Det Norske Akademis Ordbok

stoppe

Likt stavede oppslagsord
stoppe 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLstoppet, stoppet, stopping, stopning
preteritum
stoppet
perfektum partisipp
stoppet
verbalsubstantiv
stopping, stopning
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[stå`p:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt stoppa, fra nedertysk stoppen; se også stopning
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
fylle, tette (hull, åpning, sprekk e.l.)
; stappe
1.1 
fylle (pipe) med tobakk
1.2 
fylle (møbel, sete, pute e.l.) med stopp
1.3 
fylle, stappe (pølseskinn) med kjøtt eller flesk
1.4 
i adjektivisk perfektum partisipp
 foreldet
 stappmett
; proppmett
3 
reparere, tette hull (i klesplagg, særlig strikkevare) ved å sy sting i kryss med (grovt) garn, tråd
4 
dialektalt, muntlig
 forslå
; strekke til
1 
fylle, tette (hull, åpning, sprekk e.l.)
; stappe
SITATER
  • sneen føg og stopped munn og øjne
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 313)
  • [skuten hadde] den mærkelige egenskab at stoppe sig selv, saa vandet aldrig kunde komme til at staa over en vis højde i pumpesoden
     (Jonas Lie Rutland 7 1880)
     | tette seg selv
  • overført
     
    da stoppes øret til for bøn og bud
     (Henrik Ibsen Samlede verker V 397)
     | vendes det døve øre mot
  • overført
     
    publikum var stoppet til halsen med romaner om verdenskrigen og mentes ikke å kunne svelge mere
     (Sigurd Hoel 50 gule 51 1939)
1.1 
fylle (pipe) med tobakk
SITATER
  • [han] hældte ud af piben, tog pungen frem og stoppede
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 37)
  • pipen … stoppet han i en fart med «Nr. 14», strøk av en fyrstik og tændte paa
     (Rocambole Pedersen Den forsvundne pølsemaker 6 1919)
  • det blaffer til i snadden på den andre side bordet, den blir karret og pirket i, banket ut og stoppet påny
     (Cora Sandel Alberte og friheten 135 1931)
1.2 
fylle (møbel, sete, pute e.l.) med stopp
SITAT
  • stoppede møbler
     (Henrik Ibsen Vildanden 1 1884)
UTTRYKK
stoppe ut
1 
fylle (klær) med stopp
  • siden stoppede vi ud Lars Knudsen sine randede klæder med halm
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IX 84)
2 
fylle (skinn av dødt dyr) med stopp så det får sin naturlige kroppsform (og kan stilles ut)
  • Fridtjof [hadde] funnet på å stoppe ut fugler og sende dem sydover som salgsvare
     (Matti Aikio Bygden på elvenesset 236 1929)
1.3 
fylle, stappe (pølseskinn) med kjøtt eller flesk
SITAT
1.4 
i adjektivisk perfektum partisipp
 
stoppet
 foreldet
 stappmett
; proppmett
SITAT
  • saa siger han da, mættet, stoppet, doven og tung, medens han giver benene fra sig og puster tobaksrøgen langt ud: «Ak nu er jeg paa landet.»
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 93)
2 
stappe
; proppe
; putte
SITATER
  • [han] havde stoppet sin ægteskabelige ring i lommen
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 329)
  • hænderne stoppet i begge lommer
     (Jonas Lie Samlede Digterverker VII 65)
  • ironisk
     
    det er som at stoppe røg i en sæk
     (Jonas Lie Rutland 199 1880)
     | drive på til ingen nytte
  • smerten ved disse opvåkningene var så sterk at hun stoppet lakenet i munnen og hulket
     (Jens Bjørneboe Under en hårdere himmel 193 1957)
UTTRYKK
stoppet tone
musikk
 stopptone
  • de dengang udelukkende brugelige naturinstrumenter … kunde [ikke] klare de stoppede toner
     (Edvard Grieg Artikler og taler 131)
3 
reparere, tette hull (i klesplagg, særlig strikkevare) ved å sy sting i kryss med (grovt) garn, tråd
SITATER
  • hun var begyndt at stoppe paa en lang graa uldstrømpe
     (Amalie Skram Samlede Værker II 491)
  • stoppe et plagg
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 159 1917)
4 
dialektalt, muntlig
 forslå
; strekke til
EKSEMPEL
  • det stopper ikke i et slikt sluk
     | er ikke mulig å fylle