Det Norske Akademis Ordbok

innblese

innblese 
verb
ETYMOLOGI
sammensatt av inn og blese; i denne betydningen etter latin inspirare; se inspirere
BETYDNING OG BRUK
foreldet
 blåse (noe) inn (i)
arkaiserende, især religion, om guddom
 fylle med sin ånd
; inngi
 | jf. innånde
SITATER
  • den hele Skrift er innblest av Gud
     (2 Tim 3,16; 2011: innblåst av)
  • var det hovmod … som indblæste mig [fru Inger] denne tro, det veed jeg ikke
     (Henrik Ibsen Samlede verker IV 198)
  • aanden vilde komme over hende og indblæse hende de ord, hvormed hun skulde tale
     (Peter Egge Trøndere 99 1898)