blese
verb
BØYNINGbleste, blest, blesing 
preteritum
bleste
perfektum partisipp
blest
verbalsubstantiv
blesing
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ble:`sə]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
foreldet
SITATER
-
han blæste fløjte
-
der blæser en storm ikveld
-
blæs til våben!
-
koldt blæser vinden
-
blæs i luren
-
denne blytunge træthed, som kunde blæses væk
-
aa, blæse med den moral! sa bispen
-
en gammel soldat og frihedsmand blæser til angreb paa obskuranten