sid - Det Norske Akademis ordbok

sid

adjektiv

BØYNINGsidt

UTTALE[si:]

ETYMOLOGI

av norrønt síðr, beslektet med sist, siden, silde og omsider; i denne betydningen med innvirkning fra si-

BETYDNING OG BRUK

som rekker, faller langt ned

SITATER

kåben er sid

(Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 28)
bruden sad rank i sadlen, sidt over lænderne svam hendes lok

(Henrik Ibsen Digte 128 1875)
han saa endda tyndere og uslere ud i sin bedstefars gammeldagse side og vide reisepels

(Chr. Skredsvig Dage og nætter blandt kunstnere 111 1908)
han aabned … munden, men den blev staaende, for han kom til at se bort paa Paal i det samme, og han var blit saa underlig sid i underlæben

(Hans Aanrud Fortællinger III 157 1923)
kvinderne med indholdsrig bug og side bryster

(Ragnhild Jølsen Samlede skrifter II 185)
[taket] hang langt udover murvæggen, ujævnt og sidt som en sneskavl

(Ragnhild Jølsen Samlede skrifter II 190)
rytteren hænger sidere og sidere ned paa siden [av hesten]

(Knut Hamsun Børn av Tiden 166 1913)
han arver alle klærne sine, så han går med side slengbukser når det er in med høyvanns

(Harald Rosenløw Eeg Løp hare løp LBK 2008)
hunden har gått til ro bak de side soveromsgardinene

(Helene Uri Jeg naken drakk 32 2024)

UTTRYKK

sid bak

| sid i baken/buksen(e)

muntlig, om person

som har svær bakdel (buksebak) og (derfor) beveger seg langsomt, er seig og tung i bevegelsene

overført

forlegen

; fornærmet

; furten

en slusk som blev sid bak for ingenting

(Gabriel Scott Jernbyrden (1919) 33)
[de ble] redde og så sig tilbake og blev side i buksen

(Sigurd Hoel Prinsessen på glassberget 37 1939)

om luft

tung (og fuktig)

SITATER

luften hang sid og skoddet atter idag igjen

(Amalie Skram Samlede Værker II 529)
et sidt, solid regnvær

(Gunnar Larsen I sommer 10 1932)

om lende, jord

som ligger lavt og er fuktig, vasstrukken

SITATER

[bekker] fra fjeldet forsvandt nede i engen og gjorde den sid og sumpig nedover

(Jonas Lie Gaa paa! 21 1882)
side, sure myrer

(Nils Kjær Samlede Skrifter V 69)