Det Norske Akademis Ordbok

lyde

Likt stavede oppslagsord
lyde 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLlød, lydt, lyding
preteritum
lød
perfektum partisipp
lydt
verbalsubstantiv
lyding
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ly:`də]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt hlýða, jf. formen lye; jf. også dansk form lyde, av gammeldansk lythæ; jf. adlyde; beslektet med lyd
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, foreldet
 lytte til
SITAT
  • han lydde ikke messe nytårsdag
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 130 1872)
2 
rette seg etter
; adlyde
EKSEMPLER
  • lyde noens råd
  • lyde Guds bud
SITATER
  • en skal lyde Gud mer enn mennesker
     (Apg 5,29)
  • lyd laugets love!
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 48 1873)
  • lyd et råd, så godt, som guld
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 142 1873)
  • hun gav pigerne ordre, og de lød hende
     (Thomas Krag Ada Wilde 60 1896)
  • kvinderne [skulle] blot tie og lyde
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 145)
  • vær vitug, lyd på, hvad jeg siger
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 187)
  • de lærte å lyde ordre fra øverstkommanderende
     (Torill Thorstad Hauger Rødhudenes land 191 1988)
  • du vil at vi skal lyde deg blindt
     (Karl Ove Knausgård En tid for alt LBK 2004)
  • jeg holder på å bli voksen. Jeg holder på å bestemme hvem jeg er og hvem jeg vil lyde
     (Beate Grimsrud En dåre fri LBK 2010)
  • [hunden] heter Bill og lyder sitt navn
     (Lars Saabye Christensen En tilfeldig nordmann 47 2021)
UTTRYKK
lyde under
1 
være underkastet
2 
være kalt
; hete
  • hunden lød under navnet Bob
     | lystret
  • litt lenger øst i samme hellinga lå Hotellbakken som jeg kaller den, skjønt den sikkert ikke lød under dette navnet
     (Karsten Alnæs Bakenfor alle farger LBK 2008)