Det Norske Akademis Ordbok

stoppe

Likt stavede oppslagsord
stoppe 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLstoppet, stoppet, stopping, stopning
preteritum
stoppet
perfektum partisipp
stoppet
verbalsubstantiv
stopping, stopning
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[stå`p:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt stoppa, fra nedertysk stoppen; se også stopning
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
fylle, tette (hull, åpning, sprekk e.l.)
; stappe
1.1 
fylle (pipe) med tobakk
1.2 
fylle (møbel, sete, pute e.l.) med stopp
1.3 
fylle, stappe (pølseskinn) med kjøtt eller flesk
1.4 
i adjektivisk perfektum partisipp
 foreldet
 stappmett
; proppmett
3 
reparere, tette hull (i klesplagg, særlig strikkevare) ved å sy sting i kryss med (grovt) garn, tråd
4 
dialektalt, muntlig
 forslå
; strekke til
1 
fylle, tette (hull, åpning, sprekk e.l.)
; stappe
SITATER
  • sneen føg og stopped munn og øjne
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 313)
  • [skuten hadde] den mærkelige egenskab at stoppe sig selv, saa vandet aldrig kunde komme til at staa over en vis højde i pumpesoden
     (Jonas Lie Rutland 7 1880)
     | tette seg selv
  • overført
     
    da stoppes øret til for bøn og bud
     (Henrik Ibsen Samlede verker V 397)
     | vendes det døve øre mot
  • overført
     
    publikum var stoppet til halsen med romaner om verdenskrigen og mentes ikke å kunne svelge mere
     (Sigurd Hoel 50 gule 51 1939)
1.1 
fylle (pipe) med tobakk
SITATER
  • [han] hældte ud af piben, tog pungen frem og stoppede
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 37)
  • pipen … stoppet han i en fart med «Nr. 14», strøk av en fyrstik og tændte paa
     (Rocambole Pedersen Den forsvundne pølsemaker 6 1919)
1.2 
fylle (møbel, sete, pute e.l.) med stopp
SITAT
  • stoppede møbler
     (Henrik Ibsen Vildanden 1 1884)
UTTRYKK
stoppe ut
1 
fylle (klær) med stopp
  • siden stoppede vi ud Lars Knudsen sine randede klæder med halm
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IX 84)
2 
fylle (skinn av dødt dyr) med stopp så det får sin naturlige kroppsform (og kan stilles ut)
  • Fridtjof [hadde] funnet på å stoppe ut fugler og sende dem sydover som salgsvare
     (Matti Aikio Bygden på elvenesset 236 1929)
1.3 
fylle, stappe (pølseskinn) med kjøtt eller flesk
SITAT
1.4 
i adjektivisk perfektum partisipp
 
stoppet
 foreldet
 stappmett
; proppmett
SITAT
  • saa siger han da, mættet, stoppet, doven og tung, medens han giver benene fra sig og puster tobaksrøgen langt ud: «Ak nu er jeg paa landet.»
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 93)
2 
stappe
; proppe
; putte
SITATER
  • [han] havde stoppet sin ægteskabelige ring i lommen
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 329)
  • hænderne stoppet i begge lommer
     (Jonas Lie Samlede Digterverker VII 65)
  • ironisk
     
    det er som at stoppe røg i en sæk
     (Jonas Lie Rutland 199 1880)
     | drive på til ingen nytte
  • smerten ved disse opvåkningene var så sterk at hun stoppet lakenet i munnen og hulket
     (Jens Bjørneboe Under en hårdere himmel 193 1957)
UTTRYKK
stoppet tone
musikk
 stopptone
  • de dengang udelukkende brugelige naturinstrumenter … kunde [ikke] klare de stoppede toner
     (Edvard Grieg Artikler og taler 131)
3 
reparere, tette hull (i klesplagg, særlig strikkevare) ved å sy sting i kryss med (grovt) garn, tråd
SITATER
  • hun var begyndt at stoppe paa en lang graa uldstrømpe
     (Amalie Skram Samlede Værker II 491)
  • stoppe et plagg
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 159 1917)
4 
dialektalt, muntlig
 forslå
; strekke til
EKSEMPEL
  • det stopper ikke i et slikt sluk
     | er ikke mulig å fylle