
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 119)
     | slynget ut refselse i voldsomme ordelag
  • den ganske dag tordnede han græsselige eder og forbandelser
     (Jonas Lie Trold. Ny Samling 126 1892)
  • en tordnende straffepreken over tidens «urolige hoveder»
     (A.H. Winsnes Det norske Selskab 358 1924)
  • var det saa underlig at han tordnet og skjældte paa høi og lav
     (Johan Bojer Samlede verker IV 65)
  • fortell meg alt sammen! tordnet kunstlæreren med en stemme som til og med vekket til live den døsige damen bak disken
     (Knut Faldbakken Alt hva hjertet begjærer LBK 1999)
  • fra talerstolen tordnet han mot opprørerne
     (Elisabeth Skarsbø Moen Jens Stoltenberg LBK 2002)
  • forhøret sluttet med at læreren holdt en tordnende formaning
     (Ørnulf Hodne Folkeskolen i folkeminnet LBK 2010)
  • – Dette kan ikke fortsette! tordnet hun. – Du kan ikke gå slik og slenge
     (Gaute Heivoll Himmelmannen 15 2020)
2.2 
i tale eller skrift
 (programmatisk) uttale, fremføre, rette voldsom, hard refselse (mot)
; rase
SITATER
  • Hovstad og Billing vil tordne i «Folkebudet»
     (Henrik Ibsen En folkefiende 128 1882)
  • skolekommissionens tordnende dommer
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 480)
  • I, Knox, må ikke tordne mod mig, Eders af Herren beskikkede dronning, fra prædikestolene
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 281)
  • han tok op sin kamp og tordnet mot sine embedsbrødre
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 43 1919)
  • han tordnet mot synd og skjørlevnet hver fredag mellom kl. 20 og 22
     (Terje Stigen Ved foten av kunnskapens tre LBK 1986)
3 
i adjektivisk presens partisipp
 
tordnende
 brukt forsterkende
 dundrende
; veldig
; overdådig
SITAT
3.1 
mektig
; veldig
SITAT