Det Norske Akademis Ordbok

 
preposisjon, adverb
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[på:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt uppá, sammensatt av upp 'opp' og á '', med bortfall av første stavelse
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
som preposisjon
1.1 
om sted
1.1.1 
om det å ha fysisk kontakt med et underlag
1.1.2 
om det å være festet til, holdt inntil en flate
 utenpå
; inntil
1.1.3 
foran ord som betegner understøttende kroppsdel, transportmiddel e.l.
1.1.4 
foran ord som betegner område e.l.
1.1.5 
foran stedsnavn
 i
1.1.6 
foran ord som (upresist) betegner rom, institusjon e.l.
 i
1.1.7 
foran ord som betegner side, kant, hold e.l.
1.1.8 
foran ord som betegner beholder, rom, innhold e.l.
 i
1.1.9 
om bevegelse eller retning mot, det å komme til et sted
 mot
; til
1.2 
om tid
1.2.1 
foran ord som betegner klokkeslett
 før
1.2.2 
foran ord som betegner tidspunkt
1.2.3 
foran ord som betegner tidsrom
 i løpet av
1.2.4 
brukt for å angi ubrutt fortsettelse, særlig i konstruksjon med samme ledd på begge sider av
 etter
1.2.5 
om noe som er like ved å inntreffe
 nære på
; nær ved
1.2.6 
for å betegne vedvarende, ufullført handling eller hendelse
1.3 
muntlig, vanligere i nyere tid
 med hensyn til
; angående
1.4 
foran ord som betegner grunn eller årsak
 på grunn av
; som følge av
; i forbindelse med
1.5 
foran ord som betegner middel
 ved hjelp av
; med grunnlag i
1.6 
foran ord som betegner måte
1.7 
foran ord som betegner gjenstanden for en handling
 over
; av
; om
1.8 
for å uttrykke tilhørighet, det å være del av e.l.
 til
; tilhørende
1.9 
om formidling av inntrykk, signaler, følelser o.l.
 mot
1.10 
foran ord som betegner samling, tilstelning e.l.
 med på
; til stede ved
1.11 
distributivt
1.12 
foran ord som betegner omfang, alder e.l.
1.13 
med avbleket eller overført betydning
2 
som adverb
2.1 
om sted
2.1.1 
om det å hvile på et underlag, tilsvarer denne betydningen
 oppå
2.1.2 
om det å være festet på, holdt inntil en overflate, tilsvarer denne betydningen
 utenpå
; inntil
2.1.3 
om beholder, rom, tilsvarer denne betydningen
 i
2.1.4 
om bevegelse mot, det å komme til et sted, tilsvarer denne betydningen
 mot
; til
2.2 
om tid
2.2.1 
om klokkeslett, tilsvarer denne betydningen
2.2.2 
om rekkefølge, tilsvarer denne betydningen
 etter
2.2.3 
om noe som er like ved å inntreffe, tilsvarer denne betydningen
2.3 
om formidling av inntrykk, signaler, følelser o.l., tilsvarer denne betydningen
 mot
; av
2.4 
som bestemmelse til verb (verbalpartikkel)
 med økt styrke, intensitet
2.5 
som bestemmelse til verb (verbalpartikkel)
 med vedvarende innsats
2.6 
som bestemmelse til verb (verbalpartikkel)
 med begynnende virkning
2.7 
om apparat e.l.
 påslått
2.8 
muntlig
 full
; beruset
som preposisjon
1.1 
om sted
1.1.1 
om det å ha fysisk kontakt med et underlag
 | jf. oppå
EKSEMPLER
  • maten står på bordet
  • hun sitter på en benk i parken
  • mannen hadde barnebarnet på fanget
  • han ligger på sengen
  • de har penger på kistebunnen
SITATER
  • nu står maden på bordet
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 178 1888)
  • jeg stod på skibet
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 37)
  • han ballancerer på stenene
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 122 1899)
  • ikke sten på sten skal lades tilbage
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 390 1873)
  • [han har] nok ikke ret mange hårstrå igen på sin isse
     (Henrik Ibsen Vildanden 135 1884)
  • byg ikke din borg på svigtende sand
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 190 1886)
     | etter Matt 7,26
  • [jeg] bygged tårn på den gamle kirken
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 49 1892)
  • overført
     
    kvindesind er en utryg grund at bygge på
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 121 1874)
  • ja så, du har trukket både Emmy og Bob på kælken
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 50 1879)
  • [de suser] gjennem luften på sorte heste
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 53)
  • [ligge] på køien
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 404 1897)
  • hun lå på seng
     (Magnhild Haalke Allis sønn 132 1935)
     | barselseng
  • hyrde, som paa haug sidder
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 50 1899)
  • jeg snudde meg halvveis rundt på benken for å kunne følge ham med blikket
     (Chris Tvedt Dødens sirkel LBK 2010)
1.1.2 
om det å være festet til, holdt inntil en flate
 utenpå
; inntil
EKSEMPLER
  • bildet henger på veggen
  • småfuglene sitter som perler på en snor
  • stjernene lyser på himmelen
  • i fallet fikk hun et sår på leggen og en flekk på kjolen
  • boken er trykt på godt papir
  • han eier ikke klær på kroppen
  • hun bærer ring på fingeren
  • han har så vidt dun på leppen
  • de stod med hendene på ryggen
SITATER
  • hans harpe har hængt så længe på væggen derindi
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 15 1883)
  • ingenting fra dalen, undtagen silkesløjfen yderst på halen
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 74)
  • med fjær på hatten
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 4 1890)
  • skal han steges på spidd eller brunes i gryde?
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 70)
  • som et lyn på nattehimlen fæstet
     (Henrik Ibsen Catilina 104 1875)
  • du kunde jo ha’ læst hendes navn på en badeliste
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 95 1899)
  • denne huspostille på velin
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 199 1877)
  • randsel på ryggen
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 46 1892)
  • ingen skal krumme et hår på dit hoved
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 210 1873)
  • med et hyl på sine læber, sprang barbaren op
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 155 1873)
  • paa det [banner] staar indskrevet: Frihet, fædreland …
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 34)
  • mor gav ham varme omslag paa halsen
     (Peter Egge Inde i Fjordene 109 1920)
  • da jeg kommer helt op paa siden af baaden …
     (Vilhelm Krag Hos Maarten og Silius 5 1912)
  • grinden som skriger paa sine hængsler
     (Vilhelm Krag Baldevin 106 1925)
  • han virket blek og bestemt og holdt begge hendene på ryggen, på en keitete måte
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
1.1.3 
foran ord som betegner understøttende kroppsdel, transportmiddel e.l.
EKSEMPLER
  • han ligger på ryggen og snorker
  • pilegrimene falt på kne
  • gå på ski over Grønland
  • hun skal gå på krykker i minst en måned
  • de listet seg inn på strømpelesten
  • komme (kjørende) på sykkel
  • trikse på skateboard
SITATER
  • kan De svømme på ryggen?
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 96 1888)
  • han havde forstuvet ene foden sin, så han ikke kunde træ’ på den
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 45 1888)
  • [Osvald] blir halvt liggende på albuen
     (Henrik Ibsen Gengangere 110 1881)
  • på hodet stupte vægteren udigennem tårngluggen
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 306)
     | med hodet foran
  • han kaster sig igen ned på sit ansigt
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 376 1873)
  • Alfhild synker paa knæ
     (Henrik Ibsen Samlede verker III 204)
  • jeg skal ta’ Dem på ryggen
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 175 1899)
  • din flinke kone, som lunter så lunt ud og ind på filtsko
     (Henrik Ibsen Vildanden 136 1884)
  • øjenstikkerne fløj paa vinger, der skinned som kraakesølv
     (Thomas Krag Ada Wilde 38 1896)
  • jeg gik på mine ben direkte fra Max og hjem
     (Helge Krog Blåpapiret 82 1928)
  • han ble nærmest slengt i været og landet på ryggen i det brune vannet
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
1.1.4 
foran ord som betegner område e.l.
EKSEMPLER
  • være på fjellet, vidda
  • dykke på stort dyp
  • jeg er ikke kjent på disse trakter
SITATER
  • den første nat på et fremmed sted
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 25 1899)
  • oppe på grænsefjeldene
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 51 1874)
  • en stilhed, som på et fugleberg under midnatssolen
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 178 1886)
  • luften der borte på vestkysten
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 17 1896)
  • dette fri livet i skog og på vidder
     (Henrik Ibsen Vildanden 76 1884)
  • i dal, – på hej
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 38)
  • inde på storskogen
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 222)
  • [telt] på en oase
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 148)
  • hvad skal en vel bruge skillingen til her på landsbygden
     (Henrik Ibsen Gengangere 14 1881)
  • derude på de blå vande
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 13)
  • Basilios gransker verdslige vismænds skrifter på sit landgods
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 226 1873)
  • [jeg har] bygget mig en stor, prægtig, bekvem villa på tomten
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 151 1899)
  • vælg: – du står på vejens skille
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 80)
  • han er på vejen opover til jagtmarkerne
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 37 1899)
  • men Gud bevars, her på småstæderne
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 47 1877)
  • på to fod vand sank den dyre last
     (Henrik Ibsen Digte 91 1875)
     | et sted hvor vannet står to fot høyt over bunnen
  • forskninger på forskellige områder
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 144 1886)
  • [man] står på et vendepunkt i sit liv
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 36 1886)
  • [Gud] er en konge på sin borg
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 137)
  • De holder altså ud der oppe på det fæle svarte værket endnu?
     (Henrik Ibsen Vildanden 132 1884)
  • vi mødtes oppe på en af fjeldstuerne
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 47 1892)
  • prindsen, som bor paa det slottet
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 253 1879)
  • da stod den lyse hat på vejen, lige foran hende
  • højt paa skandsen i morg’nen staar Erling Skjalgson fra Sole
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 79)
  • ingen fremmed soldat paa vor jord
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 7)
  • baronessens børn staar paa fjæren og roper til mig
     (Knut Hamsun Rosa 27 1908)
  • jeg laa paa vaagen
     (Knut Hamsun Rosa 27 1908)
  • litt stuefiske paa sundet
     (Gabriel Scott Alkejægeren 198 1933)
  • [han] fisket hvilling paa ytterhavnen
     (Gabriel Scott Alkejægeren 196 1933)
  • han trodde knapt der fandtes maken [til tømmerhaken] der på elven
     (Hans Aanrud Fortællinger for barn II 258 1917)
  • på bergstaden
     (Johan Falkberget Christianus Sextus I 152 1938)
  • allerpenest blev der paa storstuen
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 11)
  • 2–3 grader på indre strøk
     (Naturen 1968/442)
  • da han hadde stått med stenene over hodet oppe på fjellet
     (Karl Ove Knausgård En tid for alt LBK 2004)
1.1.5 
foran stedsnavn
 i
 | gjerne brukt også om bygder, mindre tettsteder, steder i innlandet o.l., men etter sedvane og uten klart mønster
EKSEMPLER
  • på Røros, Gjøvik, Borkenes
     | til forskjell fra i Bergen, Kristiansand, Tromsø
  • flyforsinkelser på Island
  • høyeste topp på Senja
SITATER
  • dagligstuen på Rosmersholm
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 1 1886)
  • det var nede på Kap
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 256)
  • faren var paa Nordland med jægten
     (Hans E. Kinck Guldalder 78 1920)
  • karene var på Lofoten
     (Johan Bojer Folk ved sjøen 77 1929)
     | for å delta i fiske
  • postkontoret på Hamar ble nedlagt og flyttet til disken i Narvesenkiosken på jernbanestasjonen
     (Lars Saabye Christensen Norske stiler LBK 2012)
1.1.6 
foran ord som (upresist) betegner rom, institusjon e.l.
 i
EKSEMPLER
  • barna går på skolen i strøket
  • de kom på sykehus etter ulykken
  • møte venner på kino
  • ungene gikk på butikken for å handle godteri
  • ha fjernsyn på kjøkkenet
  • på soverommet
     | men: i entreen, stuen
SITATER
  • vise sig på theatret turde hun jo ikke mere
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 27 1877)
  • hun er oppe på sit værelse
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 143 1888)
  • dette slid på kontoret
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 85 1877)
  • nu sidder han på kvisten i havehuset
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 71 1873)
  • her var saa fredelig paa avdelingen i nat
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 274)
  • paa butikken, borget de varer som før
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast II 222 1919)
  • om morgenen, havde jeg været paa kramboden
     (Knut Hamsun Rosa 26 1908)
  • katalog utleveres paa lokalet
     (Morgenbladet 1926/346/10/3)
  • hun blev den siste på syskolen
  • som underviste i viktoriansk litteratur på universitetet
     (Karsten Alnæs Sabina LBK 1994)
  • han gjemte seg inne på hjertehuset
     (Dagbladet 1950/149/6/3)
  • 16 mindre knivstikk, som hun hadde fått under en belivet fest på ei hytte
     (Nationen 1969/124/1/2)
1.1.7 
foran ord som betegner side, kant, hold e.l.
EKSEMPLER
  • på hans høyre side sitter vertinnen
  • jegerne prøvde å komme på skuddhold
  • bli beskutt på kort avstand
SITATER
  • en landsby lå hyggeligt på vor højre hånd
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 295)
  • på denne side af grænsefjeldene
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 69 1874)
  • flertallet har altid retten på sin side
     (Henrik Ibsen En folkefiende 155 1882)
  • her kommer rætten vel tilpas, hvis våbnene skal være lige på begge sider
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 59 1874)
  • de er hver på sin kant
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 146 1895)
  • skam og uheld på alle kanter
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 158 1873)
  • den rigeste mand på mange, mange mile
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 9 1883)
  • [vi sitter] lidt på afstand fra hinanden
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 64 1899)
  • og når de er på nært hold legger jeg merke til noe annet
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
1.1.8 
foran ord som betegner beholder, rom, innhold e.l.
 i
EKSEMPLER
  • det var ingenting igjen på flasken
  • det er varm kaffe på kannen
  • det brant på peisen
  • preparater som ligger på sprit
SITATER
  • [den ene flasken] var der saavidt en dram igjen paa
     (Bernt Lie Mot Overmagt 255 1907)
  • det evige fattigmandsklynk, at en ikke har penger paa lommen
     (Johan Bojer Samlede verker IV 91)
  • som regel har han en lerke på lomma
     (Karin Fossum Jeg kan se i mørket LBK 2011)
1.1.9 
om bevegelse eller retning mot, det å komme til et sted
 mot
; til
EKSEMPLER
  • de spyttet på den fremmede
  • gå rett på sak
  • postmannen banket på døren
  • de gjøv løs på hverandre
  • oldefar seilte på Østen
  • Danmarks handel på Island
  • etter kursfallet ble det run på bankene
  • han hisset hunden på meg
  • han strøk på dør uten å si adjø
SITATER
  • stilhed faldt paa borgen
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 154)
  • på døren med ham
     (Henrik Ibsen En folkefiende 153 1882)
  • hæng frakken der på knaggen
     (Henrik Ibsen En folkefiende 9 1882)
  • kom, så sætter vi os her på sofaen
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 36 1890)
  • [demoniske naturer] må ud på afveje en gang iblandt
     (Henrik Ibsen Vildanden 132 1884)
  • jeg er flyttet hen på et hotel
     (Henrik Ibsen Vildanden 68 1884)
  • alle grækeres øjne er rettede på mig
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 254 1873)
  • jeg får nok ned på kontoret
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 15 1888)
  • overfald på sagesløs mand
     (Henrik Ibsen En folkefiende 211 1882)
  • først da bar han våben på din søn
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 74)
  • en dag Isak var ude at fiske et par mil til havs, kom der mørkskodde paa ham
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 55 1879)
  • [den fremmede] trak sværd og satte det paa ham
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 66 1862)
  • på hin [den nye høvding] han viste, idet han for
  • han satte et par store øine på hende
  • [han hadde ført skuten] paa St. Ybes
     (Jonas Lie Gaa paa! 296 1882)
  • den fjord, vi styrede på
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 188 1903)
  • vi fortsatte vor vei med kurs paa en høi, brat fjeldvæg
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 441 1903)
  • han var paa mig om at faa kjøpe høi
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 104 1917)
  • vi drev rett ned på [fyrskipet]
     (Fr. Odfjell Vi går ombord 100 1936)
  • silden gik ind paa bugten
     (Gabriel Scott Kilden 50 1918)
  • [tyvene satte] like lukt paa elven
     (Hans E. Kinck Kirken brænder 166 1917)
  • nu gaar vi paa byn
     (Johan Bojer Samlede verker IV 119)
  • hun gik lige på søen
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 261 1899)
  • [han] vipped udfor, rulled på fjorden og sank
     (Gabriel Finne To Damer 2 1891)
  • såret elg går på vatn
     (Mikkjel Fønhus Reinsbukken på Jotunfjell 186 1926)
  • saa kastet hun kaapen paa sig
     (Sigrid Undset Husfrue 37 1921)
  • naar nordvesten blaaser paa skybanke i sydost, blir det regn
     (Fædrelandsvennen 1930/158/2/1)
  • skibet er under den svære orkan drevet på land
     (Norges Handels- og Sjøfartstidende 1933/200/1/7)
  • [han] satte hesten sin paa stald
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 36 1917)
  • seile med fisk og poteter paa Danmark
     (Vilhelm Krag Baldevin 30 1925)
  • jeg [kommer] vel paa slaveriet
     (H. Meltzer Politinotitser (1874) 106)
  • [finnene] kunne sætte ilt og troldskab paa folk
     (H. Meltzer Politinotitser (1874) 64)
  • sette en unge på henne
     (Gunnar Larsen I sommer 183 1932)
     | gjøre henne gravid
  • kanskje en bør gå rett på det som plager
     (Kari Bøge Komponisten LBK 2008)
  • amerikansk framstøt på Korea
     (Samtiden 1951/297)
  • innskyterne gikk på banken
     (Chr. A.R. Christensen Det hendte igår 76 1933)
     | for å ta ut sine innskudd
1.2 
om tid
1.2.1 
foran ord som betegner klokkeslett
 før
EKSEMPEL
  • fem på halv ti og ungene ennå ikke lagt
SITATER
  • [klokken] feiler fem minuter paa halv tre
     (Jonas Lie Rutland 65 1880)
  • klokken viste paa 11
     (Hans E. Kinck Ungt folk 25 1924)
     | nærmet seg 11
  • klokken var kvart på åtte da Berstad og Moland passerte Torvet med kurs for teateret
     (Gunnar Staalesen 1900 Morgenrød LBK 1997)
1.2.2 
foran ord som betegner tidspunkt
EKSEMPLER
  • på slaget fem innfant gjestene seg
  • utstillingen er stengt (på) helligdager
  • banen går på hel time
SITATER
1.2.3 
foran ord som betegner tidsrom
 i løpet av
EKSEMPLER
  • en reise tidlig på høsten
  • hun levde på 1700-tallet
  • jeg har ikke sett ham på flere uker
  • på slutten av dagen
  • ikke på lenge
SITATER
  • Gud ved hvor den stær er kommen fra saa tidligt paa aaret
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 457)
  • hver time på dagen
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 196 1886)
  • hvad tid på natten havde du hint syn?
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 106 1873)
  • vi kommer til at opsætte vore procesanliggender på ubestemt tid
     (Henrik Ibsen De unges forbund 228 1874)
  • vi modtar ikke medlemmer på ugevis
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 40 1886)
  • det kan umuligt gøres på kortere tid end treti dage
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 438 1873)
  • han var bleven slig en listig, udtænkt djævel paa den sidste tid
     (Henrik Ibsen Samlede verker III 226)
  • jeg ved ikke, jeg på lang tid har følt mig så let om hjerte som nu
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 59 1886)
  • på en eneste nat er verden bleven gammel
     (Henrik Ibsen Samlede verker III 219)
  • paa sancthansnatten gaar ingen tilsengs
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 384)
  • havet på de glittrende solskinsdage
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 78 1888)
  • på mine gamle dage
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 172 1873)
  • henimod kl. tre på eftermiddagen
  • rejs bort på en stund
     (Bjørnstjerne Bjørnson Leonarda 43 1879)
  • på tørkesomre … gik det saa som saa
     (Hans E. Kinck Kirken brænder 38 1917)
  • paa tørreste sensommeren
     (Hans E. Kinck Emigranter 3 1904)
     | sensommeren når den er tørrest
  • 115.000 hl. sild opfisket på 1 døgn
     (Morgenbladet 1935/20/12/5–6)
  • jeg har ikke set ham paa en maaned
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 149)
  • der hadde ikke været lagt i paa maaneder
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger II 275)
  • du kom ramlendes hjem paa morgenkvisten
     (Vilhelm Krag Baldevin 48 1925)
  • [hun må ikke] vente dig hjem paa det første
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 255 1900)
  • det havde ikke hændt paa det hun kunde mindes
     (Sigbjørn Obstfelder Skrifter I 118 1917)
  • saa træt, at jeg ikke orkede at blæse paa mange dage efter
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 253 1879)
  • [han satt sammen med dem] til langt paa nat
     (Thomas Krag Ada Wilde 148 1896)
  • sang og sjau langt paa de lyse nætter
     (Bernt Lie Mot Overmagt 73 1907)
  • det er skammelig med den baren som aldri er åpen når en er på det tørsteste
     (Sigurd Hoel og Helge Krog Don Juan 22 1930)
  • slik det luktet i huset på høsten når de skrudde på den vesle panelovnen
     (Anne B. Ragde Berlinerpoplene LBK 2004)
UTTRYKK
på sine eldre dager
i alderdommen
  • på sine eldre dager putlet Hermane og Anders både med epler og bær
     (Karsten Alnæs Trollbyen LBK 1992)
1.2.4 
brukt for å angi ubrutt fortsettelse, særlig i konstruksjon med samme ledd på begge sider av
 etter
EKSEMPLER
  • de prøvde seg gang på gang
  • på vinteren følger våren
  • to på hverandre følgende dager
SITATER
  • geled paa geled
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 294)
  • skud paa skud
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 493)
  • da sprætter der stjærne paa stjærne ud
     (Knut Hamsun Det vilde Kor 109 1904)
  • titusener på titusener er i opbrud gjennem alle lappmarker
     (Carl Schøyen Tre stammers møte 64 1919)
  • jeg drakk vodka på vodka for å finne mot
     (Liv Ullmann Forandringen 146 1976)
  • gang på gang hadde han gjenopplevd gjensynet med henne
     (Gunnar Staalesen 1900 Morgenrød LBK 1997)
  • han skrev brev på brev hjem, at han vantrivdes, at han var syk
     (Selma Lønning Aarø Hennes løgnaktige ytre 242 2016)
  • det er stue på stue, lysekrone på lysekrone, peis på peis
     (Tove Nilsen Den eneste broren 73 2020)
1.2.5 
om noe som er like ved å inntreffe
 nære på
; nær ved
EKSEMPLER
  • forfatteren står på spranget til internasjonal anerkjennelse
  • han var på nippet til å gi opp
SITAT
  • en som står lavere på rangstigen og er på spranget opp
     (Kari Bøge For alt jeg vet LBK 2000)
UTTRYKK
være på å
sjelden
 være nær ved å
  • hidtil har fattigfolk bare været paa at sulte ihjel
     (H. Meltzer Skizzer (1884) 18)
  • hun er på å kovne
     (Jens Hagerup Juvi 154 1928)
1.2.6 
for å betegne vedvarende, ufullført handling eller hendelse
EKSEMPEL
  • gå og engste seg på andre døgnet
SITATER
  • han havde nu alt spillet paa fjerde dagen
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 219)
  • det er nu på tredje året siden
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 111 1872)
  • være stængt inde på livstid
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 131 1895)
  • jeg går her på ottende kvælden
  • paa tredje døgn sat I her ensom
     (Hans E. Kinck Den sidste gjest 196 1910)
  • jeg var på trettende året
     (Magnhild Haalke Dagblinket 27 1937)
     | gikk i mitt trettende år
  • hun var på Reinsnes på andre året for å lære hushold og folkeskikk
     (Herbjørg Wassmo Karnas arv LBK 1997)
1.3 
muntlig, vanligere i nyere tid
 med hensyn til
; angående
EKSEMPLER
  • god på smak
  • han drev forskning på alternativt jordbruk
  • hun var dyktig på forhandlinger
  • få igjen penger på skatten
  • han er idealist, på godt og ondt
  • bilen er tung på rattet
  • butikken var utsolgt på smør
  • gått ut på dato
  • best på service
  • kunden var stor på det
  • dette er jeg sikker på
SITATER
  • et mønster på stilistisk skønskrift
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 119 1873)
  • men så har De jo altså beholdt en viss – fordom på det punkt også
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 143 1886)
  • forråd på korn og olje
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 448 1873)
  • list har I god råd på, kong Skule
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 191 1872)
  • [det er forskjell] på at fælde en fiende og at slå en ihjæl
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 174 1874)
  • han er lam på skanken, som du er lam på sindet
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 102)
  • utryg skal du være både på liv og lemmer
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 27)
  • da her blev dyrt på sul og sæd
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 58)
  • en Gud, som på råd er læns!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 139)
  • jeg kan ikke blive klog på dig
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 207 1877)
  • altid skulde hun nu være så fin på det
     (Henrik Ibsen Gengangere 12 1881)
  • jeg er viss på ham
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 8 1872)
  • en novelle, der er tom paa handling
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 235)
  • han var bonde-dum paa deres kneb
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 105)
  • hun havde været for snar på det
  • vær ikke stor paa det, naa
     (Bjørnstjerne Bjørnson Over Ævne II 159 1895)
  • [han] var ikke på vekst som døler flest
     (Mikkjel Fønhus Der vildmarken suser 113 1919)
  • kundskabens træ paa godt og ondt
     (1 Mos 2,9 eldre oversettelse; 2011: treet til kunnskap om godt og ondt)
  • den skal staa tidlig op, som ta’r mig paa en hest
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 88 1883)
  • bare du ikke blir snydt paa [hesten]
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 91 1883)
  • han var klar paa, hvad han vilde gjøre
     (Jonas Lie Gaa paa! 247 1882)
  • kammerraaden blev syg paa forstanden
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 146)
  • blød paa hjernen
     (Arne Garborg Trætte Mænd 43 1891)
  • hun var mett på syltetøi
     (Ernst Orvil Hvit uro 45 1937)
  • [hummeren er] egen paa skikken
     (Gabriel Scott Kilden 163 1918)
  • vinen var næsten lysegrøn paa lit
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 134 1925)
  • Turid var så brå og hastig på alt
     (Magnhild Haalke Dagblinket 50 1937)
  • er man frelst på Elton Johns eruptive, uttalte stil, er det greit nok
     (Dagbladet 1973/43/12/6)
  • [vi] vil selvfølgelig samarbeide på sak der dette er mulig
     (Dagbladet 1973/43/13/4)
  • på [universitetenes rolle i samfunnet] prøver vi i dag å være bevisste
     (Dagbladet 1974/211/2/5)
  • midt i Bærum finner du en av landets største på ubehandlet lys eik
     (Aftenposten 1981/548/3/5)
  • Norsk Hydro [er] størst i verden på gjødsel
     (Aftenposten 20.08.1982/9/1)
  • fusjonsforskning og fusjonsteknologi forskes det ikke på
     (Aftenposten 24.03.1983/39/6)
  • forordninger som vi er forpliktet på
     (Minervas kvartalsskrift 1964/3/349/2)
  • [han] er veteran på hummeren
     (Dagbladet 1969/230/14/4)
  • Velferden [for norske sjøfolk] er … verdens største distrubutør på filmer
     (Dagbladet 1972/32/12/4)
  • på en rekke områder har vi måttet forplikte oss på bestemte løsninger
     (Dagbladet 1974/116/2/7)
  • vår teori på hvorfor EU ønsker seg Norge som medlem
     (Dagbladet 21.10.1994)
  • [såpen] er nøytral på lukt
     (Kyrre Andreassen For øvrig mener jeg at Karthago bør ødelegges 157 2016)
  • hvorfor er hele resten av familien så slappe på tid, mens jeg er så punktlig?
     (Helga Flatland En moderne familie 152 2017)
  • [såret er] rustbrunt på farge
     (Maja Lunde Blå 65 2017)
  • jeg skulle være redaktør på to diktsamlinger
     (Marte Spurkland Pappas runer 210 2019)
1.4 
foran ord som betegner grunn eller årsak
 på grunn av
; som følge av
; i forbindelse med
EKSEMPLER
  • på oppfordring fra mange
  • han tapte sparepengene på en feilinvestering
SITATER
  • hvad magt ligger der på, om to usle liv forspildes!
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 102)
  • riddere og fruer skal stævnes hid paa mit bud
     (Henrik Ibsen Samlede verker III 174)
  • og paa det var Werring samme aften rejst fra huset
     (Jonas Lie Rutland 100 1880)
  • han havde ondt for at samle sig paa det
     (Jonas Lie Gaa paa! 285 1882)
  • hun slog i et skrig, et eneste et: men på det kom moderen
  • fare til byen på første ordet
     (Hans E. Kinck Livsaanderne 231 1906)
  • [rutebilen] stopper på et vink
     (Arbeiderbladet 1930/4/1/2)
  • på et vink fra den energiske læreren, la jenta og gutten blomstene ned
     (Endre Lund Eriksen Det tar ikke slutt LBK 2005)
1.5 
foran ord som betegner middel
 ved hjelp av
; med grunnlag i
EKSEMPLER
  • han fikk beholde tilbygget på grunneiers nåde
  • de levde på bær og nøtter
  • koke suppe på en spiker
  • jeg kjenner ham på ganglaget
  • legge vin på nyper
  • hun låner penger på sitt ærlige ansikt
  • han ble dømt på indisier
  • styrke seg på et glass vin
SITATER
  • hvad er en Cæsars værdighed på deslige vilkår!
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 158 1873)
  • på ridestellet skal storfolk kendes
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 70)
  • jeg tog mine ejendomme igen på odel
     (Henrik Ibsen De unges forbund 119 1874)
  • det er på en betingelse
     (Henrik Ibsen De unges forbund 161 1874)
  • det har været figurlig ment, det gier jeg min hals på
     (Henrik Ibsen De unges forbund 22 1874)
  • så redded du huset Bernick på en kvindes bekostning
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 105 1877)
  • når man, som vi, har levet på sulteforing
     (Henrik Ibsen En folkefiende 13 1882)
  • [jeg vil heller] ødelegge [min fødeby] end se den blomstre op på en løgn
     (Henrik Ibsen En folkefiende 167 1882)
  • hører jeg ikke fluks på navnet [Mortensgård], at det bæres av en plebejer?
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 36 1886)
  • sætte bo på blotte og bare udsigter
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 73 1890)
  • som byggmester kom jeg ivejret på den branden
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 115 1892)
  • jeg tør vædde på, at det er onde øjne, som har spillet Dem et puds her
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 77 1895)
  • vi får finde os i at leve på din nåde og barmhjertighed
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 49 1896)
  • det kan De trygt bande på
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 169 1899)
  • aktieselskab ja, det kan man gjøre paa en fyrstikke nutildags
     (Jonas Lie Faste Forland 84 1899)
  • Lise vilde dø på, det var ikke sandt
  • [ta i hånden] til vished på, at vi nu virkelig er forlovede
  • de skulde kjøre paa tog dit
     (Sigrid Undset Vaaren 31 1914)
  • saa kan hun leve videre paa den trøsten
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 292 1919)
  • [han ble] fakket på mistanken
     (Carl Schøyen Tre stammers møte 102 1919)
  • jeg har netop siddet paa vand og brød
     (Vilhelm Krag Baldevin 38 1925)
  • de drak vældig paa beslutningen
     (Olaf Benneche Stjernene flimrer 47 1923)
  • avisen slog abonnenter paa begivenheten
     (Johannes Thrap-Meyer Egoister 221 1927)
  • jeg blir kristen paa dette
     (Amalie Skram Samlede Værker II 567)
  • paa det løfte tømte de sine glas
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 335)
  • [tjenestepiken] gjættet nyheten [prostens forlovelse med frøkenen] paa farvellet deres
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 182)
  • [vi] satset våre penger på dens fortsettelse
     (Morgenbladet 1932/105/9/3)
  • [vi må sette på kaffen] så mamma får litt å våkne på
     (Anne-Cath. Vestly Aurora i blokk Z 40 1966)
  • hvorfor skal man velge å selge på følelser eller «image»?
     (Markedsføring 1985/10/11/2)
  • de laget grøt på fløte
     (Kaja Schjerven Mollerin Vigdis, del for del 138 2017)
     | referert utsagn av Vigdis Hjorth
1.6 
foran ord som betegner måte
EKSEMPLER
  • de lette på lykke og fromme
  • la oss avvikle dette samarbeidet på en god måte
  • det var en uheldig måte å løse oppgaven på
  • kamphanene sloss på liv og død
  • barna fikk kaken på deling
  • han går på trygd
  • det er hardt å arbeide på tom mage
  • de protesterer på det heftigste
  • døren står på gløtt, på vid gap
  • vi henger fra oss tøyet på eget ansvar
  • slåss på tørre never
  • legge hodet på skakke
SITATER
  • Bjerregaard … blev indstillet til det christianiensiske assessorat medens jeg paa lige maade blev indstillet til det throndhjemske
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 471)
  • De har stundom en så overdreven måde at udtrykke Dem på
     (Henrik Ibsen Gengangere 99 1881)
  • jeg har det på samme sæt
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 9 1883)
  • sidde på tomandshånd i kupéen
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 89 1890)
  • en femakters vaudeville på jamber
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 329)
  • jeg saa i bladet mit første digt paa prent
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 151)
  • ekkoet bryder på tydsk
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 172)
  • han fortsætter på engelsk
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 54 1888)
  • noget senere følger oversættelser på russisk, hollandsk …
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 2 1895)
  • det havde jeg paa ære ikke tænkt
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 408)
  • den dør står på klem
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 119 1877)
  • jeg tænkte at gøre det på det bedste for dig
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 183 1888)
  • fire procent på sex måneders opsigelse
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 33)
  • [småjentene] gav sig til at hvine på det frygteligste
  • virtuoser på alle mulige instrumenter
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 77)
  • fru Maia drejer sig om på siden
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 88 1899)
  • [jeg] spiller på mundharpe
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 34 1895)
  • krig på død og liv
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 106 1873)
  • saa kommer kongen og jægerne og finde hende, og da først faar hun munden paa gang
  • han gjorde nu lofotfiske paa dagsror
     (Jonas Lie Den Fremsynte 65 1873)
  • bli kaptejn for andres regning ja, – og gaa paa opsigelse
     (Jonas Lie Kommandørens døttre 63 1886)
  • han havde rusket sig parykken paa skjeve
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 91 1883)
  • [han] repeterede paa spreng
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 170 1883)
  • mændene slet tause paa aarerne
     (Bernt Lie Mot Overmagt 276 1907)
  • have penge paa rente
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 164)
  • han fisker paa deling
     (Johan Bojer Samlede verker IV 90)
  • [han] kjøpte [dyrene] paa spekulation
     (Peter Egge Inde i Fjordene 94 1920)
  • paa et vis var nok den ældste [gutten] hendes yndlingsbarn
     (Sigrid Undset Husfrue 252 1921)
  • ikke på lek, men virkelig!
     (Ronald Fangen Nogen unge mennesker 112 1929)
  • skibets fart på last [er] 11 knop
     (Norsk tidsskrift for sjøvesen 1926/249)
  • hugge bjerkeved «på halving»
     (Aftenposten 1933/353/2/2)
  • dersom [embetsverket] fatter beslutninger, skjer det etter fullmakt fra statsråden, og på hans ansvar
     (Einar Gerhardsen I medgang og motgang 59 1972)
  • magekreften er på tilbakegang
     (Forskningsnytt fra Norges allmennvitenskapelige forskningsråd 1959/3/5/2)
  • det må være en innovativ idé, et nytt konsept, produkt, en ny måte å entre markedet
     (Rogalands Avis 30.10.2012/13)
     | ofte glemmes i sluttstilling i lengre setninger
1.7 
foran ord som betegner gjenstanden for en handling
 over
; av
; om
EKSEMPLER
  • det ble gjort ære på en tro tjener
  • de fikk gjort slutt på elendigheten
  • vi tar vare på de svake
  • det skal ikke legges skjul på at det har vært vanskelig
  • han har slått seg på politikk
  • det klages på bråk i strøket
SITATER
  • [han driver] fuglefangst, og jager paa høg
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 10)
  • slå af på sin ungdoms idealer
     (Henrik Ibsen Vildanden 211 1884)
  • du ved jo, hvor liden forstand jeg har på politik
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 24 1886)
  • en smule afdrag på en bundløs, umådelig gæld
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 38 1892)
  • kurere på folk
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 5 1890)
  • så I var da beredt på hans komme
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 52 1874)
  • havde De gå’t og gemt på alle de dukkerne da
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 171 1892)
  • det er en dødelig sygdom, jeg bærer på
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 147 1896)
  • stoppe paa en lang, graa uldstrømpe
     (Amalie Skram Samlede Værker II 491)
  • binde paa en hose
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 170 1879)
  • han [skal] komme til at bøde for drabet på kaptejnen
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 126 1888)
  • løs ialfald lidt på overtøjet
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 4 1896)
  • kvindene åpner på pæsken
     (Nordahl Grieg Norge i våre hjerter 17 1929)
  • naar du sætter dig paa noget, Faste, saa flyr du altid i lyset for det
     (Jonas Lie Faste Forland 15 1899)
  • han brygget netop paa en frisk toddy
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger II 12)
  • [hun hadde] bedt ham om at ikke reparere paa huset
     (Amalie Skram Samlede Værker II 493)
  • [han] suget ivrig paa pipen
     (Peter Egge Inde i Fjordene 197 1920)
  • [makrellen] velter paa kroppen
     (Gabriel Scott Kilden 105 1918)
  • hundene trak paa skibet
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 125 1903)
  • [elven] skysser paa glatte vaate tømmerstokker
     (Hans E. Kinck Steder og folk 4 1924)
  • [de hadde] durt og læst paa Rosmersholm
     (Johannes Thrap-Meyer Egoister 100 1927)
  • jeg laver paa en ny en [roman] nu
     (Gabriel Finne To Damer 25 1891)
  • det var noget i dette trætte uttrykket som dæmpet på Erik
     (Ronald Fangen Nogen unge mennesker 56 1929)
  • prutte paa prisen
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 25 1919)
  • de bur sig alle på sildesjauen
     (Jens Hagerup Sommernatt i Nordland 65 1934)
  • vi har fått bukt på hjemmebrenningen
     (Romsdalsposten 1968/87/2/5)
  • har de da ikke rett på sin del av samfunnsgodene
     (Bergens Tidende 1969/10/3/1)
  • vi har investert mangfoldige ti-tall millioner på renseutstyr
     (Dagbladet 1973/224/13/4)
  • jeg skrev på hovedoppgaven om moderne tysk dramatikk
     (Vigdis Hjorth Arv og miljø 97 2016)
1.8 
for å uttrykke tilhørighet, det å være del av e.l.
 til
; tilhørende
 | alternativ til tilhørighetsgenitiv
EKSEMPLER
  • navnet på organisasjonen er hemmelig
  • de kom for nær kanten på bassenget
  • enden på visen var at ingen fikk mer
  • oversykepleieren på akuttavdelingen leverte inn sin oppsigelse
  • det er vanskelig å anslå høyden på treet
SITATER
1.9 
om formidling av inntrykk, signaler, følelser o.l.
 mot
EKSEMPLER
  • de stirret intenst på henne
  • beboerne ropte på vaktmesteren
  • la oss smake på suppen
  • ha innvirkning, innflytelse på noe
  • hei på deg!
  • spekulere, pønske på noe
  • ikke vær sint på meg
  • han har stor appetitt på livet
SITATER
1.10 
foran ord som betegner samling, tilstelning e.l.
 med på
; til stede ved
EKSEMPLER
  • de møttes på bingo én gang i uken
  • de var på ball til langt på natt
  • det var på forelesning de ble kjent
  • hun var ofte på besøk
  • vi hadde det hyggelig på turen
SITATER
  • krav, som kom frem på rigsmødet i Bergen
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 113 1872)
  • De har jo været omkring på folkemøder?
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 7 1886)
  • på den først afholdte generalforsamling
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 324)
  • vi gjorde en trip gennem Tyrol på hjemrejsen
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 117 1890)
  • du har nok ikke spildt din tid på bryllupsrejsen, du, Jørgen
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 9 1890)
  • komme på bøffeljagt
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 160 1877)
  • lykke på reisen
     (Henrik Ibsen Gengangere 9 1881)
  • den dag jeg lå på storhugst i skogen
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 214)
  • vi selv får jo ikke være med på det
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 100 1888)
  • på jagt har jeg været
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 187 1899)
  • drage paa eventyr
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 18 1862)
  • her kommer provsten paa visitats
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 49 1865)
  • Helge var alt paa sildnot
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 265 1917)
  • kvinnfolkene var på opbyggelse
     (Johan Bojer Folk ved sjøen 46 1929)
  • de laa paa sildefiske
     (Johan Bojer Samlede verker IV 3)
  • [han hadde] bedt dem hit paa toddy og kort
     (Hans E. Kinck Ungt folk 140 1924)
  • Sem ber Gry på brus
     (Magnhild Haalke Dagblinket 114 1937)
  • Hestviksmændene fór paa kjøpmandsfærder
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken II 3 1925)
  • gå på rangel
     (Ronald Fangen Nogen unge mennesker 125 1929)
  • han vilde ud paa hestehandel
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 180)
  • [de] skulde paa tur
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 40 1900)
  • de [ender] fort på [datatreffet] The Gathering i Vikingskipet [på Hamar]
     (Bergens Tidende 30.06.2012/6)
  • delta på The gathering (TG), Norges største datatreff
     (Ringerikes Blad 09.08.2018/4)
1.11 
distributivt
EKSEMPLER
  • det ble to kasser på hver
  • det gikk seks epler på en kilo
  • det går hundre øre på kronen
SITAT
1.12 
foran ord som betegner omfang, alder e.l.
EKSEMPLER
  • de har en gutt på tre år
  • reisefølget var på ti personer
  • eiendommen er på fire mål og kommer ham på 3 mill.
SITATER
  • mændene paa femti aar
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 294)
  • hans værk på 12 bind
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 295)
  • en lang bygning på et stokværk
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 474)
  • et theater i Kristiania, beregnet på 1800–2000 tilskuere
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 301)
  • en gjedde paa 2 bismerpund
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder II 329 1904)
  • dalen var paa sine tre-fire mil
     (Hans E. Kinck Emigranter 2 1904)
  • [fjøset] skulde bli paa to baaser til
     (Knut Hamsun Landstrykere II 287 1927)
  • Olsen fik ordre paa 5 sæt nye kogekar
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 324 1903)
  • hun har en sønn på to år og forsørger også kjæresten sin
     (Tonje Røed Udødelig med deg LBK 2001)
  • en fiskebåt synker utenfor kysten av Nord-Norge …, mannskapet på syv drukner
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 1 11 2009)
1.13 
med avbleket eller overført betydning
EKSEMPLER
  • jeg skal sove på det
  • han har noe på samvittigheten
  • der er du inne på noe
  • vil du være med på en spøk
SITATER
  • jeg har mulkteret mig paa en hvid strikket nathue
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VIII 545)
     | jeg har dømt meg selv til å gå med
  • ikke en svag hentydning paa mit liv
     (Bernhard Herre En Jægers Erindringer 64 1850)
  • [jeg vil] røgte, hvad jeg har taget mig på
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 59 1862)
  • både jernbyrd og rigsmøde har mere end engang været på tale
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 15 1872)
  • [Solvejg] lokker på gederne
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 169)
  • hun siger, at jeg virker kuende på de unge
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 21 1886)
  • de rasende mennesker hævnede biskoppens flugt på skyldløse brødre
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 366 1873)
  • hele din hær er på vild flugt
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 227 1873)
  • hun skifted sind på hjemvejen
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 34)
  • onde ord faldt mig på tungen
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 62)
  • så kom kvinderanet på tale
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 13)
  • alle spor tyder på at han ætlede sig til Østråt
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 57 1874)
  • den forbistrede tale var myntet på mig
     (Henrik Ibsen De unges forbund 101 1874)
  • drikke et glas på held og velgående
     (Henrik Ibsen De unges forbund 168 1874)
  • vi har jo ænnu nogen dager på os
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 29 1874)
     | før det må gjøres som vi er forpliktet til
  • igår morges gav jeg dig mit ord på at tie
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 132 1877)
  • han havde forgrebet sig på kassen
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 27 1877)
  • så tidligt på farten du også
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 93 1877)
  • her er thinglæst skøde på gårdparten Solvik
     (Henrik Ibsen Gengangere 32 1881)
  • De skulde ha’ ta’t mig med på råd
     (Henrik Ibsen En folkefiende 206 1882)
  • hvad går [oppfinnelsen] ud på
     (Henrik Ibsen Vildanden 122 1884)
  • din søn taer al din gæld på sig
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 73)
  • hvorledes kommer du på det nu?
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 68 1888)
  • på gensyn da!
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 27 1888)
  • jeg havde da sågodtsom løfte på stillingen
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 71 1890)
  • jeg har gi’t anvisning på rentepengene
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 17 1890)
  • sagtens disse gadeungerne, som er på spil igen
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 78 1895)
  • jeg havde ikke rist eller ro på mig
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 10 1895)
  • for du har jo det største og første krav på ham
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 143 1896)
  • dette [utsagn] faldt Thorbjørn underlig på sindet
  • de er begge villige paa ed, at præsten nægtede sturt at følge øst i Brækken
     (Alexander L. Kielland Sne 21 1886)
     | villige til å avlegge ed
  • [hun] fik Fredrikke paa snak
     (Alexander L. Kielland Fortuna 49 1884)
  • faa vide, hvad folk siger paa dem
     (Jonas Lie Rutland 140 1880)
  • du véd, hvormeget der kan staa paa, om hun synes om dig
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 66 1883)
  • nu lyver De paa Dem selv
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 223)
  • i stuen stod ovnen paa fuld træk
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 277 1919)
  • [være] paa udgaaende
     (Hans E. Kinck Trækfugle og andre 79 1899)
  • han tok for meget paa sig
     (Bernt Lie Mot Overmagt 207 1907)
  • [du kan] sætte det paa mig
     (Knut Hamsun Rosa 57 1908)
     | debitere meg det
  • hun kunde faa ham paa straf
     (Knut Hamsun Ringen sluttet I 14 1936)
  • det snakket de paa
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 59 1917)
  • da jeg kom paa vragkapitlet, blev Jens ikke nær saa forekommende
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 45 1865)
  • det var grovt til tørst paa dig da
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 152 1925)
  • [jeg] la mig paa lur
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 35)
  • saa lovte jeg paa det, at jeg skulde si det til Dem
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker I 197)
  • de vilde allesammen stemme paa sig selv til republikkens præsident
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 45)
  • hils hans søn paa det
     (Hans E. Kinck Den sidste gjest 387 1910)
  • [hun hadde] knapt hat blund paa øinene
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 48 1923)
  • Ready vant den hårdeste stafetten på rekordtid
     (Tidens Tegn 1935/115/9/1–7)
UTTRYKK
på’n igjen
 (grunnbetydning 'på den igjen')
muntlig, sagt når man begynner med noe igjen etter en pause eller som oppfordring til straks å gjøre et nytt forsøk
  • med det samme det gryede af dag, var alle mand paa’n igjen
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 53 1903)
  • klokken halv fire om morgenen er det på’n igjen
     (Norges Sjøforsvar 1936/102/1)
på’n
 (grunnbetydning 'på den')
1 
muntlig
 i aktivitet, i arbeid
  • være tidlig på’n
  • tåken gjorde at vi måtte være på’n til alle døgnets tider
     (Norges Handels- og Sjøfartstidende 1931/219/4/7)
2 
muntlig
 full
; beruset
 | egentlig på druen
  • han var temmelig på’n
ha noe på seg
sjelden
 ha noe å bety
  • mistanken hadde ikke noe på seg
     | var uten grunnlag
  • hun trodde ikke det [at han var svaksynt] hadde noget paa sig, han vokste det vel av sig
     (Sigrid Undset Husfrue 252 1921)
  • vi tror også at det rykte har mest på sig
     (Norges Handels- og Sjøfartstidende 1932/58/3/2)
på det at
 (etter middelnedertysk up(pe) deme de)
nå sjelden
 for at
ha noe på noen
se ha
bli noe på noen
muntlig
 oppnå samleie
  • de bent frem forlanger av meg, at jeg, når jeg er i Paris, for å tale med skomakeren, skal få meg litt fett på sylen … Skal jeg komme tilbake til dem og si at det ikke ble noe på meg?
     (Agnar Mykle Rubicon 256 1965)
  • jeg tror nok han ble litt lang i masken og skuffet da det ikke ble noe på ham
     (Bergens tidende 20.05.1999/83)
  • [ridderligheten] skyldtes ikke at jeg håper det skal bli noe på meg
     (Tom Egeland Lasaruseffekten 221–222 2017)
på øyet
 | på øret
brukt sammen med tidsangivelse som uttrykk for å sove (en viss tid)
  • få seg noen, et par timer på øyet, øret
     | få seg noen, et par timers søvn
  • han fikk mekke seg en tjall, måtte ha seg et par timer til på øyet
     (Morten Jørgensen Kongen av København 54 1997)
  • sjøl etter fem-seks timer på øret, kjente jeg meg like miserabel
     (Kyrre Andreassen Svendsens catering 174 2007)
  • han ville gjøre et ærlig forsøk på å få seg et par timer på øyet før han jobbet videre med evighetsprosjektet sitt, en granittstatue av Fridtjof Nansen i helfigur
     (Lars Lenth Den norske pasienten 27 2011)
  • vi spiser middag ved fem–seks-tiden. Etterpå må jeg ha en time på øret
     (Alf van der Hagen Ønsk meg heller god tur. Samtaler med Ingvar Ambjørnsen 8 2023)
på slankeren
 | på slanker’n
slang
 opptatt av å slanke seg
; (intenst) i ferd med å slanke seg
  • de som er på slanker’n finner alltid noe spiselig
     (Bergens Tidende 29.09.2012/39)
  • mange er på ‘slankeren’, men går allikevel opp i vekt
     (dn.no (Dagens Næringsliv) 29.07.2012)
på sliteren
 | på sliter’n
slang
 i en problemfylt situasjon, fase
  • Chelsea er på sliteren for tida, og nå venter tre nøkkelkamper
     (nettavisen.no 11.12.2010)
  • sånn som situasjonen er nå, er vi på sliter’n
     (vg.no 05.05.2009)
på sjekkeren
 | på sjekker’n
slang
 i ferd med å sjekke
; opptatt av å sjekke
  • unngå høy promille når du er på sjekkeren
     (nrk.no 19.03.2012)
  • jeg er glad jeg slipper å være på sjekker’n
     (Dagbladet 10.09.2012/2)
som adverb
2.1 
om sted
2.1.1 
om det å hvile på et underlag, tilsvarer denne betydningen
 oppå
EKSEMPLER
  • bordet var uten duk på
  • verten satte på kaffen
     | på komfyren, platen
  • de lesser på enda tre tonn
  • de befinner seg omtrent midt på
     | midt på området, tomten e.l.
  • det er bare å hoppe på
SITAT
  • [et] aftensbord med lampe på
     (Henrik Ibsen En folkefiende 1 1882)
     | fra sceneanvisning
2.1.2 
om det å være festet på, holdt inntil en overflate, tilsvarer denne betydningen
 utenpå
; inntil
EKSEMPLER
  • vi vasket den delen av veggen som hadde mest alger på
  • jakken fikk en flekk på
  • vi bygger på (huset) til neste år
  • vil du hjelpe mannen på med frakken
  • det var ikke satt prislapp på
  • hun har ikke leppestift på
SITATER
  • gå med maske på ligeover for sine allernærmeste
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 72 1879)
  • lad det være tilstrækkelig smør på
     (Henrik Ibsen Vildanden 72 1884)
  • en, stor sølvpenge med et mandshoved på
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 307)
  • [han] drog votter på
  • [Gunlaug tok en kavai] og hjalp nu Petra den på
  • faa alle tegnet paa
     (Jonas Lie Gaa paa! 174 1882)
     | få alle tegnet som deltagere
  • hun tog efter kaapen, som forat klæde den paa
     (Knut Hamsun Sult 254 1890)
  • han la sig på sengen med klærne på
     (Arbeiderbladet 1930/339/1/5)
  • skibet er lekk og står hårdt på
     (Dagbladet 1931/173/10/2–3)
     | har vanskelig for å komme av
  • en slips med hester på
     (Lars Saabye Christensen En tilfeldig nordmann 58 2021)
2.1.3 
om beholder, rom, tilsvarer denne betydningen
 i
EKSEMPLER
  • vi åpnet en dunk med rødsprit på
  • de fikk en leiebil uten bensin på
2.1.4 
om bevegelse mot, det å komme til et sted, tilsvarer denne betydningen
 mot
; til
EKSEMPLER
  • jeg banket hardt på
  • det gjelder å gå på
  • han styrte like på
  • solen står på
  • vi presser på for å få innfridd våre krav
  • følg på innover i vognen
SITATER
  • vinden bar paa
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 102 1882)
  • fjorden står på
     (Nordahl Grieg Norge i våre hjerter 40 1929)
  • en hylde, hvor sjøen gaar paa med en sydende brem
     (Gabriel Scott Kilden 139 1918)
UTTRYKK
komme på
mediefag
 komme med (i dagens nummer, utgave)
  • neste program kom på uten at promoen for «Emmas avec» ble vist
     (Mette Anthun og Kari Birkeland Emmas avec LBK 2012)
2.2 
om tid
2.2.1 
om klokkeslett, tilsvarer denne betydningen
EKSEMPEL
  • klokken er ti på
2.2.2 
om rekkefølge, tilsvarer denne betydningen
 etter
SITAT
  • Nina … legger skuddarmen sin ut på sofaryggen og lar hodet følge på
     (Pål Gerhard Olsen Manndomsprøven LBK 1997)
2.2.3 
om noe som er like ved å inntreffe, tilsvarer denne betydningen
EKSEMPEL
  • det var nære på
2.3 
om formidling av inntrykk, signaler, følelser o.l., tilsvarer denne betydningen
 mot
; av
EKSEMPLER
  • vil du smake på?
  • tøyet var loddent å ta på
  • vi nøyer oss med å se på
  • jeg vil ikke høre på
2.4 
som bestemmelse til verb (verbalpartikkel)
 med økt styrke, intensitet
EKSEMPLER
  • ikke gi mer på nå
  • vi står på så godt vi kan
  • la oss dra på!
  • hopperen la seg på i svevet
SITATER
  • stormen øger paa
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 318)
  • det vaarer paa. Det somrer til
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 324)
  • [lensmannen] kjører paa. Han fryser
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder I 186 1904)
  • [vinden] la paa styggelig snøgt
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast III 181 1919)
     | øket i voldsomhet
2.5 
som bestemmelse til verb (verbalpartikkel)
 med vedvarende innsats
EKSEMPLER
  • de holdt på hele dagen uten å ta pause
  • hva driver du på med?
2.6 
som bestemmelse til verb (verbalpartikkel)
 med begynnende virkning
EKSEMPLER
  • natten faller på
  • det fryser på
SITAT
2.7 
om apparat e.l.
 påslått
EKSEMPLER
  • radioen, vifteovnen er på
  • lyset, vannet står på
  • skru av og på
2.8 
muntlig
 full
; beruset
SITAT
  • [fyllearrestanten] fortalte at han var så dyktig på ved anledningen, at han ikke hadde anelse om at han blev tatt
     (Aftenposten 1928/197/4/5)
UTTRYKK
ha litt på
være litt beruset
  • denslags som pleiet ske til bryllups, naar de fik litt paa
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast I 226 1918)
 
være på
muntlig
 være på hugget
; være offensiv
  • [fotballtreneren] er veldig på, veldig energisk, veldig detaljorientert og tar det nesten litt inn over seg når vi ikke gjør jobben vår skikkelig
     (dagbladet.no 13.08.2014)