tidende
substantiv
UTTALE[ti:`d(ə)nə]
ETYMOLOGI
av norrønt tíðendi (nøytrum flertall) 'begivenhet, etterretning', trolig avledet med suffikset -indi, -endi av adjektivet tíðr 'som foregår, er i bruk, gjengs, hyppig'; se titt
BETYDNING OG BRUK
1
dialektalt eller arkaiserende
SITATER
-
en tidende har jeg hørt fra Herren(Jer 49,14; 2011: et budskap)
-
hvad gode tidender bringer du?
-
[det] havde stadfæstet sig, at tidenden var fuldkommen sikker
-
Olaf … bad ham tage plads ved hans bord og spurgte ham efter tidende fra Norge
-
den forunderligste tidende, han nogensinde hadde spurt fra sjøen| jf. sildetidende
-
de tidender, Halvdan ropte imot dem
-
der møtte ham mange tidender hjemme
-
da tidenden om Line Bakken nådde ut i bygda, varte det ikke lenge før folk regnet ut at det var mindre enn ni måneder siden hun forlot trakten
-
sannelig, tenkte jeg, dette er merkverdige tidender(Jan Christopher Næss Jotapata LBK 2001)
1.2
i flertall
sladder
; snakk
UTTRYKK
de sover ikke de som tidendene bær(er)
ordtak
en som sladrer er alltid våken
1.3
arkaiserende
; beretning
SITAT
-
saa er tidend stor| fra sangtekst
2
foreldet, bortsett fra i navn på aviser
; blad
SITAT
-
[tiradene] ere allerede i vore tidender refererede